Godt at vide

McCarrisons rotteforsøg – noget at tænke over…

McCarrison fik som engelsk læge i løbet af 7 år indgående kendskab til hunzaerne og sikherne, to indiske stammer på Himalayas sydskråninger, der ikke havde haft nærmere berøring med civilisationen. Hans praksis var i hovedsagen at behandle ydre skader og lidelser, der intet havde med ernæringen at gøre. I de 7 år så han ikke et eneste tilfælde af fordøjelsessygdomme, tuberkulose eller kræft.

Når man tænker på den strenge vinter i Himalaya-egnene og disse folks primitive huse, forstår man, at den tvungne henvisning til simple fødemidler direkte fra naturens hånd er årsagen til et langt liv, med uafbrudt sundhed og tillige en glimrende fysisk udvikling.

For McCarrison var der ikke tvivl om, at de to folkestammers enestående sundhed stod i direkte forbindelse med kosten, i det væsentligste landbrugsprodukter avlet på jord, der ikke var ødelagt af kunstgødning eller generationers rovdrift. For at bevise det anstillede han et kæmpemæssigt toårigt eksperiment.

Han anskaffede sig 6.000 hvide rotter og fulgte deres daglige liv og færden gennem 27 måneder, hvilket svarer til 55 år i et menneskeliv. Rotterne blev delt i flere hold, der fik hver sin kost. Det første hold rotter fik en kost, der svarede til sikhernes – friske grønsager, sødmælk og en enkelt gang lidt kød. Andet hold fik indisk fattigmandskost, og det sidste hold måtte finde sig i en kost, der svarede til en ikke alt for god engelsk arbejderkost, som i det væsentlige er sammensat af franskbrød, margarine, te, sukker, marmelade, kogt kød og overkogte grønsager.

Og hvordan gik det så?

  • Det første hold, der havde fået god indisk mad, hovedsagelig samme kost som sikherne, trivedes glimrende. De blev store og kraftige, blev aldrig syge, overholdt en vis hygiejne, holdt pelsen i orden og levede efter rottebegreber et lykkeligt liv, hvilket bl.a. består i mange unger.
  • Andet hold, der havde fået kost som de fattige bengalere og andre mindre velstående folk, blev før eller senere ramt af alle slags smitsomme sygdomme. Ungerne var ofte dødfødte, altid var der skrigeri og slagsmål i burene.
  • Men hvordan gik det så med det hold, der levede som en fattig engelsk familie? Ja, eksperimentet med disse rotter blev aldrig fuldført. Efter 16 dages forløb havde de indført kannibalisme og drab i hver af døgnets timer – og 16 dage efter eksperimentets begyndelse eksisterede dette hold overhovedet ikke mere: Rotterne havde ædt hinanden.

Dette eksperiment taler overbevisende for sig selv. Resultaterne var så forbavsende, at den lærde verden og ikke mindst ernæringseksperterne endnu ikke er kommet sig efter chokket…

Læs også
Hvor meget ved du om rigtig kost?
Kostsammensætning
Kostfibre øger også den mentale sundhed
Middelhavskost er god for hjertet
Regelmæssige måltider er en vigtig sundhedsfaktor
Claus Hancke: Hvad skal der til for at tro på videnskabelige resultater?
Werner Kollath: Mesotrofi – det ufuldkomne liv