Godt at vide

11 gode råd til et længere liv

Vores gennemsnitlige levealder er sakket agterud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Samtidig øges forskellen i gennemsnitlig levetid fra kommune til kommune. Trods de noget dystre tal er der store individuelle variationer.

Du kan selv gøre en masse for at få et langt og godt liv. Her er nogle vigtige råd fra professor og sundhedsforsker Bobby Zachariae, Aarhus Universitet, der har skrevet bogen “Opskriften på et langt liv”:

  1. Hold en normal kropsvægt: Svært overvægtige dør i gennemsnit før andre. De rammes tidligere af bl.a. hjertesygdom og diabetes.
  2. Drik kun lidt alkohol: Alkoholikere dør tidligere end personer, der nøjes med 1-2 genstande dagligt.
  3. Drop tobakken: Rygere, der har røget hele livet, dør 10 år tidligere end personer, som ikke har haft en cigaret i munden. Det viser bl.a. Forskning fra Kræftens Bekæmpelse.
  4. Dyrk moderat motion: Overdreven fysisk aktivitet, fx i forbindelse med eliteidræt, kan svække immunsystemet og give alvorlig sygdom. Men personer, der slet ikke dyrker motion, dør gennemsnitlig tidligere.
  5. Vær aktiv længst muligt: Der er en klar overdødelighed blandt personer, der lige er gået på pension.
  6. Skab positive relationer til andre: Studier har vist, at personer, der er meget negative og fjendtlige, dør tidligere end positive mennesker.
  7. Flyt på landet: Amerikanske undersøgelser har klart dokumenteret, at byboere i gennemsnit er yngre, når de dør, end folk på landet.
  8. Tag en lang uddannelse: En norsk undersøgelse slår fast, at folk med en lang uddannelse lever længere.
  9. Lev med en partner: Gifte lever generelt længere end enlige. Et studie har vist, at enlige ofte rammes af livstruende hjerte-/karsygdomme.
  10. Få dig et kæledyr: Det er påvist, at personer, der har haft en blodprop i hjertet, lever længere, hvis de har et kæledyr.
  11. Tro på noget: Det er dokumenteret, at troende lever længere end ikke-troende.

Læs også
Smil, le, vær glad – og lev 15 år længere!
Et højt dagligt energiforbrug giver dig et længere liv
Lev sundt og få 12 år mere!
Ting, man kan lære af sin hund…
Otte gode livsstilsråd – men hvor mange følger dem…?
Sundt at spise økologisk og farverigt
Sådan virker alkohol på kroppen
Rygning er skyld i flest dødsfald
En hund i huset holder doktoren væk