Diabetes

Diabetes – find ud af, om du er i risikozonen!

Ved du, om du er i risikozonen for at udvikle diabetes? Tag testen her og få et fingerpeg!

Millioner af europæere har diabetes. Og langt flere har allerede de første tegn på sygdommen uden at være klar over, at det kan tyde på type II-diabetes. Diabetes koster det danske samfund 13 milliarder om året.

Stærk tørst, hyppig vandladning eller et uforklarligt vægttab karakteriseres ofte som “dårlig kondi­tion” eller “nedadgående formkurve”. I dag ved man, at tidlig diagnose og behandling forebygger mulige følgesygdomme som nyreproblemer, blindhed og hjerte-/karforstyrrelser. Type II-diabetes er en alvorlig sygdom, som er i stærk vækst.

Risikoen for at udvikle type II-diabetes afhænger af forskellige faktorer som alder og livsstil. Med denne lille test kan du lære noget om din egen risiko. Men vished får du kun, hvis du får målt dit blodsukker hos lægen.

Test

Tag det første skridt. Det er såre simpelt: Kryds af, læg sammen og læs dit personlige testresultat!

Er du tydeligt overvægtig? Ja 10 Nej 0
Har du en bror eller søster, som lider af diabetes? Ja 5 Nej 0
Lider din mor eller far af diabetes? Ja 1 Nej 0
Er du mellem 40 og 60 år? Ja 5 Nej 0
Er du over 60 år? Ja 10 Nej 0
Bevæger du dig kun lidt? Ja 5 Nej 0
Har du været mere tørstig på det seneste? Ja 10 Nej 0
Har du haft øget vandladningstrang på det seneste? Ja 10 Nej 0
Har du – uden grund – været mere træt på det seneste? Ja 10 Nej 0
Har du – uden grund – tabt dig (ca. 5 kg)? Ja 10 Nej 0
Har du været plaget af synsforstyrrelser, fx sløret syn? Ja 5 Nej 0
Har du født et barn med en fødselsvægt på over 4,6 kg? Ja 5 Nej 0

Pointberegning

0 point

Du har på nuværende tidspunkt kun en meget lille risiko for at udvikle type II-diabetes. Men risi­koen stiger med alderen, og derfor er det vigtigt også på længere sigt at gøre noget for at undgå de typiske faktorer som overvægt, mangel på motion og forkert kost – og dermed mindske risikoen.

Zink har indflydelse på risikoen for diabetes5-30 points

Du har tilsyneladende kun en lille risiko for at udvikle type II-diabetes. Men risikoen stiger med alderen, og du kan mindske den ved at være opmærksom på følgende punkter:

  • Sørg for at få tilstrækkelig motion
  • Spis en velafbalanceret og fedtfattig kost
  • Hold øje med din vægt
  • Få et lægetjek med regelmæssige mellemrum
  • Få foretaget en kvartårlig kontrol af dit blodsukkerniveau

30 points eller flere

Du befinder dig i risikozonen for at udvikle type II-diabetes – eller du har måske allerede udviklet sygdommen. Derfor bør du ubetinget tale med din læge og få foretaget en grundig undersøgelse. Han/hun kan desuden fortælle dig, hvilke ting du skal være opmærksom på i fremtiden.

Krom kan påvirke risikoen for at udvikle diabetesLæs også
Lavere risiko for diabetes med C-vitamin, carotenoider og korn
Calcium og magnesium og risikoen for diabetes type II
Zink mindsker risikoen for diabetes type II
Alfalinolensyre mindsker risikoen for type II-diabetes
Kosttilskuds betydning for diabetikere
Rød ginseng kan medvirke til behandling af type II-diabetes
Grøn te og kaffe er godt for diabetikere
Kartofler er ikke gode for diabetikere
Forbrugererfaring: Krom og kanelbark regulerede mit blodsukker
Alfa-liponsyre – anvendelsesområder