Godt at vide

Placebo-effekten psykologisk set

I lægeverdenen er placebo et stof, en pille eller en anden form for behandling, som ser ud til at være en medicinsk behandling, men ikke er det. Placebo er særligt vigtigt i kliniske forsøg, hvor kontrolgruppen ofte får et placebo-præparat (fx en kalktablet), så man kan bedømme virkningen af det aktive stof. Eftersom placebo ikke er en aktiv behandling, bør det ikke have nogen virkning på den lidelse, det bliver givet mod. Forskerne kan derfor sammenligne resultaterne fra placebogruppen med den gruppe deltagere, der får det aktive stof. Det er med til at påvise, om det nye middel er effektivt.

Du har ganske givet hørt udtrykket ’placebo-effekten’. Det refererer til det forhold, at man kan opleve en forbedring på trods af, at personen, der oplever forbedringen, ikke har fået en aktiv behandling. Man har vurderet, at 1 ud af 3 har oplevet placebo-effekten.

Sådan forklares placebo psykologisk

Placebo-effekten er en fascinerende sammenhæng mellem sind og krop – og man har stadig ikke fuldt belyst, hvad der sker. Herunder ser vi på nogle af de psykologiske forklaringer på placebo-effekten.

Klassisk konditionering

Klassisk konditionering er en type læring, der sker, når du associerer et eller andet med en specifik reaktion. Hvis du fx bliver syg efter at have spist en bestemt fødevare, forbinder du denne fødevare med at være syg, og derfor undgår du den i fremtiden. Du har måske også hørt om den russiske forsker Ivan Pavlov, som fandt ud af, at hans hunde efter et stykke tid begyndte at savle, når de hørte visse lyde, som de forbandt med det at få mad.

Eftersom disse forbindelser kan påvirke vores adfærd, spiller de muligvis en rolle for placebo-effekten. Lad os se på et par eksempler:

  • Hvis du tager en bestemt tablet, når du har hovedpine, begynder du at forbinde denne pille med, at dine smerter forsvinder. Hvis du får en placebo-tablet, der til forveksling ligner, vil du måske alligevel mærke, at dine smerter forsvinder.
  • Måske forbinder du lægens klinik med at blive behandlet eller at få det bedre. Denne association kan derfor påvirke din indstilling til den behandling, du rent faktisk får.

Forventninger

Placebo-effekten har i høj grad rod i en persons forventninger. Hvis du forventer noget, kan det påvirke din opfattelse. Så hvis du forventer, at din hovedpinetablet får dig til at føle dig bedre tilpas, så føler du dig bedre tilpas, når du har taget den. Man kan opstille forventninger om forbedring ud fra mange typer af impulser, fx

  • Verbalt: Lægen fortæller dig, at en bestemt tablet vil kunne hjælpe på dine symptomer.
  • Handlingsmæssigt: Du får det måske bedre, når du aktivt har gjort noget for at gøre noget ved dine symptomer, fx at tage en tablet eller få en indsprøjtning.
  • Socialt: Lægens tonefald, kropssprog og øjenkontakt kan være beroligende og få dig til at føle dig mere positiv i forhold til behandlingen.

Eksempler fra forsøg

Her er blot tre af de mange eksempler på forsøg, der er foretaget for at belyse placebo-effekten:

Migræne

Et forsøg foretaget i 2014 undersøgte, hvordan mærkningen af medicin påvirker episodisk migræne hos 66 personer. Forsøget var opstillet således:

  • Deltagerne blev bedt om at tage en pille for seks migræneanfald. De fik enten placebo eller et migrænemiddel kaldet Maxalt.
  • Mærkningen af tabletterne varierede i løbet af forsøget: Placebo, Maxalt eller Neutral.
  • Deltagerne blev bedt om at vurdere smerteintensiteten 30 minutter inde i anfaldet, derefter tage tabletten og vurdere intensiteten igen 2½ time senere.

Forskerne fandt frem til, at de forventninger, deltagerne havde i forhold til mærkningen (Placebo, Maxalt eller Neutral), havde en indvirkning på deres opfattelse af smerternes omfang. Resultaterne var som følger:

  • Som forventet gav Maxalt mere lindring end placebo. Men placebo-tabletterne gav mere lindring end de neutrale tabletter.
  • Mærkningen havde en betydning! For både Maxalt og placebo afhang smertelindringen af, hvordan tabletterne var mærket. I begge grupper lå de tabletter, der var mærket med Maxalt, højest, Neutral lå i midten, og placebo lå lavest. Denne virkning var så stærk, at Maxalt mærket som placebo blev vurderet til at give samme lindring som placebo mærket som Maxalt.

Kræftrelateret træthed

Træthed kan være et vedvarende symptom hos visse kræftpatienter. Et forsøg fra 2018 undersøgte virkningerne af placebo sammenlignet med sædvanlig behandling hos 74 kræftpatienter, der led af udpræget træthed. Forsøget var struktureret således:

  • I tre uger fik deltagerne enten en placebo-tablet, der var mærket som placebo, eller deres sædvanlige behandling.
  • Efter tre uger holdt de deltagere, der havde fået placebo-tabletter, op med at tage dem. De, der fik deres sædvanlige behandling, fik mulighed for at tage placebo-tabletterne i tre uger.

Efter forsøgets afslutning observerede forskerne, at placebomidlet – på trods af, at deltagerne vidste, det var placebo – havde en virkning på begge grupper af deltagere. De kom frem til følgende resultater:

  • Efter 3 uger rapporterede placebogruppen om forbedringer i symptomerne sammenlignet med dem, der fik den sædvanlige behandling. De mærkede fortsat forbedringer i symptomerne mere end tre uger efter, at de var holdt op med at tage pillerne.
  • De deltagere, der fik den sædvanlige behandling, og som besluttede sig for også at tage placebo-tabletten i tre uger, rapporterede også om en forbedring i deres træthedssymptomer efter tre uger.

Depression

Et forsøg fra 2015 undersøgte placebo-effekten hos 35 personer med depression. Deltagerne tog på forsøgstidspunktet ikke andre midler mod depression. Forsøget var struktureret således:

  • Alle deltagere fik placebo-tabletter. Men nogle af tabletterne var mærket som et hurtigt virkende antidepressivt middel (det ”aktive” placebo), mens andre var mærket som placebo (det ”inaktive” placebo).
  • Hver gruppe tog pillerne i en uge. Ved ugens afslutning foretog man en PET-scanning for at måle hjerneaktiviteten. Under scanningen fik den ”aktive” placebogruppe en placebo-injektion med besked om, at det ville løfte deres humør. Den ”inaktive” placebogruppe fik ingen indsprøjtning.
  • De to grupper byttede tablettype i en uge. Derefter foretog man en ny PET-scanning.
  • Alle deltagerne fik herefter behandling med antidepressiv medicin in 10 uger.

Forskerne fandt frem til, at nogle personer oplevede placebo-effekten, og at denne virkning påvirkede deres hjerneaktivitet og reaktion på de antidepressive midler. Resultaterne var som følger:

  • De deltagere, der fik det “aktive” placebo, rapporterede om en formindskelse af de depressive symptomer.
  • PET-scanninger viste, at det “aktive” placebo (sammen med injektionen) forøgede hjerneaktiviteten i de områder, der har forbindelse til følelser og stress-regulering.
  • De deltagere, der oplevede den forøgede hjerneaktivitet, reagerede bedre på de antidepressive midler, der blev givet efter forsøget.

De ting, vi stadig ikke forstår…

Placebo-effekten er således påvist i mange sammenhænge, men der er stadig meget, vi ikke forstår. Der forskes derfor fortsat i virkningen, og flere og flere resultater belyser området. ET af de store spørgsmål er, hvordan psykologiske faktorer som forventninger kan påvirke, hvad der foregår i kroppen. Vi ved, at placebo-effekten kan føre til frigivelse af forskellige små molekyler som neurotransmittere og hormoner, som kan interagere med andre dele af kroppen, så der sker ændringer. Men vi mangler stadig detaljer om, hvordan denne komplekse interaktion foregår.

Desuden er der det faktum, at placebo har stor indvirkning på nogle symptomer, fx smerter, og ikke på andre. Det rejser flere spørgsmål:

  • Hvilke symptomer påvirkes af placebo-effekten? I hvor stort omfang?
  • Er brugen af placebo mod disse symptomer ligeså effektiv eller måske mere effektiv end brugen af lægemidler?
  • Placebo-effekten kan lindre nogle symptomer, men det er ikke en kur. Er det etisk korrekt at bruge placebo i stedet for et lægemiddel?

Læs også
Placebo-effekten – hvad er det?
Placebo-gåden: Tro KAN flytte bjerge…
Nocebo-effekten – hvad er det?
Kan zoneterapi fjerne smerter?
Lægerne må lære af de alternative behandlere
Omsorg er…
Bank dig rask!
Kolesteroltal – fup eller fakta?

Kilde
https://www.healthline.com/health/placebo-effect