Diabetes Naturmidler Sund kost og livsstil

Inulin: Kulhydrat med sundhedsfremmende egenskaber

Gode kulhydrater vs. dårlige kulhydrater

Ikke alle kulhydrater er lige. Simple kulhydrater som fx sukker og raffineret stivelse giver 4 ka­lorier pr. g og omdannes hurtigt til blodsukker (glukose) under fordøjelsen. Det aktiverer kropshormonet insulin. Der er her tale om ”dårlige” kulhydrater – hvis man spiser for mange af dem, vel at mærke.

Inulin er en ufordøjelig, opløselig fiber og et komplekst kulhydrat med kun 1,5 kalorier pr. g, men det omdannes ikke til blodsukker. Stoffet kan erstatte simple kulhydrater i maden og dermed være med til at nedsætte kalorieindholdet og begrænse blodsukkerniveauet (ved at sænke den glykæmiske belastning). Desuden har inulin ernæringsmæssige egenskaber, som fremmer velværet. Blandt disse egenskaber kan nævnes, at stoffet er præbiotisk, fremmer en sund mikroflora og et velfungerende immunforsvar i tyktarmen og fremmer optagelsen af kalk.

Inulin er en gennemført funktionel fødevareingrediens, som er som sendt fra himlen for en branche, som er på stadigt udkig efter nye produkter, der kan være med til at bekæmpe fedme, dia­betes og andre sundhedsmæssige problemer, som har forbindelse til dårlig ernæring. Inulin er en ”god” kulhydrat.

Kulhydratfattige kure og bagværk

Velanskrevne publikationer fra fx Harvard Medical School beretter om, hvor effektivt og sikkert man kan tabe i vægt ved at kontrollere, hvor store mængder kulhydra­ter man indtager. Konceptet bag kulhydratfattige kure er enkelt. En kost, der indeholder mange kulhydrater, der for­døjes til simple sukkerstoffer, øger blodsukkerniveauet. Denne stigning stimulerer et meget kraftigt­virkende hormon, insulin. Frigørelsen af insulin får blodsukkerniveauet til at falde hos raske perso­ner ved at forbrænde glukose fra musklerne eller ved at lagre overskydende glukose som fedt (det ser lidt anderledes ud for diabetikere, men også denne gruppe har stor gavn af at holde blodsukker­niveauet stabilt). Det fald i blodsukkeret, som forårsages af insulinet, sender signaler om sult til hjernen – og dermed starter processen forfra. Det resulterer i overspisning og vægtøgning.

En kost, der kun indeholder få kulhydrater, stabiliserer blodsukkeret og reducerer udskillelsen af in­sulin i kroppen. Et stabilt blodsukker er til gavn for alle – også diabetikere. Nøglen til at lykkes med en kulhydratfattig kur er at sikre sig, at indholdet af sukker i blodet ikke er på denne konstante rut­sjetur.

Indtil for nylig krævede en kulhydratfattig kur, at man skar gevaldigt ned på nogle fødevarekatego­rier, specielt bagværk. ”Gammeldags” bagværk indeholder mel (stivelse) og sukker, som fremmer sult og sender blodsukkeret ud på rutsjeturen. Men inulin kan erstatte melet og i mange tilfælde også sukkeret bedre, end andre opløselige fibre er i stand til. Bru­ger man inulin, kan man sætte brød og andet bagværk tilbage på menuen – også selvom man er på en kulhydratfattig eller kulhydratreduceret kur og ønsker at ændre livsstil. Inulin har vist sig at være en meget vigtig ingrediens i kulhydratfattige melblandinger til brød, bagels, pizzabunde og – i den lidt sødere afdeling – småkager, brownies, muffins og kager.

Inulin er med stor succes blevet anvendt i handelsvarer – og det overbeviser flere og flere pro­ducenter og forbrugere på grund af dets brede vifte af potentielle anprisninger og fordele i forarbejdning, smag, konsistens og virkning.

Proteiner vs. fibre

Hvor de fleste kaloriefattige produkter er baseret på proteiner, fx soja, til at reducere kulhydrat­indholdet, så kan brugen af inulin give en stor fordel. Hvis en fødevare indeholder proteiner i store koncentrationer, gennemgår den en proces kaldet ”glukoneogenese” (glukosedannelse).

Ved denne proces omdannes op til 40 % af proteinerne til blodsukker (glukose). Fibre kan modstå denne glukosedannelse og fremmer dermed et stabilt blodsukkerniveau. Protein giver 4 kalorier pr. g – ligesom fordøjelige kulhydrater – så man opnår ikke nogen kaloriebesparelse. Eftersom der er for få kostfibre i de fleste menneskers kost i vore dage, og eftersom disse kostfibre samtidig giver færre kalorier, giver det god mening at bruge inulin i stedet for protein til at erstatte simple kulhydrater.

Desuden gør inulins neutrale smag og konsistens det lettere og billigere at anvende stoffet som ingrediens i kaloriefattige fødevarer i forhold til den typiske soja.

Særligt for diabetikere

Kostregulering er et af nøgleordene i behandlingen af patienter med diabetes. Allerede i 1874 (næsten 40 år før man opdagede det vigtigste hormon for diabetikere: Insulin), blev inulin anbefalet til diabetikere som en passende kilde til kulhydrater, fordi det ikke resulterede i en forø­gelse af glukosen i urinen.

Nutidens viden om diabetikeres kostregulering viser, hvor vigtige kostfibre er – specielt de opløse­lige fibre. Mange diabetes-foreninger nu anbefaler derfor brugen af fibre. Inulin har mange af de egenskaber, der findes i opløselige fibre, og passer derfor glimrende ind i vore dages diabetiker-kost.

Stofskifteforstyrrelser ved diabetes

Der er to typer af diabetes. Diabetes mellitus type I er en sygdom i bugspytkirtlen, hvor produktionen af hormonet insulin ikke fungerer. Type II diabetes (også kendt som aldersdiabetes eller ikke-insulinafhængig diabetes, NIDDM) skyldes kroppens manglende evne til at reagere kor­rekt på den insulin, der produceres af bugspytkirtlen. Type II diabetes er den mest udbredte form og udgør ca. 90 % af patienterne.

Insulin stimulerer lagringen af overskydende mængder af de vigtigste næringsstoffer efter et måltid. Det vigtigste er lagringen af glukose i leveren og musklerne i form af glykogen. Mangel på insulin eller forkert reaktion på insulin vil resultere i situationer med forhøjet blodsukkerniveau (hypergly­kæmi). Nyrerne er ikke i stand til at klare disse høje glukose-koncentrationer, og man vil derfor kunne finde glukose i betydelige mængder i urinen.

Det fører igen til et tab af vand, elektrolytter og glukose med urinen – og medfører stærk tørst og sult. Lang tids alvorlig hyperglykæmi kan føre til hyperosmolær koma. Hyperglykæmi og glukosuri er også skyld i en højere forekomst af betændelser i urinvejene på grund af de gunstige vækstbetin­gelser for mange mikroorganismer.

Insulin indvirker desuden på lagringen af aminosyrer i musklerne og af fedtsyrer i fedtvævet. Næs­ten alle diabetikere har et forhøjet indhold af triglycerider i blodet samt forhøjet kolesteroltal (pri­mært VLDL og LDL). Hyperlipidæmi menes at være en af de vigtigste faktorer, når man skal finde en forklaring på, at der findes så stort et antal diabetikere, der også lider af åreforkalkning. Personer, der lider af diabetes, har 2-4 gange så høj risiko for at udvikle en hjertesygdom. Andre senkompli­kationer ved diabetes omfatter blindhed og nyresvigt.

Målet med diabetes-behandlingen

Et af de vigtigste mål ved behandlingen af diabetikere er at forebygge hyperglykæmi. Det kan man gøre ved at nedsætte den drastiske stigning i blodsukkerindholdet, der sker efter et måltid, med til­førsel af hormonet insulin til kroppen eller ved at fokusere på kostens sammensætning for derved at forebygge blodsukkerstigningen efter et måltid.

Indgivelse af hormonet insulin har sine negative sider: Ud over at det er dyrt, kræver det en omhyg­gelig kontrol af blodsukker- og insulinniveau, da et forhøjet insulinniveau kan resultere i hypogly­kæmi og den deraf følgende risiko for bevidstløshed og koma. Heldigvis er det kun 10 % af alle dia­betikere, der har brug for eksogent insulin for at overleve. Denne gruppe mangler evnen til at produ­cere insulin fuldstændigt. De øvrige 90 %, type II-patienterne, har en relativ mangel på insulin, og ofte kan disse patienter holde deres sygdom i skak i mange år ved at fokusere på kosten alene. Ved brug af inulin kan denne gruppe forbedre deres muligheder for at kontrollere sygdommen ved hjælp af kosten.

Specifikke egenskaber ved inulin

Inulin er et kulhydrat, som er opbygget af fruktose-enheder med et ende-glukose-molekyle, med ß(2-1) bindinger, koblet til lineære kæder, som kan variere i længde fra 2-60 fruktose-enheder. De lav-molekylære vægtfraktioner af inulin (DP 2-20) er også kendt under navnet oligofruktose.

Inulin kan ikke fordøjes af menneskets fordøjelsesenzymer, hydrolyse ved hjælp af mavesyre sker kun i ubetydelig grad, og absorption af intakt inulin finder ikke sted. I tyktarmen gæres inulinet, og dermed kan man betragte inulin som en fiber. Disse egenskaber giver følgende virkninger, som er specielt gavnlige for diabetikere:

Ufordøjelighed

  • Ingen forøgelse af blodsukkerniveauet
    Allerede i 1911 fandt man ud af, at indtagelse af såvel inulinrige grønsager som ren inulin i doser på 100 g ikke ændrede på blodsukkerniveauet efter et måltid. Disse forskningsresultater er siden blevet bekræftet mange gange og viser, at der ikke er grund til bekymring over det teoretiske aspekt, at blodsukkerniveauet vil stige efter indtagelse af inulin på grund af mavesyrens hydrolyse af kulhy­draterne. Man har påvist, at mindre end 10 % af den indtagne mængde inulin gennemgår hydrolyse i mavesækken.
  • Ingen nævneværdig forøgelse af sukkermængden i urinen
    Allerede i 1974 bemærkede man, at indtagelse af inulin ikke gav sukkerstoffer i urinen hos diabeti­kere. På det tidspunkt vidste man ikke noget om, hvad der sker med inulin, når det indtages. Nu er det efterhånden klarlagt, at på grund af de normale enzymers manglende evne til at fordøje stoffet og den manglende absorption af den intakte form vil der hverken kunne påvises inulin eller dets byggestene, fruktose eller glukose, i urinen. Det mindsker risikoen for de infektioner i urinvejene, som er et velkendt problem ved ubehandlet diabetes.
  • Lav energetisk værdi
    Som tidligere nævnt vil inulin hverken blive fordøjet eller optaget i kroppen. Men i tyktarmen gæres stoffet af bakterier, som producerer kortkædede fedtsyrer. Disse kortkædede fedtsyrer vil blive opta­get af værten og derefter forbrændt – og derved bevares noget af energien. Derfor vil den kalorie­mæssige værdi være lavere end ved selve kulhydratet: Fruktose-stofskiftet giver 4 kalorier pr. g, mens inulin kun giver ca. 1,5 kalorie pr. g. Dette lavenergiaspekt er af stor betydning for en stor del af type II-patienterne – de lider nemlig ofte også af overvægt. Den kostmæssige side af deres behandling lægger stor vægt på en reduktion af kalorieindtaget.

Fibre

  • Forebyggelse af hyperglykæmi efter et måltid
    Et af målene med kostplaner for diabetikere er at forebygge for store stigninger i blodsukkeret. Nor­malt indtræder sådanne stigninger efter et måltid – og specielt hvis maden indeholder store mængder raffinerede sukkerstoffer eller stivelse. Allerede i 1955 fandt man frem til, at inulin var i stand til at afværge denne reaktion – bl.a. via et forsøg, hvor man ved tilsætning af inulin til en kage udløste en lavere blodsukkerværdi efter måltidet i forhold til en kage uden inulin. Denne afværge-effekt på den glykæmiske reaktion efter et måltid blev undersøgt ca. 20 år senere af Jenkins. På basis af hans undersøgelsesresultater begyndte man at anbefale en fiberrig kost til diabe­tikere. Man tilskriver generelt denne effekt forsinket tømning af mavesækken og en nedsat fordøjel­seshastighed og absorption.
  • Lavere fastende blodsukkerniveau
    På basis af erfaringer har man anbefalet indtagelsen af jordskokker som et middel til at sænke blod­sukkerniveauet. Forsøg med type II-diabetikere har vist, at indtagelse af 8 g oligofruktose i 14 dage i betydelig grad kunne reducere det fastende blodsukkerniveau. De samme resultater har man opnået i forsøg, hvor man har isoleret inulin fra jordskokker. Der har været teorier fremme om, at denne virkning kunne skyldes en hæmning af glukoseoptagelsen ved binding af oligosakkariderne til både næringsstoffer og optagende slimhindevæv. Nyligt offentliggjorte undersøgelser viser, at dette fald i det fastende blodsukkerniveau kan tilskrives en hæmmende indvirkning på leverens glukoseproduktion. Denne virkning ser ud til at ske ved hjælp af kortkædede fedtsyrer, som produce­res ved gæring af inulin i tyktarmen.
  • Lavere fastende kolesterolniveau
    Oligofruktose har også en positiv indvirkning på blodets indhold af kolesterol hos diabetikere – dag­lig indtagelse af 8 g oligofruktose i to uger resulterede i statistisk signifikante fald i blodets ind­hold af kolesterol – og det ovenikøbet udelukkende i LDL-kolesteroltallet, som er kendt for at være hovedårsagen til hyperkolesterolæmi hos diabetikere. Indtagelse af oligofruktose har ingen indfly­delse på HDL-kolesteroltallet. Her kan den hæmmende indvirkning på tømningen af mavesækken, fordøjelsen og absorptionen spille en rolle. Nye undersøgelser viser, at en del af disse virkninger kan tilskrives kortkædede fedt­syrer og specielt til forholdet mellem acetat og propionat. Acetat er et velkendt forstadie til kolesterol, mens propionat har vist sig at kunne hæmme leverens kolesterolsyntese. Forholdet mellem acetat og propionat som resultat af gæringen af oligofruktose synes at have en gavnlig indvirkning på kolesteroltallet. Disse virkninger kan få en vigtig betydning for diabetikere, eftersom hyperkolesterolæmi er en af de største riskofaktorer for sygdomme i hjertets kranspulsårer – dødsårsag nr. 1 blandt diabetikere.
  • Stimulering af Bifido-bakteriernes vækst
    Brugen af inulin har vist sig at kunne øge mængden af Bifido-bakterier i tyktarmen. Mange hel­bredsaspekter tilskrives dette fænomen, bl.a. en reduktion i omfanget af mave-/tarminfektioner. En af de alvorligste komplikationer for diabetikere er den store risiko for netop mave-/tarminfektioner, som således kan forebygges ved brugen af inulin.

Læs også
Inulin er guf for tarmene
Inulin – kulhydratkilden, der ikke påvirker dit blodsukker
Inulin og kræft i tyktarmen
Fibre – hvad er rigtigt og forkert?
Kulhydrater – sådan påvirker de dit blodsukker
Få styr på blodsukkeret!
Godt at vide om mineraler
Hvidkålssalat med jordskokker og grape

Kilder
Willett WC. Eat, Drink and Be Healthy, Simon & Schuster, NY, 2002.
Alles et al. Am. J. Clin. Nutr. 96 64-69, 1999.
Beringer, Wenger. Dtsch Zeitschr. Für Verdauungs- u. Stoffwechsel-krankheiten 5 268-272, 1955.
Ellegard et al. Eur. J. Clin.  Nutr. 51 1-5, 1997.
Külz. Beitrage zu path. Therap. Der diabetes. Jahrb. Tierchem. 4 448, 1874.
Küppers-Sonnenberg. Ernährungsheilkunde Beilage DI-DIV.
Luo et al. Am. J. Clin. Nutr. 63 939-945, 1996.
Luo et al. J. Nutr. 130 1572-1577, 2000.
Roberfroid. Crit. Rev. Food Sci. Nutr. 33 103-148, 1993.
Root, Baker. Arch. Intern. Med. 36 126-145, 1925.
Rumessen et al. Am. J. Clin. Nutr. 52 675-681, 1990.
Strauss (1912). Berl. Klein. Wochenschr. 49, 1912.
Yamashita et al. Nutr. Res. 4 961-966., 1994.