Godt at vide

Placebo-effekten – hvad er det?

Sindet spiller en stor rolle i behandlingen af sygdomme og traumer – når man forstår at udnytte den såkaldte placebo-effekt. Men der er mere bag denne effekt end blot positiv tænkning.

Ideen om, at hjernen kan overbevise kroppen om, at en behandling virker, fordi man forventer, at den virker, og dermed kan stimulere helbredelsen, har man kendt til i årtusinder. Nu har forskere fundet ud af, at under de rette forhold kan placebo være præcis lige så effektiv som traditionel behandling.

”Placebo-effekten er mere end blot troen på, at behandling eller medicin virker. Det handler om at skabe en stærkere forbindelse mellem hjernen og kroppen og booste deres samarbejde”, siger professor Ted Kaptchuk fra Beth Israel Deaconess Medical Center ved Harvard. Hans forskningsområde er netop placebo-virkningen.

Placebo kan ikke sænke dit kolesterolspejl eller få en kræftsvulst til at gå væk. I stedet virker placebo på symptomer, der registreres i hjernen – fx opfattelsen af smerte. ”Placebo kan få dig til at føle dig bedre tilpas”, siger Kaptchuk. ”Placebo har vist sig at være mest effektiv til smertekontrol, stressrelateret søvnløshed og bivirkninger af kræftbehandling, fx træthed og kvalme”.

Er placebovirkningen forskellen mellem succes eller fiasko?

I årevis har placebo-effekten været anset som et tegn på fiasko. Placebo anvendes i kliniske forsøg til at teste, hvor stor virkning en behandling – i de fleste tilfælde et medicinsk præparat – har. Én gruppe af testpersoner får den behandling, der skal afprøves, mens en anden gruppe får en behandling, som de tror er den ”rigtige”. På den måde kan forskerne måle, om behandlingen virker, ved at sammenligne, hvordan grupperne reagerer. Hvis de reagerer ens – uanset om der ER en effekt eller ej – så har man konkluderet, at behandlingen ikke virker.

Præcis hvordan placebo-effekten opstår, er stadig ikke fuldt belyst, men man ved, at der sker en kompleks neurobiologisk reaktion, som omfatter alt fra en forøgelse af neurotransmittere som endorfin og dopamin, som får os til at føle os godt tilpas, til større aktivitet i de hjerneområder, der har med humør, følelser og selvbevidsthed at gøre. Alle disse reaktioner kan have en behandlingsmæssig virkning. ”Placebo-effekten går ud på, at din hjerne fortæller din krop det, den har brug for, for at føle sig bedre tilpas”.

Men placebo er ikke kun noget, der foregår i hjernen. Også selv ritualet omkring behandlingen spiller ind. ”Når man ser på de forsøg, der sammenligner medicin med placebo, er der en miljømæssig og rituel faktor på spil”, siger Kaptchuk. ”Man har en aftale på et bestemt tidspunkt, hvor man bliver undersøgt af læger i hvide kitler. Man får en masse farvestrålende piller og skal igennem underlige procedurer. Alt dette kan have en stor indvirkning på, hvordan kroppen opfatter symptomer, fordi man føler, at man får opmærksomhed og omsorg”.

Lægens facon er afgørende

Det afgørende er dog ikke kun behandlingsmetoden. Nok så vigtig er lægens fremtræden og væremåde. En læge, der udstråler autoritet og virker optimistisk i forhold til behandlingen, får større succes med sin behandling end en læge, der virker ligeglad, usikker eller utroværdig.

Læger og psykologer arbejder tæt sammen om at udforske placebo-effekten. Man ved bl.a. fra et amerikansk forsøg med gruppeterapi for kvinder med tilbagefald efter en brystoperation, at psyken kan have afgørende betydning for et sygdomsforløb. De kvinder, der efter operationen deltog i selvhjælpsgrupper under supervision af en psykolog, havde langt bedre overlevelse og højere livskvalitet end de kvinder, der ikke arbejdede bevidst med psyken under sygdomsforløbet.

Bruges mest i forsøg

Selv om placebobehandlingen først og fremmest bruges inden for forskningen, sker det, at læger på sygehuse og i praksis benytter sig af metoden eller noget, som er meget tæt på – på trods af, at det ikke er tilladt at bruge placebobebehandling uden patienternes viden. En amerikansk undersøgelse har vist, at lægerne på et sygehus op til et par gange om året brugte placebo enten til smerteplagede patienter for at afgøre, om deres krav om mere smertestillende medicin var reelt, eller til såkaldt besværlige patienter.

Herhjemme er der ikke foretaget større undersøgelser af anvendelsen af placebo, men når nogle læger for eksempel anvender B-vitaminindsprøjtninger mod træthed, selv om B-vitamin kun har effekt over for B-vitaminmangel, må det også betragtes som en form for placebo.

Selv om placebobehandling har vist sig at være effektiv, mener modstanderne, at lægerne bryder en grundlæggende moralsk regel, nemlig respekten for patientens selvstændighed og værdighed. Samtidig diskuteres det, hvorvidt behandlingen er uetisk eller ej. Er det uetisk, hvis motivet er at tjene patienten bedst? Og er der tale om bedrag, hvis behandlingen ikke hjælper? Uanset om man er tilhænger eller ej, så er der ingen tvivl om, at placebo-effekten reelt eksisterer. Men hvordan den virker, og hvor stærke kræfter vi har med at gøre, ved vi endnu ikke. Nogle hævder, at placebo kan kurere alvorlige sygdomme, mens andre mener, at placebo blot kan mildne symptomerne og forstærke virkningen af andre behandlingsformer.

Men der er store perspektiver i forskningen. Hvis det lykkes at analysere mekanismerne nøje, vil det åbne for nye metoder i behandling og forebyggelse – vel at mærke metoder uden bivirkninger.

Former for placebobehandling

Af de fire kendte placebobehandlinger virker kirurgi bedst.

Kirurgi

I et forsøg med folk, der havde hjerteproblemer, blev den ene halvdel opereret, mens den anden “kun” blev åbnet og lukket – en såkaldt skinoperation. Sidstnævnte halvdel klarede sig lige så godt som den første gruppe, der havde gennemgået en rigtig operation.

Indsprøjtninger

Det er ofte saltvand, der bruges til indsprøjtninger. Der er gode resultater med folk, der har astma og allergier.

Berøring

En, der masserer blidt på det sted, hvor det gør ondt, kan have en positiv effekt. I det hele taget er fysisk kontakt et udtryk for lægens interesse for sin patient. Lægen kan fx lægge sin hånd forsigtigt på en arm eller ryg, der gør ondt.

Medicin

Kalktabletter kan gives mod stort set hvad som helst. Forsøg viser, at kalktabletterne især har en positiv effekt på migræne- og hovedpinepatienter. Samtidig virker store kapsler bedre end små, røde piller bedre end hvide piller, og mange piller virker bedre end kun en enkelt pille.

Giv dig selv placebo

Placebo virker ofte, fordi man ikke ved, at man får placebo. Men hvad sker der så, når man ved det?

Et forsøg fra 2014 under ledelse af Kaptchuk og offentliggjort i Science Translational Medicine undersøgte dette spørgsmål ved at teste, hvordan en gruppe forsøgspersoner reagerede på medicin mod migræne. En gruppe fik et migrænemiddel mærket med medicinens navn, en anden gruppe fik et placebomiddel mærket med ”placebo”, og en tredje gruppe fik ingen behandling. Forskerne fandt frem til, at placebomidlet var 50 % lige så effektivt som det rigtige middel til at reducere smerterne efter et migræneanfald.

Forskerne gætter på, at noget af det mest afgørende ved denne reaktion ganske enkelt er, at man tager en pille. ”Man forbinder det at tage en pille med en virkning”, siger Kaptchuk. ”Selv hvis man ved, at det ikke er medicin, kan selve det at tage pillen stimulere hjernen til at tro, at kroppen bliver behandlet”.

Men kan man så behandle sig selv med placebo – ud over at tage en virkningsløs pille? Ja, ”ved at leve sundt – spise rigtigt, bevæge sig, dyrke yoga, have gode sociale relationer, meditere osv. – giver man formentlig sig selv nogle af de vigtigste ingredienser til en placebo-virkning”.

Disse aktiviteter er positive i sig selv, men opmærksomhed på dem kan øge virkningen. ”Den følelsesmæssige støtte, du giver dig selv, kan ikke måles, men det kan få dig til at føle dig mere veltilpas, og det kommer du langt med”.

Læs også
Placebo – virker det?
Placebo-effekten psykologisk set
Kan zoneterapi fjerne smerter?
Lægerne må lære af de alternative behandlere
Placebo-gåden: Tro KAN flytte bjerge…
Nocebo-effekten – hvad er det?

Kilder
https://www.health.harvard.edu/mental-health/the-power-of-the-placebo-effect
PLOS Biology, 2016