Det er fint, at du spiser kalk for at beskytte dine knogler. Er du klar over, at du måske indtager noget andet, som har den stik modsatte virkning – nemlig kulsyreholdige drikkevarer?
Grace Wyshak, Ph.D., assisterende professor i biostatistik og international folkesundhed ved Harvard School of Public Health i Boston, har gennemført en undersøgelse af 460 teenage-pigers forbrug af cola. Hun fandt ud af, at de fysisk aktive piger, som drak mest cola, havde fem gange så stor risiko for knoglebrud som de, der drak mindst. Og det er blot den seneste undersøgelse, der påviser en forbindelse mellem sodavand og knoglebrud hos piger.
Det er endnu uklart, hvorfor kulsyreholdige drikkevarer skader knoglerne, men dr. Wyshak har to teorier: Sodavand erstatter i mange tilfælde mælk, så pigerne får dermed et mindre kvantum kalk. Og specielt cola indeholder et stof ved navn fosforsyre, som kan øge kalktabet fra knoglerne.
Men en anden undersøgelse viser, at sodavand derimod ikke udgør nogen knoglerisiko for kvinder over 44. Årsagen til denne forskel er, at “knoglemassen topper i puberteten”, siger Dr. Wyshak. Hvis piger i denne alder drikker sodavand, formindskes knoglemassen, mens det ikke i samme grad er tilfældet for kvinder i de ældre aldersklasser.
Betyder det, at piger helt skal holde op med at drikke sodavand? “Vi kan ikke på baggrund af undersøgelserne afgøre, hvad det maksimale forbrug bør være,” siger Dr. Wyshak. “Men en gylden regel er ’alt med måde’, så jeg vil anbefale, at unge piger ikke drikker mere end én sodavand om dagen”.
Læs også
Sodavand øger risikoen for fedme og diabetes
Sodavand feder mere end hidtil antaget
Sukker og sodavand kan give børn og unge diabetes
Light-sodavand øger risikoen for hjerteanfald og hjerneblødning
Juice og sodavand kan give leverskader
Calciumtilskud er godt for teenageknogler
Coladrikke kan føre til benbrud
Vand – en genvej til vægttab og velvære