15 raske frivillige blev delt i tre grupper på hver fem deltagere, som fik enten vand, 750 ml vin eller 750 ml vin + 1,25 g nikotinamid med et måltid. Forsøget viste, at vin alene fordobler laktat/pyruvat-forholdet og undertrykker den delvise udskillelse af albumin og fibrinogen, mens nikotinamid reducerer vinens virkning på laktat/pyruvat-forholdet og forebygger reduktionen af albumin- og fibrinogenudskillelsen.
Disse data tyder på, at nikotinamid modvirker alkohols akut, leverbeskadigende virkning ved at forbedre redox-status. Tilførsel af NAD og dets forstadie nikotinamid modvirker hos raske mennesker den hæmmende virkning ved akut etanol-indtagelse på dannelsen og/eller udskillelse af albumin og fibrinogen efter et måltid. Nikotinamid genopretter den fysiologiske, måltidsfremkaldte forøgelse af albuminudskillelsen og opretholder fibrinogen-udskillelsen, som ikke påvirkes ved optagelse af et måltid. Laktat/pyruvat-forholdet er et godt mål for leverens redox-status, fordi en hvilken som helst variation i NADH/NAD+-forholdet giver et skift i laktat/pyruvat-balancen. Nikotinamid forandrer de ændringer, der skyldtes akut etanol-stofskifte på udskillelsen af leverprotein efter et måltid.
Den lave pris på nikotinamid og fraværet af bivirkninger selv i doser, der er dobbelt så høje som den dosis, man anvendte i det her omtalte forsøg, gør det til en meget økonomisk behandlingsmetode med en bred sikkerhedsmargen til forebyggelse af leversygdomme hos alkoholikere, som nægter at holde op med at indtage etanol.
Læs også
Hvad er NAD+, og hvorfor er det vigtigt?
Niacin – vejen til et sundt hjerte
Kan niacin styrke hjernen?
Alkohol i små mængder reducerer forkalkning
Alkohol og forhøjet blodtryk
En genstand om dagen kan reducere risikoen for hjertedød
B-vitaminerne har stor betydning for dit helbred
Niacinmangel kan måske forværre forløbet af COVID-19
Wernicke-Korsakoff-syndrom: Mangel på B1-vitamin
Kilde
Volpi E et al. Nicotinamide Counteracts Alcohol-Induced Impairment of Hepatic Protein Metabolism in Humans, Journal of Nutrition, 1997;127:2199-2204.