Folkesundhed

Fluor og de farer, der er forbundet med stoffet

Ofte stillede spørgsmål om fluor

Jeg har hørt, at fluor er et giftstof – er det rigtigt?

Ja. Fluor er et akut giftstof med en giftighed, der ligger en lille smule højere end bly. Ifølge Clinical Toxicology of Commercial Products (5. udgave, 1984) har bly en giftighed på 3-4, mens fluor ligger på 4 (3 er moderat giftigt, 4 er meget giftigt). Den 7. december 1992 vedtog de amerikanske miljømyndigheder en ny MLC-værdi for bly på 0,015 ppm (MCL er et udtryk for maksimal tilladelig kontaminering). MCL-værdien for fluor ligger p.t. på 4,0 ppm – hvilket er over 350 gange det tilladelige niveau for bly. Fluor anses desuden for at være giftaffald. Det er et af de mest knoglesøgende stoffer, man kender til. Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder gør fluor knoglerne mere skrøbelige og tandemaljen mere porøs.

Hvor meget fluor indtager jeg?

Det daglige indtag menes at ligge på mellem 5 og 7 mg i “optimalt fluoriserede” områder. Indtaget er ligeligt delt mellem drikkevand (i fluoriserede områder), fødevarer, drikke og tandprodukter – hvilket betyder, at selvom du ikke bor i et fluoriseret område, kan fluor godt påvirke dit helbred i negativ retning. Det gennemsnitlige fluorindhold i saft er 0,02-2,80 ppm – til dels på grund af udsving i fluorkoncentrationen i det vand, der anvendes til produktion. Børns indtagelse af fluor fra saft og lignende kan være ganske betragtelig og en afgørende faktor for udviklingen af fluorose.

Vindruesaft har vist sig at indeholde op til 6,8 ml/l, en dåse kyllingesuppe op til 4 mg. Fluor findes i vand, tandpasta, mundskyllemidler, tandlægepræparater, fluorpiller, saft, sodavand, dåsemad, kommercielt dyrkede frugter og grønsager, kogegrej, der er behandlet med teflon eller tefal (fx stegepander) osv. (Bemærk: Et “optimalt” fluor-indtag er aldrig blevet videnskabeligt påvist).

Hvor meget er for meget?

Så lidt som 0,04 mg/kg legemsvægt/dag har vist sig at have en negativ indvirkning på helbredet. Optagelse af 2 mg om dagen vil give en invaliderende skeletal fluorose.

Kan fluor ophobes i kroppen?

Ja. Ca. halvdelen af den mængde, man indtager i løbet af en dag, ophobes. Det er det, der gør stoffet farligt. Der er bred enighed om, at sunde nyrer kun kan skille sig af med ca. 50 % af det daglige fluor-indtag. Resten optages i kalkholdige væv som knogler og tænder. National Academy of Sciences udtalte i 1977, at for et menneske vil en optagelse på 2 mg om dagen resultere i en invaliderende skeletal fluorose i løbet af 40 år. I betragtning af de ovennævnte tal for indtagelse er det sandsynligt, at skeletal fluorose allerede påvirker en betydelig del af befolkningen. Børn, ældre og personer med nedsat nyrefunktion (fx AIDS-patienter) er i højrisikogruppen for forgiftning og bør advares om, at de skal holde øje med deres fluorindtag. Denne gruppe omfatter også personer med immunrelaterede sygdomme, diabetes og hjertesygdomme, samt alle, der mangler kalk, magnesium og C-vitamin (Ved et niveau på 0,4 ppm fluor i nyrerne har man påvist nedsat funktion).

Hvordan kommer der fluor i vandet?

Oftest som et biprodukt fra fabrikker, der fremstiller gødning, aluminium osv. På denne type fabrikker har man ofte held til at sælge dette giftaffald til kommuner over hele landet.

Hvad med min tandpasta?

Forsøg viser, at voksne kan optage op til 0,5 mg fluor pr. tandbørstning, hvis de bruger den mængde tandpasta, man ser i tv-reklamerne. Små børn vil selv med brug af en mængde tandpasta på størrelse med en ært optage samme mængde fluor – en mængde, der ligger højere, jo yngre barnet er, fordi dets kontrol over synkebevægelsen er mindre udviklet. En halv tube tandpasta kan slå et barn ihjel. Det aktuelle indhold af natriumfluorid i tandpasta i Canada og USA er op til 0,4 % = 4.000 ppm. Tandpasta med tyggegummismag appellerer naturligvis mest til børn. Siden april 1997 skal al tandpasta i USA være forsynet med en advarsel, som fortæller forældre, hvad de skal gøre, hvis deres barn sluger mere end den ærtstore mængde tandpasta, der skal bruges til børstningen. Kollipakninger er forsynet med det internationale giftsymbol.

Læs også
Slug ikke tandpastaen – fluor kan være giftigt!
Giftstoffer – de er overalt…
Xylitol – et naturligt sødemiddel med imponerende egenskaber
20 af de sundeste fødevarer til et optimalt helbred
Følsomme tandhalse
Historiske betragtninger om mundhygiejne
Julia Vøldan: Fluor og tarmbetændelse

Kilde
Junco LI et al. Renal Failure and Fluorosis, Fluorine & Dental Health, JAMA 222:783-785, 1972.