B-vitaminerne Proteiner Sund kost og livsstil

Gærflager – 100 % naturlige og velsmagende

Gærflager hører til blandt de naturlige fødemidler og er måske lidt oversete af alle andre end vegetarer.

På en måde gør et velhavende samfund det muligt for millioner at udvælge deres daglige menu mellem rigt varierede fødevarer. Men denne mulighed sikrer ikke, at man opnår eller opretholder en optimal fysisk tilstand, for vi ignorerer ofte det faktum, at “velsmagende” ikke nødvendigvis er ensbetydende med “sundt”.

Gærflager er både naturlige og velsmagende

En virkelig fyldestgørende kost kræver både proteiner og kulhydrater, og moderne ernæringsteorier, fastholder, at vitaminer og bestemte mineraler i ubetydelige mængder (sporstoffer) er uundværlige for sundheden. Med hensyn til proteinerne er det blevet fastslået, at deres kemiske sammensætning – især deres indhold af vigtige aminosyrer – er af afgørende betydning.

Animalsk protein har den ideelle sammensætning, men desværre er verdens produktion af animalsk protein ikke tilstrækkelig til at imødekomme det verdensomspændende behov. Derfor blev en søgen efter en kilde til et fuldstændigt vegetabilsk protein påbegyndt. Et sådant protein er blevet fundet i gær. Gær, hvis betydning for den levende organisme har været kendt i århundreder, kan fremstilles af billige kulhydrater som melasse og kan omsætte uorganisk kvælstof til ideelt sammensat protein.

Betydningen af denne protein-syntese i gær kan illustreres med dette eksempel: En fuldvoksen ko, som vejer 500 kg og får det bedste kraftfoder, producerer kun omkring 400 g protein pr. 24 timer. Under dets vækst producerer 500 kg gær omkring 40.000-50.000 kg protein pr. time.

Foruden dette ideelt sammensatte protein indeholder denne specialgær også de mineraler, som er nødvendige for en tilstrækkelig kost, samt alle vitaminerne i B-komplekset i en naturlig samhørighed.

Produktionsproces

Til produktion af Natur-Drogeriets gærflager anvendes en speciel stamme af gær, arten  Saccharomyces cerevisiae. Denne art blev særligt udvalgt på grund af dens fortrinlige proteinsammensætning og meget høje vitaminindhold. Gæren vokser først i et kultur-medie, sammensat af rørsukker og/eller roemelasse, suppleret med mineralsaltopløsninger, hvori gæren vokser meget hurtigt. Efter melassesukkerets forvandling høstes gærcellerne ved hjælp af centrifuger. På samme tid vaskes gæren kraftigt med vand for at fjerne ethvert spor af melasse.

På dette tidspunkt er det af fundamental vigtighed at huske, at levende gærs B-vitaminer ikke kan optages af den menneskelige eller dyriske organisme. Tværtimod har undersøgelser vist, at levende gærceller fjerner disse stoffer fra føden i tarmene, så at – populært sagt – levende gær nærmere synes at skade organismen end at forsyne den med værdifulde byggematerialer. For at få den mest mulige gavn af de vitaminer, som er i gæren, må alle gærcellerne dræbes. Dette gøres ved at tørre gæren ved en høj temperatur. Det er sådan, Natur-Drogeriets inaktive gærprodukt, gærflager bliver produceret.

Natur-Drogeriets gærflager er et fuldstændigt inaktivt gærprodukt, som – uden gærende virkning – er meget anvendeligt i fødevarer og som kosttilskud.

Vigtigste fødevareanvendelser

  • Krydderiblandinger
  • Mysli
  • Diætmad
  • Smagsforbedrer
  • Kiks og appetitvækkere
  • Energidrik
  • Babymad
  • Kødprodukter og farsretter

Natur-Drogeriets velsmagende gærflager er et lysegult, ikke-vandsugende produkt med en mild smag, som er helt dets egen. Holdbarheden er god, hvis produktet opbevares tørt. Kold opbevaring er ikke nødvendig. Gærflagerne har vist sig at være forbavsende varmestabile, selvom man bør undgå en vedvarende opvarmning til 100 grader og derover for at undgå risikoen for at ødelægge de værdifulde vitaminer.

Gærflagerne bliver produceret under fuldstændigt hygiejniske forhold, og hele produktionsprocessen er under konstant streng kontrol.

Gærflager findes i både en konventionel og en økologisk variant og kan købes i helsekostforretninger.

Læs også
Gærprodukter er naturens egen kilde til B-vitamin
Gærflager øger sundheden
Proteinernes afgørende betydning for kroppen
Energidrik med lecithin til hverdagens udfordringer
Vitamin- og mineralguide
B-vitaminerne har stor betydning for dit helbred
Vegetarer får færre blodpropper