Et forsøg udført for biotek-firmaet AkerBioMarine har vist, at Antarktisk Krillolie måske kan have en gavnlig effekt på menneskets kolesteroltal og dermed gavne personer med stofskiftesyndrom og fedtlever. Disse resultater er vigtige, fordi de bekræfter tidligere forsøgsresultater.
I det prækliniske forsøg førte fodring af mus med en fedtholdig kost til en statistisk signifikant forøgelse i mængden af fedt og kolesterol i leveren. En kontrolgruppe fik en fedtfattig kost. Antarktisk Krillolie, som er rig på omega-3 fedtsyrer, reducerede fedt- og kolesterolindholdet betydeligt i leveren på de mus, der fik en fedtholdig kost. “Det er af stor betydning, at krillolie har en sundhedsfremmende virkning på fedtlever og kolesterol hos vores forsøgsdyr”, siger dr. Jeffrey Cohn. Han stod i spidsen for forsøget, der blev gennemført af et internationalt anerkendt forsøgsteam i Australien.
Desuden viste resultaterne, at Antarktisk Krillolie reducerede mængden af kolesterol i blodet. Hos de mus, der fik den fedtholdige kost, kunne man iagttage en 65 % forøgelse i kolesterolmængden i forhold til de mus, der fik en fedtfattig kost. Tilskud af krillolien sænkede mængden af kolesterol til et “normalt niveau” hos de mus, der fik fedtholdig kost.
“Aker BioMarine har med dette forsøg dokumenteret virkningerne af krillolie i samarbejde med et førende, videnskabeligt forskerteam. Forsøget bekræfter tidligere resultater og viser, at krillolie kan have en sundhedsfremmende virkning på personer med stofskiftesyndrom og på kolesterolniveauet”, siger M.D. Hogne Vik, dokumentationsdirektør hos Aker BioMarine.
Læs også
Antarktisk Krill – hvad er det?
Antarktisk Krillolie: Bæredygtighed i højsædet
Antarktisk Krillolie optimerer indholdet af DHA i kroppen
Krillolie med omega-3 hjælper patienter med kronisk hjertesvigt
Fiskeolie mod stofskiftesyndrom
Tættere på fiskeoliens hemmelighed
Loppefrøskaller – en sensationel kolesterolsænker
Chondroitinsulfat – et stof med en bred vifte af virkninger
Kilde
Journal of Agricultural and Food Chemistry, http://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/jf9016042