Carotenoider er gule og røde farvestoffer, der findes i alle grønne plantedele, hvor de er i stand til at omdanne overskydende lysenergi til varme. Uden carotenoider ville planter hurtigt blive dræbt af sollyset. Carotenoider i bladene bidrager også til ligesom klorofyl at opfange lys til brug for fotosyntesen. Carotenoider giver farve til mange frugter, fx tomat, til især gule blomster samt til efterårsløv.
Carotenoider er antioxidanter, som medvirker til at neutralisere frie radikaler. 24 forskellige carotenoider kan spores i menneskets væv og plasma, og de seks mest optrædende carotenoider er: alfacaroten, betacaroten, betacryptoxanthin, lutein, zeaxanthin og lycopen. De udgør tilsammen 70 % af alle carotenoider i menneskets plasma og væv.
Hvor findes det? | Hvad hedder det? |
Abrikoser, tomater | Betacaroten, lycopen |
Honningmeloner | Betacaroten |
Broccoli, ærter, kål (grønne arter), spinat, sukkerærter | Betacaroten, lutein |
Majs | Betacaroten, lutein, zeaxanthin |
Gulerødder | Alfacaroten, betacaroten |
Appelsiner | Alfacaroten, betacaroten, betacryptoxanthin, lutein, zeaxanthin |
Peber (gul og rød) | Alfacaroten, betacaroten, lutein |
Ferskner | Betacaroten, betacryptoxanthin, lutein |
Sunprep | Betacaroten, granatæbleekstrakt med ellaginsyre |
Som tabellen viser, indeholder også de grønne grønsager caroten. I disse sorter fortrænges carotenets farve fuldstændigt af bladgrønt (klorofyl).
Hvad kan de?
- Betacaroten er et forstadie til A-vitamin og bliver omdannet til dette vitamin af kroppen. Betacaroten nedsætter risikoen for en række forskellige kræftformer.
- Lycopen er sandsynligvis det carotenoid, der virker bedst mod de frie radikaler. Det kan nedsætte risikoen for prostata- og mavekræft.
- Lutein nedsætter risikoen for aldersbetinget makulær degeneration, som kan føre til blindhed.
- Zeaxanthin nedsætter ligeledes risikoen for makulær degeneration.
- Alfacaroten er et forstadie til A-vitamin, hvis virkning kan sammenlignes med beta-caroten.
- Betacryptoxanthin er et ret ukendt carotenoid. Det er ligeledes et forstadie til A-vitamin.
Læs også
Noget om carotenoider
Carotenoider og sygdom i hjertets kranspulsårer
Carotenoider – solskærmen
Betacaroten – vigtige helsefordele i den naturlige form!
Grønsager: Fem om dagen
Mavekræft: Få E-vitamin og carotenoider fra kosten – og undgå salt
Kilder
https://denstoredanske.lex.dk/carotenoider
http://www.sund-nu.dk/flot-og-sund-hud-carotenoider/