Så er der måske håb forude med et nyt middel, der har vist sig at virke positivt på bl.a. gigtsmerter og ondt i ryggen.
Hvis du lider af smerter eller betændelsestilstande i kroppen, kan der måske være andre løsninger end traditionel smertebehandling. Alfa-liponsyre har i mange år været godkendt som lægemiddel til behandling af nervebetændelse og leversygdomme i Tyskland, og nu kan det også fås i Danmark. Kroppen danner selv tilstrækkeligt Alfa-liponsyre, hvis man er sund og rask, og det findes i meget små mængder i de fleste fødevarer, især spinat, broccoli, gær og kartofler. Men er man syg, har kroppen brug for mere Alfa-liponsyre, og man kan have gavn af at tage det som tilskud.
Alfa-liponsyre er en kraftig antioxidant, der virker anti-inflammatorisk og er derfor med til at dæmpe betændelsesreaktioner i kroppen. Kroniske smerter er som regel relateret til betændelsesreaktioner, så Alfa-liponsyre kan i mange tilfælde også lindre kroniske smertetilstande.
Lægevidenskabelig forskning har dokumenteret positiv effekt ved:
Diabetes: Lindrer de smerter, følelsesløshed og stikkende fornemmelser, der kommer som følge af diabetisk neuropati.
- Sclerose: Reducerer betændelse.
- Blodpropper: Hjælper hjernen med at regenerere bedre efter blodpropper.
- Demens: Beskytter mod nedbrydning af hjerneceller og sygdomme som Parkinsons og Alzheimers.
- Migræne: Kan forebygge hovedpiner og migræne.
- Vægttab: Kan hjælpe overvægtige patienter til at tabe sig.
- Gigt: Kan give en markant forbedring af smerter.
Kilde
Charlotte Bech, læge og helseekspert, Hjemmet.dk, 5/2016.
