Hjerte-/kredsløbssygdomme Kosttilskud

Omega-3 fedtsyrer er nøglen til et sundt kredsløb

At omega-3 fedtsyrer er nøglen til et sundt kredsløb, kommer måske ikke som den store overraskelse. Hovedproblemet for kredsløbet er åreforkalkning, som trods navnet hovedsagelig er en aflejring af fedtstoffer i pulsårernes væg. Pulsårerne eller arterierne er fra fødslen smidige og elastiske og udstyret med muskelceller, der regulerer blodstrømmen ud til kroppens mange organer.

Hørfrøolie med masser af Omega 3-fedtsyrerVed åreforkalkning opstår flere problemer:

  • Den tiltagende fortykkelse af karvæggen og manglende elasticitet nedsætter blodstrømmen, hvilket både kan give problemer for hjertet, der skal pumpe blodet rundt og for de organer, som skal modtage den nu nedsatte blodtilførsel.
  • Hvis fedtaflejringerne i arterierne revner, vil der opstå en blodprop, der enten kan blokere blodstrømmen lokalt eller rive sig løs og medføre blokering længere ude i systemet.
  • Åreforkalkning beskadiger cellelaget på karrenes inderside, så den normalt fine regulering, afhængigt af det øjeblikkelige behov for blodtilførsel, forringes.

De vigtigste manifestationer af åreforkalkning nævnes i listen herunder:

Problem Baggrund
Angina pectoris Smerter pga. mangelfuld blodforsyning til hjertets muskler
Blodprop i hjertet (AMI) Opstår som følge af åreforkalkning
Apopleksi/hjerneblødning Blodprop eller blødningsepisode i hjernen – ofte som følge af åreforkalkning
Claudicatio intermittens Åreforkalkning i benenes arterier (“vindueskiggersyge”)
Forhøjet blodtryk Stive og forsnævrede pulsårer

Omega-3 og blodtryk

En metaanalyse har samlet data fra alle de hidtil publicerede undersøgelser om omega-3 fedtsyrer og blodtryk og konkluderer, at omega-3 er i stand til at sænke blodtrykket hos personer med forhøjet blodtryk så meget, at det har behandlingsmæssig interesse. Tilmed uden betydende bivirkninger – modsat megen blodtrykssænkende medicin. En dosis på ca. 3 g omega-3 fedtsyrer er nødvendig.

Omega-3 og arterierne

Omega-3 påvirker det lag af celler, der dækker indersiden af arterierne, så det bliver mere afvisende over for de stoffer og blodlegemer, der passerer forbi. Samtidig bliver blodet mere letflydende, og begge dele fremmer naturligvis blodstrømmen og gavner en person, der i forvejen har brug for alt det blod, der kan sendes igennem systemet. I tilfælde af skader mindsker omega-3 risikoen for, at der udvikles yderligere åreforkalkning. En betydelig del af den fortykkelse og stivhed i arterierne, der kendetegner åreforkalkning, opstår, når de muskelceller, der findes i arterievæggen bliver stimuleret til at dele sig. Omega-3 fedtsyrer nedsætter stimulationen – og dermed fortykkelsen- ved at bremse frigørelse af de såkaldte vækstfaktorer fra blodpladerne.

Arteriernes evne til at lede blodet effektivt rundt i systemet hos personer med åreforkalkning er ikke blot afhængigt af, hvor meget plads der er tilbage i årerne. Åreforkalkningen sidder ofte ujævnt fordelt i arterien, og den sunde del kan være mere eller mindre sammentrukket. Omega-3 fremmer frigørelsen af flere gunstige stoffer, som produceres af cellerne på arteriernes inderside (stofferne kaldes EDRF og prostacyklin). Disse stoffer får muskulaturen i arterien til at slappe af og øger dermed pladsen til blodstrømmen.

Omega-3 og blodpropsdannelse

En blodprop dannes, når blodets celler kommer i kontakt med områder af arterierne, hvor åreforkalkningen er blevet beskadiget eller er revnet. Blodplader klæber til stedet, og hvis der kun er lidt plads, kan blodstrømmen helt blokeres. Imidlertid kan disse første ansamlinger opløses igen, og bliver det også i mange tilfælde helt spontant, men hvis man har indtaget omega-3, er tendensen til blodpropsdannelse generelt mindre, og ansamlinger opløses lettere igen. Påvirkning af blodpladernes tendens til sammenklæbning ses helt fra lave doser på 1-2 g omega-3 fedtsyrer om dagen med stigende effekt ved stigende dosis.

Omega-3 og kredsløbet

Ligesom åreforkalkning skyldes et samspil af en række negative faktorer, er omega-3 fedtsyrernes effekt på kredsløbet et resultat af positiv påvirkning af en lang række risikofaktorer, hvor kun nogle få er nævnt her. Det er lettere at forstå hvordan et enkelt stof kan virke så mange steder, når man tænker på, hvad den grundlæggende funktion af fedtsyrerne er i kroppen. Fedtsyrer indgår i hver eneste af kroppens over 10.000 mia. celler, som en livsvigtig byggesten i cellemembranerne. Hørfrøolie kapsler udskifter en del af fedtsyrerne med omega-3 fedtsyrer i hver eneste celle i kroppen: I arterierne, i blodpladerne, i de hvide blodlegemer, i hjertets celler og i fedtvævet. Det er fra denne strategisk vigtige placering i alle kroppens celler, at omega-3 fedtsyrerne er med til at regulere de processer, der er afgørende for sundhed og sygdom.

Læs også
Omega-3 – et mirakelmiddel?
Omega-3: Her er svarene på de vigtigste spørgsmål
Omega-3 fedtsyrer giver lavere dødsrisiko
Sådan holder du kredsløbet sundt
Sundhedsfremmende egenskaber ved omega-3 fosfolipider
Multivitaminer virker på hele din krop og din helse
Maximum: Danmarks bedste kostforsikring

Kilder
Lancet 1090: 336: 129-33
The New England Journal of Medicine 1990; 323: 1516-9
British Medical Journal 1993; 307: 1318-22
Lancet 1989; ii: 75;-61
Arch Intern Med 1993; 153: 1429-38
Ann Nutr Metab 1992: 36: 233-7
J Lipid Res 1989: 30: 785-807
JAMA 1993; 269: 505-10.
Am Heart J 1988: 116:1713-24
J Int Med 1989: 225, suppl. 1: 25-9
Arteriosclerosis and Thrombosis 1991: II: 39-46