Naturmidler Sund kost og livsstil

Naturmidler til mange formål

Naturmidler har en specifik virkning på forskellige symptomer. Men de har også en generel virk­ning og kan hjælpe kroppens selvhelbredende kræfter på gled. Desværre opsøger mange ernæringsterapeuter og begynder at tage naturmidler meget sent i et sygdomsforløb, når den traditionelle medicinske behandling ikke har haft en tilstrækkelig virkning.

Det er ikke alle lægemidler, der kan erstattes af naturmidler. Men mange af de ”tunge” lægemidler kan med fordel erstattes eller kompletteres med naturmidler – specielt i de tidlige stadier af et syg­domsforløb. Man må betragte naturmidler som et komplement – og ikke et alternativ – til andre læ­gemidler.

Mange af de kendte former for medicin bygger også på planter. Men i disse tilfælde er de aktive stoffer oftest renfremstillede og standardiserede. Disse lægemidler er som of­test mere aktive og har større virkning end naturmidlerne, men samtidig har de også mere udtalte bivirkninger. Naturmidler virker derimod mildere og har ingen åbenbare bivirkninger ved alminde­lig brug.

Hvidtjørn er godt for hjertet

Hvidtjørn er en flot busk med rødhvide blomster. Blomster og bær bruges til fremstilling af natur­midler, som findes i form af dråber, dragéer og te.

“Hvidtjørn er mit hjertemiddel”, lyder det fra dr. Karl-Otto Aly, svensk læge og naturterapeut. Hvidtjørn

  • modvirker, at hjertet slår ekstraslag og kan bruges af personer, som ikke har så store problemer med hjertet, at de har brug for digitalis.
  • kan forstærke virkningen af digitalis-præparater. Det betyder, at den ordinerede dosis kan nedsættes, hvis man samtidig tager hvidtjørn.
  • øger blodtilførslen til hjertets muskulatur og forbedrer blodomløbet i hjertets kranspuls­årer. Det påvirker hjertets stofskifte og rytme, så risikoen for uregelmæssig hjerterytme reduceres.

Kamille beroliger sjæl og mave

Kamille virker let beroligende. En kop kamillete kan være godt til børn eller lige før sengetid. Desuden er kamille er godt til forskellige former for maveproblemer. Kamille virker

  • virker inflammationshæmmende
  • løsner kramper
  • letter sårhelingen
  • modvirker luftdan­nelse og deaktiverer bakteriegifte.

Kamille synes også at kunne forbedre tarmfloraen. Hvis man over en periode drikker kamillete, kan man fjerne en del af de mindre gode bakterier, der findes i tarmen. Samtidig rådes patienten til at drikke mindre kaffe og alkohol. Også kartoffelvand er godt mod mavekatar. Kartoflerne hæmmer mave­sækkens produktion af den saltsyre, som kan irritere maveslimhinden.

Baldrian giver ro og søvn

Baldrian (Valeriana) har man længe brugt som et mildt beroligende og søvnfremmende naturmiddel. Urten sælges som dråber, te og tabletter og findes desuden som lægemiddel på apotekerne.

Baldrian har en noget kraftigere beroligende virkning end kamille. Baldrian kan desuden dæmpe angst og psykiske problemer. Og så er det en ”venlig” urt – den er ikke vanedannende, og den har ingen bivirkninger.

Ved angst og uro anbefales også afspændingsøvelser eller meditation. Af andre bero­ligende naturmidler kan nævnes humle og perikon – sidstnævnte anses desuden for at være antide­pressiv.

Ginkgo biloba mod svimmelhed og øresusen

Gingko biloba er en veritabel komet på naturmiddelhimlen. Man har foretaget mange videnskabelige forsøg med disse blade fra det meget gamle, østasi­atiske tempeltræ og fundet frem til, at dette naturmiddel har en indvirkning på mange af de problemer, vi stø­der ind i, efterhånden som vi bliver ældre.

Ginkgo biloba kan

  • forbedre en nedsat hjernefunktion og hjernecirkulation. Det er værd at forsøge, specielt hos ældre personer, der lider af dårlig hukommelse, svimmelhed, øresusen, forvirring eller nedsat orienteringssans.
  • lindre angst, depression og hovedpine.
  • forbedre blodcirkulationen – ikke blot i hjernen, men også i benene. Dermed kan man til dels lindre det såkaldte ”vindueskiggersyndrom” (som skyldes forsnævringer i benenes blodkar) og forbedre patienternes gangdistance. Også uro i benene (en snurrende, ubehagelig for­nemmelse) kan afhjælpes med ginkgo biloba.

Hvidløg reducerer blodfedtet

Hvidløg er på flere måder godt for personer, der befinder sig i risikogruppen for at få et hjertein­farkt. Hvidløg er nemlig i stand til at reducere både forhøjet blodfedtindhold og forhøjet blodtryk. Risikoen for at få en blodprop mindskes, når blodpladernes tilbøjelighed til at klumpe sig sammen mindskes.

Hvidløg er også godt ved forkølelser og andre infektioner. Det hæmmer bakterier, er slimløsende og styrker immunforsvaret. Billigst og bedst er det at spise frisk hvidløg. Men tabletter og kapsler er også velegnede.

Pollen standser infektioner

Pollen forebygger mange forskellige former for infektioner. Denne virkning er bedst dokumenteret for prostatabetændelse, men pollen er også velegnet som middel mod forkølelse, influenza og urin­vejsinfektioner. Pollen synes at

  • styrke immunforsvaret og gøre kroppens slimhinder mere modstandsdygti­ge.
  • virke alment stimulerende,
  • øge appetitten
  • forbedre koncentrationsevnen.

Des­uden modvirker det den forstørrelse af prostata-kirtlen, som rammer mange midaldrende og ældre mænd.

Ginseng øger energien

Adskillige undersøgelser viser, at ginseng

  • virker alment styrkende for både krop og sjæl
  • modvir­ker træthed
  • øger den fysiske og psykiske præstationsevne. Bl.a. kan ginseng give bedre indlærings- og koncentrationsevne.

Ginseng kan desuden forhøje stresstærsklen, således at man ikke tager så stor skade af en stresspe­riode, som man ellers ville have gjort. Ginseng er et såkaldt adaptogen – det vil sige et stof, som hjælper kroppen til at klare forskelligartede anstrengelser. I Asien anvendes ginseng meget af ældre, bl.a. i forbindelse med rekonvalescens efter sygdom.

Fibre og hørfrø sætter skub i maven

Når det gælder forstoppelse, har den etablerede lægeverden ikke så meget at byde på. I sådanne tilfælde er det bedst med en fiberrig kost og meget motion – blot en rask gåtur har en god virkning. Men der findes også en masse at vælge imellem på helsekostforretningernes hylder, hvis man skal have sat skub i maven: Hørfrø, loppefrø, hvedeklid, havreklid og roefibre (som også kan anvendes af personer, der lider af glutenintolerans).

Disse produkter modvirker forstoppelse ved at binde vand i tarmen og øge tarmindholdets volu­men. Hørfrø og loppefrø danner desuden en gel-agtig substans, som ”smører” tarmen og hjælper transporten af afføringen.

Echinacea styrker immunforsvaret

Rød solhat er både en køn haveplante og en højt værdsat lægeurt. På latin hedder den echinacea, og det er også det navn, den er bedst kendt under inden for natur­medicinen. Echinacea

  • er god mod forkølelse og andre infektioner
  • styrker immunforsvaret
  • hæmmer virus og bakterier.

Videnskabelige undersøgelser viser, at echinacea øger antallet af hvide blodlegemer, som samtidig bliver mere aktive og dermed bedre i stand til at bekæmpe indtrængende mikroorganismer som bak­terier og virus.

GLA mod eksem og menstruationssmerter

GLA (gamma-linolensyre) er en umættet fedtsyre, som findes i bl.a. borago- og kæmpenatlysolie. GLA har flere positive virkninger i kroppen. Den

  • virker inflammationshæmmende
  • reducerer blodfedtindholdet og blodtrykket
  • modvirker eksem og PMS. Hvis man er irritabel og deprimeret i ugerne op til menstruationen, kan det være en god idé at prøve sig frem med GLA-tabletter i denne periode.

Antioxidanter ved smerter og infektioner

Antioxidanterne modvirker dannelse af frie radikaler i kroppen – dvs. stoffer, der dannes som bipro­dukter i kroppens stofskifte. Mængden af frie radikaler kan forøges, hvis man ryger, drikker alkohol eller er udsat for luftforurening, miljøgifte eller stærkt sollys. De frie radikaler menes desuden at medvirke til udviklingen af gigt, grå stær, infektioner, hjerte-/karsygdomme og visse kræftformer.

Til de vigtigste antioxidanter regnes spormineralet selen, C- og E-vitamin samt betacaroten, som er et forstadie til A-vitamin.

Der findes desuden videnskabelige undersøgelser, som tyder på, at de, der spiser mange antioxidan­ter, løber en mindre risiko for at udvikle kræft, hjerte-/karsygdomme og grå stær. Men husk, at anti­oxidanterne ikke kun findes i tabletform. Hvis man spiser meget frugt, grønt eller fuldkornsproduk­ter, får man masser af C- og E-vitamin og beta-caroten. Når det gælder selen, får de fleste lige i underkanten, så her er det en god idé at tage et kosttilskud.

E-vitamin og Q10 til hjertet

Professor Anders Gustafson fra universitetshospitalet i Lund giver gerne råd om fiberpræparater og fiskeolier til patienter, som er i risikogruppen for at få hjerteinfarkt. Disse naturmidler har det til fælles, at de er resultater af de senere års ernæringsforskning og udspringer dermed ikke fra den folkelige tradition.

Fiberrige fødevarer og/eller tilskud af fibre burde være en standardanbefaling til personer med forhøjet blodfedtværdi, siger han. De sænker blodets indhold af kolesterol og mindsker dermed ri­sikoen for åreforkalkning. Men man får ikke hjerteinfarkt alene af åreforkalkning. For at tilstanden skal blive kritisk, skal der dannes en blodprop i de indsnævrede årer. Og for at mindske risikoen for blodpropper anbefaler flere og flere læger smertestillende medicin med acetylsalicylsyre til personer, der er i risikogrup­pen for at få hjerteinfarkt.

De smertestillende præparater mindsker blodpladernes tilbøjelighed til at klumpe sig sammen og danne propper, siger Anders Gustafson. Ulempen er, at de også øger risikoen for blødninger, bl.a. fra maveslimhinden. Og det kan give blødende mavesår at have taget smertestillende medicin for længe. Anders Gustafson nævner E-vitamin og coenzym Q10 som gode kosttilskud til personer med forhøjet blodfedtværdier.

Kilder
HÄLSA
, 9/94
Ugeskrift for læger, 2. maj 2005