Sund kost og livsstil

Plantestoffer er vigtige for dit helbred

Den forfriskende duft af en kiwi, den skarpe aroma fra en appelsin eller den krydrede skarphed i karse. Aromaen i, farven på og smagen ved planterne er værdifuld medicin for os. Læs her, hvordan du udnytter den!

Frugt, grønsager og krydderurter er ikke kun så sunde på grund af deres primære plantestoffer som vitaminer og mineraler. De såkaldt sekundære plantestoffer kan beskytte os mod sygdomme. De findes ganske vist kun i ringe mængder i planterne, men er med til at sætte os i stand til at klare hverdagsproblemer og belastninger fra miljøet omkring os. Forskerne inddeler de sekundære plantestoffer i fem hovedgrupper:

1. Carotenoider – til cellerne og immunforsvaret

Carotenoider findes først og fremmest som farvestof i de mest farvestrålende grønsagssorter. De vigtigste carotenoider er det orange betacaroten (fx i gulerødder), det røde lycopen (fx i to­mater) og det gyldne lutein (fx i naturlig rapskerneolie). De er i stand til at uskadeliggøre de ag­gressive stoffer, der angriber vores kropsceller (de såkaldte frie radikaler, som kommer ind i krop­pen fx via UV-stråler), og styrke vores immunforsvar. Dermed kan de fx forebygge kræft, åreforkalkning og grå stær.

Gode kilder: Tomater, vandmeloner, gulerødder, abrikoser, græskar, broccoli, spinat og bladsalat.

Vigtigt! Plantestoffer i bladsalat eller spinat optages bedst i kroppen, når det ikke varmes op, mens det modsatte er tilfældet for plantestofferne i gulerødder og tomater (servér helst med lidt olie).

2. Polyfenoler – beskytter hjertet og blodkarrene

Polyfenoler findes i næsten alle planter – ofte i eller direkte under skallen. Så for at få disse stoffer skal du primært spise fuldkornsprodukter og uskrællet frugt og grønsager. Til polyfenolerne hører flavonoider, fenolsyrer og phytoøstrogener – hver med sin specielle virkning:

Flavonoider – sunde for årerne

Flavonoider er farvestoffer, som har evnen til at beskytte celler og kar. De formindsker dermed risi­koen for blodpropper og karskader som følge af kolesterolaflejringer (som øger risikoen for hjerte­infarkt og slagtilfælde).

Gode kilder: Gule, røde, blå og violette grønsager og frugter, fx æbler, grønkål, løg, auberginer, blommer, blåbær, kirsebær og blå druer.

Vigtigt! Eftersom flavonoiderne sidder i eller lige under skrællen, bør du så vidt muligt undgå at skrælle frugt og grønt. Og drik 1 glas rødvin eller druesaft dagligt!

Fenolsyrer – forsvar mod urinvejsinfektioner og kræftceller
Fenolsyre (også kaldet garvesyre) giver den bitre smag ved mange fødevarer. De hæmmer de vira og bakterier, som fx giver infektioner i urinvejene. Formentlig kan de også forhindre, at man ud­vikler kræftsygdomme i og med, at de er i stand til at beskytte cellerne.

Gode kilder: Valnødder, bær, druer, grøn og sort te.

Vigtigt! Drik hver dag et stort glas (300 ml) bærsaft (fx blåbær, tyttebær eller tranebær, som kan fås på apoteket eller i helsekostforretninger). Undersøgelser har vist, at saften kan reducere antallet af gentagne blærebetændelser.

Det højeste indhold af phytoøstrogener findes i sojabønner og produkter fremstillet af soja. Enkelte forsøg viser, at de kan lindre problemer i forbindelse med overgangsalderen og reducere risikoen for brystkræft, knogleskørhed og hjerte-/karsygdomme, fordi de regulerer en forhøjet blodfedtværdi og et forhøjet blodtryk.

Gode kilder: Korn, hørfrø, bønner, linser, soja og alle sojaprodukter.

Vigtigt! Spis hver dag 2 spsk. hørfrø og 2 skiver sojabrød (som kan købes i helsekostforretninger).

3. Phytosteroler – sænker kolesteroltallet

Phytosteroler (phytosteriner) har en kemisk struktur, der minder meget om kolesterol, og derved kan de sikre, at kroppen optager mindre kolesterol fra kosten, og kolesteroltallet sænkes. Derudover kan phytosterolerne muligvis beskytte mod tyktarmskræft.

Gode kilder: Soja-, sesam- og solsikkeolie, sesamfrø og solsikkefrø.

Vigtigt! Sætter du en kolesterolrig kost på bordet (fx kød og æg), så servér den med en salat med solsikkeolie!

4. Glucosinolater – alletiders mod kræft

Glucosinolater er ansvarlige for den karakteristiske skarpe smag ved ræddike, radiser og peberrod. De regulerer appetitten, fremmer galdeproduktionen og har en mildt vanddrivende virkning. De er også kendt for deres stærkt antibakterielle virkning. I dyreforsøg har man desuden kunnet påvise kræfthæmmende egenskaber.

Gode kilder: Kålsorter som kålrabi, rosenkål, blomkål, rød- og hvidkål. Desuden peberrod, karse, radiser, ræddike, broccoli, sennep.

Vigtigt! Spis oftest grønsagerne rå (fx i salat), for en del af glucosinolaterne nedbrydes ved kog­ning. Ved blærebetændelse skal du spise 30 g havekarse dagligt – det understøtter helbredelsen.

5. Sulfider – bekæmper bakterier

Sulfider er svovlholdige forbindelser, som frem for alt findes i liljearter som hvidløg og løg. De er naturlige antibiotiske stoffer, som også er i stand til at styrke immunforsvaret. De beskytter mod infektioner som forkølelse og mod hjerte-/karsygdomme og kræft i mave og tyktarm.

Gode kilder: Hvidløg, løg, skalotteløg, snitløg og specielt ramsløg.

Vigtigt! Spis dagligt 2-3 fed hvidløg. Hvis du snitter eller hakker dem, frigøres stofferne bedre. Lad dem derefter ligge i 10 minutter, inden du bruger dem. Hvis de skal koges med i maden, så vent med at tilsætte dem til sidst.

Farve- og aromastofferne i frugt og grønsager kan forebygge mange sygdomme. Det bedste, du kan gøre, er at spise 5 portioner dagligt – helst med forskellige farver (gule, røde, grønne, hvide og blå)!

Læs også
Plantestoffers synergi gør frugt og grønt sundt
Sekundære plantestoffer – hvad findes hvor?
Sekundære plantestoffer gør økologi til et bedre valg
Typer af løg
Hvedekim styrker dit kredsløb
Planteøstrogener – en mulig beskyttelse mod kræft i æggestokkene?
Soja, isoflavoner og et sundt bryst
V. J. Brøndegaard: Vor ernærings uundværlige plantestoffer
Carsten Vagn-Hansen: Det kemiske liv
Blomkålspolonaise
Grøn suppe med kuvertbrød