Godt at vide Knogler og tænder

Myter om tænder

Lad os lige punktere et par myter om tænder:

  • Det er sludder, når tandlæger hævder, at sukker i sig selv er skadeligt for tænderne.
  • Det er vrøvl, når tandlæger hævder, at fluor gør tænderne stærkere.
  • Det er heller ikke rigtigt, at huller i tænderne under visse omstændigheder kan reparere sig selv.
  • Det er spild af tid at gå rundt og børste tænder efter hvert måltid.

Det konkluderer en af de førende danske forskere i tandsygdomme, professor dr. odont. Anders Thylstrup, Institut for Tandsygdomslære, Tandlægehøjskolen i København. En stor del af sit arbejde som forsker har han viet til at gøre op med, hvad han selv kalder for overtro og dogmer inden for tandlægeverdenen.

Den eneste myte, der IKKE er uenighed om

Forskerne er faktisk kun enige på et eneste punkt. Bakteriebelægninger på tænderne – det, tandlægerne kalder for plak – er skyld i, at vi får huller. Hvis belægningerne får lov til at sidde i fred, udvikler de sig nemlig til rene syrefabrikker. Syren ætser tændernes emalje, og så kan det i værste fald ende med et hul helt ind til selve tandbenet.

Men skønt teorien har været kendt siden før århundredskiftet, er den først i de seneste år begyndt at smitte af også på behandlingen af sygdommen caries, som er den betegnelse, tandlægerne bruger for huller i tænderne. Og forskernes billeder af, hvordan bakterier, særlige proteiner, spyt, tandpasta og madrester spiller sammen i det komplicerede mikro-samfund i vore mundhuler, er da også stadig forskellige.

“Det har naturligvis aldrig været Vorherres mening, at menneskers tænder skal gå i stykker. Når de gør det alligevel, skyldes det, at den naturlige, hårfine balance mellem spyt, tænder og bakterier i mundhulen er forrykket. Og årsagen er faktisk mere enkel, end man skulle tro. Grunden er nemlig, at vi ikke længere bruger vore tænder til det, der var meningen med dem”, siger Anders Thylstrup.

Læs også
Calcium: Husk dette vigtige mineral!En af de sejlivede myter om tænder er, at tyggegummi er dårligt for tænderne. Men ikke, hvis det er sødet med Birkesød!
Calcium er vigtigt for et sundt tandkød
Naturtandlæge: Sunde tænder, sund krop
Mor, mor, han behøvede slet ikke at bore…
Kviksølv skader tandlæger og alle os andre
Tyggegummi mod huller i tænderne
Dårlig mundhygiejne kan være årsag til lungebetændelse
Historiske betragtninger om mundhygiejne
Slug ikke tandpastaen – fluor kan være giftigt!
Myter om vitaminer
Julia Vøldan: Fluor og tarmbetændelse

Kilde
Pharma Info Update, 2005