De spirede retters æra
Efter en kinesisk legende rejste for mere end 2000 år siden en gruppe opdagere i sejlbåd på Yang-tse-floden for ved dens øvre løb at udforske nye bosætningsområder. Efter kun få uger nåede de ind i rivende flodstrømme, kom kun langsomt fremad, og provianten begyndte at blive knap. Til sidst var der kun nogle sække tørre bønner tilbage i lastrummet. Da man åbnede dem, var de spirede og var dårlig nok længere bønner, men snarere en masse af spirede unge skud. Sultne som de var, spiste opdagerne alligevel massen – der til deres overraskelse var både velsmagende og nærende.
Det var efter legenden begyndelsen til “de spirede retters æra”. Der blev i den følgende tid anvendt ikke blot bønner, men også andre slags bælgfrugter og korn til sådanne spireretter, og denne brug bredte sig til store dele af Asien.
Under 2. verdenskrig undersøgte også vestlige forskere spireretter i bestræbelserne på at skaffe frisk og lettilgængelig kost til mennesker, som måtte leve og kæmpe under vanskelige forhold som i ørkenen eller under halvarktiske forhold. Man mener, at de australske tropper i Nordafrika var de første, der anvendte spirer i provianten.
Forskellige typer af spirer
Lucerne (alfalfa)
Lucernebladene indeholder provitamin A (caroten), vitaminerne C, D, E og K1, samt mineralsalte som calcium, kalium, jern og fosfor. Den er virkningsfuld mod anæmi og blødninger og er en glimrende kilde til calcium. I industrien udvinder man klorofyl, caroten og især K-vitamin af lucerne. Planten er en bestanddel i sårlægende salver.
De friske blade om foråret kan spises som spinat, i supper, som salat og grønsag. Da planten vokser meget hurtigt, er det muligt at høste flere gange.
Hvede
Hvede opnår gennem spiringsprocessen en stigning af vitaminindholdet (vitaminerne B og E). Ernæringsforskere er enige om hvedens høje værdi som opbygnings- og styrkemiddel.
Soja
Nøjagtig som i de eksotiske restauranter anvender man til spiringen såkaldte grønne sojabønner (Phaseolus mungo). Disse garanterer et upåklageligt resultat og smager delikat.
Karse
En tand mere pikant! Karse er ingen ubekendt, men måske har du ikke spist karse sammen med smårødder og frøkorn. Her må karsen vaskes godt under rindende vand. Karse indeholder store mængder mineralstoffer, caroten og C-vitamin.
Mostadosfrø
Mostadoskim har ved siden af deres næringsværdi en stærkt krydret smag. Disse spirer kan vokse 5-7 dage og derefter høstes som sarte planter med en saks. Mostadoskim har en god virkning på hudsygdomme og eksem. Desuden påvirker de tarmfloraen og har en blodrensende opgave.
Anvendelse
Du får størst værdi af spirerne, når du spiser dem i salater, i kvark og på smørrebrød. Kog ikke spirer! De kan højst dampes, hvis de skal anvendes som tilbehør til en varm ret. Prøv fx
Stegte sojaspirer med zucchini eller agurker og urter
Skær 1-2 squash eller agurker i tynde skiver og steg dem i olie i 2-3 minutter, mens du vender dem. Tilsæt godt afdryppede sojaspirer sammen med rigelige, friske urter (persille, basilikum og lignende) og 1 tsk gærflager. Lad blandingen simre i 1-2 minutter. Smager udmærket alene med et stykke brød.
Læs også
Bønnespirer – lækre og nemme at spire selv
Sennepsfrø (Mostadosfrø) – et populært middel i folkemedicinen
Grønne bladgrønsager – og de tilsvarende naturmidler
Dr. Bircher-Benner: Erfaringer om råkost
Gærflager – 100 % naturlige og velsmagende
Kinesisk nytårspande
Kilder
Sundhedskost Arkiv
Kneipp Schrift
E. J. alm. nitrilosider B Hedy Piischel
Dr. Ann Wigmore: Vendepunkt, Dr. Ralph Bircher.