C-vitamin Immunsystem

C-vitamin mod forkølelse og stress

Kan C-vitamin hjælpe mig af med min forkølelse – og hvad med stress? Er der noget at hente i at tage ekstra tilskud af C-vitamin i visse perioder?

I 1970 udsendte Nobelpristageren Linus Pauling en bog med titlen Vitamin C and the Common Cold (Vitamin C og forkølelse). Den vakte stor interesse i offentligheden og megen kontrovers i videnskabelige kredse. Men vigtigst af alt fik den mange videnskabsfolk til aktivt at undersøge C-vitaminets rolle i vores kost og for vores helbred.

C-vitamin og almindelige forkølelser og virusser

Kort efter at Dr. Paulings bog var udkommet, blev en undersøgelse indledt på universitetet i Toronto, hvor 1.000 frivillige modtog enten 1 g C-vitamin hver dag og ekstra 3 g i de første tre dage af et sygdomstilfælde eller et placebo. I gruppen, som fik C-vitamin, var der en nedgang på 7 % i sygdomstilfælde, en 12 % nedgang i det antal dage, forkølelsessymptomerne blev rapporteret, og en 30 % nedgang i antallet af sygedage tilbragt i hjemmet.

Disse resultater viser, at C-vitamin kan nedsætte omfanget og længden af en forkølelse, når det tages i gram-mængder. Senere undersøgelser antydede, at man fik den største glæde af tilskuddet, når man spiste mere ved de første forkølelsessymptomer – en konklusion, der siden er støttet af andre resultater. Der er endda beviser for, at et C-vitaminniveau over den daglige anbefalede mængde kan være gavnlig i de nordlige egne. En undersøgelse viste, at forsøgspersoner, der fik ca. ½ g C-vitamin om dagen, bedre kunne opretholde en given hudtemperatur, når de blev udsat for usædvanlig stor kulde, og der var færre tilfælde af alvorlige forfrysninger i fødderne i sammenligning med dem, som ikke fik ekstra C-vitamin.

Resultater af en interessant undersøgelse på et japansk hospital tyder på, at C-vitamin kan have en gavnlig virkning ved forebyggelse af virusinfektioner. Virkningen ved forebyggelse af hepatitis-B infektion blev studeret over en niårig periode ved Torikai Hospital i Japan. Der var tolv tilfælde af hepatitis blandt 170 patienter, der havde modtaget blodtransfusioner, og som kun fik lidt eller slet intet C-vitamin (7 %) og kun tre tilfælde blandt 1.367 patienter, som fik 2 eller flere g C-vitamin dagligt (0,2 %). Yderligere var de tre tilfælde af virusinfektioner hos patienter, der havde modtaget tilskuddet (dog ikke af hepatitis-typen).

C-vitamin i tabletter - mod forkølelse, stress og meget andetC-vitamin og hjernefunktionen

Nerveimpulsernes bevægelse fra én nerveende til en anden udføres af kemiske substanser, som kaldes neurotransmittere. To af de komponenter, som findes i hjernen, er serotonin og norepinefrin. Disse to transmittere fremstilles af legemet ved hjælp af andre substanser (serotonin har brug for aminosyren tryptofan som grundmateriale). Det forholder sig dog sådan, at selv om der er tilstrækkeligt grundmateriale, kan transmitterne ikke fremstilles, medmindre der er tilstrækkeligt med C-vitamin.  Den svaghed og muskeltræthed, der opleves af mennesker med en akut  mangel på C-vitamin, er blevet tillagt den manglende evne til at fremstille disse transmitteres sammensætninger.

C-vitamin og optagelsen af jern, calcium og folsyre

C-vitamin støtter optagelsen af jern i tarmen ved at bibeholde jernet i en form, der er let at optage. Når jernet er optaget, hjælper C-vitaminet i overførslen af jern fra det protein, der fører det rundt i legemet til et protein, der oplagrer det, indtil der er brug for det. Visse enzymer har brug for jern for at fungere. Adskillige af disse jernholdige enzymer kan ikke arbejde ordentligt, medmindre der er C-vitamin til stede.

C-vitamin støtter også tarmoptagelsen af calcium. Det er vigtig viden, fordi mange – især ældre – ikke får den anbefalede daglige mængde af calcium.

Folsyremangel kan resultere i anæmi. C-vitamin har vist sig at være nødvendigt for at omdanne folsyren til den form af vitaminet, der er aktiv i legemet.

C-vitamin og stress

Alle ved, at vore dages livsstil og livsrytme kan være meget stressende. Binyrer indeholder en stor mængde C-vitamin, og i pressede situationer vil denne kirtel producere hormoner, der vil hjælpe os med at modstå dette pres. C-vitamin er nødvendigt for at producere disse hormoner, og når hormonproduktionen stiger – dvs. i stressede perioder, falder C-vitaminniveauet.

Også B-vitaminniveauet påvirkes af stress. Man ved, at C-vitamin nedsætter behovet for folsyre, biotin, pantotensyre, B1-, B2- og B3-vitamin.

Kroppen fremstiller histamin som reaktion på forskellige stressede situationer. C -vitamin ødelægger denne forbindelse, og det kan være årsagen til vitaminets gode virkning på så forskellige tilstande som forfrysninger og høfeber. Mange rygere øger deres tobaksforbrug, når de er stressede. Tobaksrygning har mange dårlige virkninger, én af disse er, at blodets indhold af C-vitamin nedsættes betydeligt (ca. 25 mg pr. cigaret).

C-vitamin i pulver - mod forkølelse, stress og meget andetC-vitamin og sårheling

Man har igennem mange år vidst, at C-vitamin er nødvendigt for en ordentlig sårheling. Vitaminet medvirker ved produktion af proteinet kollagen, som danner bindevæv. Kort sagt – kollagen er det protein, der holder sammen på os.

Ved sårheling skal der dannes bindevæv. Den daglige reparation og fornyelse af kropsvævene er en proces lig med sårheling. Da kostundersøgelser har vist, at mange mennesker, især ældre, ikke får nok C-vitamin i deres kost til at opfylde det daglige behov, er der god grund til at tage et tilskud.

Hvad skal du så gøre?

Kostundersøgelser viser, at mange mennesker ikke får den anbefalede daglige mængde C-vitamin  i deres kost. Undersøgelser over foretrukne fødevarer viser også, at mennesker ikke får en varieret kost, og mange springer endda måltider over.

  • En varieret kost er en vigtig del af en sund livsstil. Men da den mængde C-vitamin, der anbefales til at modgå fx forkølelse, er vanskelig at opnå fra selv en varieret kost, vælger mange at tage et tilskud af C-vitamin. Natur-Drogeriets syreneutrale C-vitamin med 500 mg i hver tablet er et godt valg. Du kan også købe Natur-Drogeriets C-vitamin i pulver og i form af liposomal C-vitamin.
  • Overvej dine spisevaner.
  • Vigtigt!  Køb dine C-vitamintilskud så naturlige og syreneutrale som muligt, da dette har væsentlig betydning for maksimal optagelse og udnyttelse af C-vitaminet.

Liposomal C-vitamin i kapsler - mod forkølelse, stress og meget andetLæs også
C-vitamin – hvad skal jeg med det?
C-vitamin i megadoser mod forkølelse
C-vitamin og lungebetændelse
C-vitamin: Forskellen på traditionelt og liposomal C-vitamin
10 faktorer, der booster dit immunforsvar
Hvorfor er det så vigtigt med vitaminer?
Sådan beskytter du dit helbred mod et aldrende immunforsvar
Flavonoider giver dig fuldt udbytte af C-vitamin

Kilder
Sundhedskost Arkiv
Dr. Ronald W. Thompson, Nutritional Education, General Nutrition Corporation