Godt at vide

Placebo-gåden: Tro KAN flytte bjerge…

Tabletterne indeholder absolut ikke noget, der kan hjælpe, men alligevel virker de. Et snydepræparat med helbredende virkning? En gåde – og et fænomen, man gang på gang ser i medicinens verden. Det afgørende er patientens forventning. Tro kan som bekendt flytte bjerge – og har åbenbart betydning for menneskets evne til at helbrede sig selv.

Hvad er placebo?

De indeholder ikke andet end fyldstoffer og stivelse, men ligner rigtige tabletter på en prik. Det dre­jer sig om placebo – snydepiller, der primært anvendes inden for lægemiddelforskningen, så man kan sammenligne med virkningen af de ‘ægte’ præparater. Det forbløffende er, at også snydemedicinen i de fleste tilfælde har en påviselig, positiv virkning. Og ikke nok med, at testpersonerne selv beret­ter om en bedring i deres lidelser – man kan i visse tilfælde bevise, at placebopræparater igangsætter helbredende, biokemiske processer i kroppen. Det sker, når testpersonen/patienten tror, at han/hun bliver behandlet med et aktivt stof. Det er alment anerkendt, at op mod 50 % af virkningen ved et ægte medikament skyldes placebo-effekten – og ved mange sygdomme endog mere.

Troens magt

Hvordan kan det gå til, at en ‘falsk’ tablet kan have den rigtige virkning? Efter logiske, naturviden­skabelige kriterier kan man ikke forvente en virkning. Og alligevel er den objektivt set målbar.

Den såkaldte placebo-effekt hører til de mest uigennemskuelige og mest spændende fænomener i videnskabens verden og er og har været genstand for mange undersøgelser. Dybest set kan virknin­gen kun føre til én konklusion: At kroppens processer lader sig påvirke af troen og den psykiske indstilling – i så høj grad, at helbredelsesprocesser er mulige. Det er en udfordring for den videnskabeligt baserede medicin, som hidtil ikke har givet plads i sys­temet til “sjælen”. Og for farmakologien, hvor man i tests skal kunne bevise, at det nyudviklede præparat har en klart bedre virkning end placebo. Det lykkes ikke altid, så mange præparater bliver ikke godkendt på grund af et negativt sammenligningsforsøg.

Man har kendt til fænomenet siden tidernes morgen. Den græske filosof Platon var overbevist om, at alene ordene har kraften til at helbrede sygdomme. Han var også fortaler for den praksis at bilde en alvorligt syg patient ind, at helbredelse er mulig og sandsynlig. Ved hjælp af denne velmenende løgn skulle man kunne aktivere kroppens evne til selvhelbredelse og forlænge levetiden.

Et første egentligt bevis for troens suggestive magt fandt et råd under ledelse af Benjamin Franklin, naturforsker og stamfader til den amerikanske forfatning. Den franske konge bad rådet finde bevis for den såkaldte mesmerisme, der var kommet på mode. Den tyske læge Frantz Anton Mesmer hævdede, at der i kroppen findes en slags ‘væske’, man ved at fjerne ‘magnetisme’ kan påvirke. Det lykkedes Benjamin Franklin at bevise, at den angivelige virkning alene skyldtes indbildningskraften – ikke selve metoden.

Placebo-effekten og “den hvide kittel”

Selvsuggestion er hemmeligheden bag placebovirkningen: Patienten er overbevist om, at et præpa­rat eller en behandlingsform virker. Hvis han/hun gennemskuer ‘svindlen’, forsvinder virkningen omgående.

Eksperimenter har vist, at placebo-effekten ofte har forbløffende udtryk. Således virker små og me­get store tabletter bedre end mellemstore – og sprøjter virker bedre end tabletter. Når det er lægen, der giver sprøjten, virker den bedre, end når sygeplejersken gør det. Selv prisen spiller en rolle: En højere pris giver større placebo-effekt end en lavere pris. Det er tankevækkende, at placebopræpara­ter endog kan give bivirkninger som hovedpine, træthed, omtågethed, forstoppelse eller udslæt. Pla­ceboets virkning hænger desuden sammen med behandlingens kontekst, fx om en læge eller end­og en overlæge deltager i behandlingen eller ordinerer placebopræparatet. Her oplever man en kom­bination af en placebo-effekt og en ligeså vigtig ‘hvid-kittel’-effekt.

Men hvis man med gemene sukkerkugler og en god samtale med en læge kan lindre smerter eller fremskynde helingsprocessen, hvad skal vi så med medicinen? Heldigvis for læger og farmaceuter er der stadig tilstrækkeligt mange midler, der virker signifikant bedre end placebo. Alligevel åbner placebo-forskningens resultater nye perspektiver for behandling. Det er således et ufravigeligt krav til en god behandling, at lægen supplerer med mental omsorg. Tro og tillid styrker – og det er ofte af afgørende betydning for sygdommens forløb, specielt ved kroniske og/eller svære sygdomme som kræft. Troen kan flytte bjerge – også når det gælder vores helbred.

Læs også
Placebo-effekten – hvad er det?
Placebo-effekten psykologisk set
Omsorg er…
Kan zoneterapi fjerne smerter?
Ginseng kan være med til at sænke blodtrykket
Carsten Vagn-Hansen: Er viden skadelig?
Mikkel Hindhede: Uddrag af ‘Fuldkommen Sundhed og Vejen dertil’