Godt at vide

Mikrobølgeovnen – er den uskadelig?

Denne artikel er en sammenfatning af Vergleichende Untersuchung über die Beeinflussung des Menschen durch konventionel und in Mikrowellenofen aufbereitete Nährung af Dr. Bernhard H. Blanc, Institut for Biokemi ved Lausanne Universitet og Dr. Hans U. Hertel, Institut for miljøbiologisk Rådgivning og Forskning. I betragtning af mikrobølgeovnens udbredelse har de to schweiziske forskere stillet sig det spørgsmål, om mikrobølgeovne virkelig er uskadelige.

For første gang er det blevet videnskabeligt bevist, at mad tilberedt i mikrobølgeovn fremkalder øjeblikkelige forandringer i blodet. Hermed er der forskningsmæssigt belæg for de gentagne advarsler mod mikrobølgeovne.

1. Fagre nye verden eller Fandens opfindelse?

Mikrobølgeovne blev i løbet af 1980’ern og 90’erne kraftigt opreklamerede i hele Vesteuropa, efter at de allerede tidligere havde nået en kolossal udbredelse i USA. I dag bruges de ikke bare i restaurationsbranchen, men har vundet indpas også i de private husholdninger. Salgsargumenterne er klare: Hurtigere og lettere tilberedelse af den daglige mad, mindre opvask, lavere elforbrug. Talrige madopskrifter, kogebøger og andet materiale er fulgt i kølvandet på denne nymodens opfindelse og har sammen med videnskabelige anbefalinger sørget for mikrobølgeovnens sejrsgang også i danske køkkener.

Mikrobølgeovnen blev opfundet i USA i 1945, og allerede tidligt begyndte man at interessere sig for den evt. skadelige virkning på den menneskelige organisme. Derfor er der også opstillet forskellige normer for produktionen af mikrobølgeovne for at udelukke uønskede følger af bestrålingen af madvarerne. Selv om der altså findes sådanne normer, er der hidtil næsten ingen, der har draget kvaliteten af mikrobølgeovn-tilberedt mad i tvivl. Man går ganske enkelt ud fra, at mad tilberedt på denne måde hverken er bedre eller dårligere end mad lavet på traditionel vis.

Først en teknisk præcisering af, hvad “mikrobølge” i det hele taget er for noget. Mikrobølgespektret rækker – som det videnskabeligt defineres i dag – fra ca. 109-1011 Hz (Hertz). Det vil sige, at det i sit langbølgeafsnit når langt ind i radiobølgeområdet, og i kortbølgedelen kommer ind i det infrarøde afsnit. Mikrobølgeovne omfatter altså det bølgeområde, der dækkes af radio, fjernsyn, radar, satellit, trådløse telefoner, militære kommunikationsanlæg osv.

Der findes en omfattende, videnskabelig litteratur om beskadigelsen af levende organismer gennem direkte bestråling med mikrobølger. Den er så afslørende, at man må undre sig over, at mikrobølgeovnene ikke for længst er blevet erstattet af en anden teknik.  De destruktive virkninger rækker fra beskadigelse af cellemembraner, anaerob ånding, forstyrrelser i celledelingen til hæmolyse, leukæmi, genetiske forandringer og fuldstændig lammelse af det naturlige kredsløb.

Den teknisk fremkaldte mikrobølge beror på princippet om vekselstrøm. Materie (atomer, molekyler, celler), der rammes af denne elektromagnetiske stråling, underkastes mellem 1 og 100 milliarder ompoleringer, dvs. frem- og tilbagesvingninger, pr. sekund. Der findes ingen atomer, molekyler eller celler i et organisk system, som på længere sigt er i stand til at modstå en så gevaldig destruktiv påvirkning. Af alle de stoffer og substanser i naturen, der er polære, reagerer ilt i vandmolekylet mest følsomt. Molekylstrukturen rives fra hinanden, molekyler bliver omformet og antager andre kvaliteter. Gennem de fremtvungne, kaotiske frem- og tilbagebevægelser gnider molekylerne sig mod hinanden og fremkalder derved gnidningsvarme. I modsætning til, hvad der sker ved traditionel opvarmning, opstår opvarmningen i en mikrobølgeovn indefra, og herfra finder der en absorbering af strålingsenergien sted, frem for alt hvor der findes vand, og hvor energien omdannes til gnidningsvarme. Den biologiske virkning af de teknisk frembragte mikrobølger er derfor først og fremmest forbundet med udviklingen af gnidningsvarme. Og eftersom biologiske systemer som planter, dyr og mennesker for op til 80 % vedkommende består af vand, er det ikke vanskeligt at forestille sig, at mikrobølger udgør en fare for levende organismer.

2. Celler bliver “knækket”

Ved siden af denne varmepåvirkning er der også en ikke-varmepåvirkning, som hidtil har været lidet påagtet. Den er heller ikke målelig på samme måde som varmepåvirkningen. Med ved begge påvirkningsformer bliver molekylstrukturer revet fra hinanden, misdannet og berøvet deres naturlige funktioner. Meget tyder på, at sådanne forandringer er af kvalitativ art, og de derved opståede deformationer og svækkelser af de organiske systemer, fx cellemembranerne, bliver udnyttet genteknologisk for at komme frem til generne.

Generne kan på denne måde forandres kunstigt gennem strålingen. Cellerne bliver simpelt hen “knækket” itu, og spændingsenergien mellem det indre og ydre cellerum ophæves. En sådan mishandlet celle bliver et let bytte for virus og svamp. Under fortsat stresspåvirkning, bl.a. fra mikrobølger, undertrykkes cellernes selvregulerende reparationsmekanismer, og de tvinges til at omstille sig til en energi-nødsituation, hhv. anaerob ånding. I stedet for H2O og Co2 (aerob ånding) opstår bl.a. cellegiftene H2O2 og CO, ligesom i tilfældet med en kræftcelle. Af denne grund er lækage-stråling fra mikrobølgeovne så farlig. Alligevel gælder der i de forskellige lande forskellige toleranceværdier. Denne kendsgerning viser, at problemet åbenbart ikke er løst, og dette så meget desto mere eftersom vi ved, at alle mikrobølgeovne er mere eller mindre utætte og erfaringsmæssigt bliver mere utætte, jo ældre de bliver.

Mikrobølger, som man sammen med kunstig radioaktivitet kan betragte som hovedkilden til den forurening, der går under navnet “elektro-smog”, har en negativ indflydelse på alle levende organismers naturlige funktioner. De påvirker legemerne gennem deres overflade, hhv. hud, men også gennem øjnene (den retino-hypothalamiske bane), gennem lungerne ved indånding af bestrålet luft, og, som vi skal se, også gennem bestrålede madvarer. De elektromagnetiske svingninger af stråler forstyrrer fra øjet og via epifyse-kirtlen hele det endokrine system fra skjoldbruskkirtlen over bugspytkirtlen, kønskirtlerne og ind til binyrerne. Det forventes, at disse påvirkninger bliver synlige i blodbilledet.

Mikrobølgerne kan i princippet påføre maden de samme forandringer i molekylernes form og struktur som i levende systemer. Der bruges et frekvensområde omkring 2.450± MHz ved et strømforbrug på ca. 1.000 watt og derover. Udgangspunktet for mikrobølgeovne ligger på 600 watt, og det svarer omtrent til en TV-senders eller satellits strålingsydelse. Under denne strålingspåvirkning nedbrydes og omdannes molekylstrukturer i maden, og der opstår nye substanser, som videnskaben dårligt nok kender. Det faktiske forløb af de strålingspåførte processer i den organiske materie er i dag ikke kendte. De almindelige kemiske analyser giver ikke meget, fordi kendte stoffer som proteiner, fedt, kulhydrater, vitaminer osv. forbliver uforandrede, trods mulige strålingsbetingede strukturforandringer. De kan derfor konstateres ved en kemisk analyse. Dog blev det fastslået, at en mikrobølgeinduceret hydrolyse af fx aminosyrer forandrer disse ved isomerisation, hhv. nedbryder dem til c-3 og c-4 hydroxyprolin samt tvinger prolinet fra højre- til venstredrejning.

Men hvorvidt mikrobølger er skadelige eller ej, kan man i dag kun påvise indirekte, dvs. ved deres påvirkning af den levende organisme. De foreliggende undersøgelser baserer sig på en sådan indirekte måde, idet påvirkningerne fra mad, der er tilberedt konventionelt og i mikrobølgeovn, måles på forandringerne i blod-parametret i blodbilledet hos forsøgspersoner.

3. Forsøgsopstilling

3.1 Forsøgspersoner

8 forsøgspersoner (5 kvinder og 3 mænd) mellem 20 og 35 år og et medlem af forsøgsledelsen på 61 stod til rådighed for de foreliggende undersøgelser. I forsøgsperioden var alle deltagere underkastet et strengt regime. De var også parate til at komme til test hver morgen udhvilet og i harmonisk forfatning.

3.2 De 8 afprøvede næringsvariationer

1. variant: Råmælk fra økologisk brug.
2. variant: Samme råmælk opvarmet konventionelt på kogeplade. Opkogningstid 150 sek. til ca. 98°.
3. variant: Pasteuriseret mælk. Past. temp. 76° i 18 sek. og homogeniseringstryk på 80 bar.
4. variant: Samme råmælk kogt i mikrobølgeovn, kogt til mælken begynder at stige. For 2 x 200 ml i hvert sit bægerglas (500 ml) 300 sek. til ca. 98°.
5. variant: Rå grønsager (gulerødder og fennikel).
6. variant: Samme grønsager kogt konventionelt i kasserolle.
7. variant: Samme grønsager dybtfrossen og optøet i mikrobølgeovn.
8. variant: Samme grønsager i mikrobølgeovn, totaltilberedt.

3.3 Indtagelsen af de undersøgte næringsmiddelvarianter

Pr. testdag blev der kun afgivet en næringsmiddelvariant. Næringsmidlet blev givet kl. 8.00 på fastende hjerte. Mængderne androg ved mælk 400 ml/test og ved grønsager 400 g/test (200 g gulerødder og 200 g fennikel) pr. testperson.

3.4 Blodprøver

Den første blodprøve blev taget på fastende hjerte kl. 7.45, den anden ca. 15 min. efter næringsindtagelsen, og den tredje 2 timer senere. For hver blodprøve afsattes 50 ml til kemi- og 5 ml til hæmatologi- og luminescensafprøvning.

3.5 Blodprøveundersøgelser

De hæmatologiske undersøgelser fulgte umiddelbart efter, at blodprøverne var taget, og efter en minimalcentrifugering ved 200 T/min. og omfattede: Erytrocytter, hæmoglobin, gennemsnitlig hæmoglobinkoncentration (MCHC), leukocytter og lymfocytter. De kemiske undersøgelser omfattede jern, samlet kolesterol, HDL- og LDL-kolesterol. Yderligere blev der foretaget en bioluminescensanalyse, hvor man målte de luminiserende bakteriers lyskraft såvel i næringsvarianterne som i testpersonernes blodserum. Metoden består i at tilsætte fortyndelsesrækker af mælk, grønsagssaft samt frisk, naturligt udfældet blodserum til en standardiseret lysbakterie-opløsning, og derpå måle lyskraften hos bakterierne.

4. Analyser og iagttagelser af forskellige næringsmiddelvarianter

4.1 Mælken

Mælk, der blev kogt i mikrobølgeovn, ændrede sig med hensyn til disse væsentlige kriterier:

  • Syregraden øges. Den samme iagttagelse kan i dag gøres overalt i naturen. Det stress, der påføres naturen gennem miljøgifte, stråling osv., bevirker, at syreindholdet øges mærkbart i vand, luft, i jorden og den organiske verden. Såvel oversyring som alkalose er sygelige fænomener.
  • Sedimentet tager til. Proteinstabiliteten belastes åbenlyst tydeligt i mikrobølgeovn. Umuligheden af viskositetsbestemmelsen med KPG-Ubbelohde viskosimeter er en følge af det sand- og bærmeagtige sediment.
  • Fedtstrukturen forandres. De små fedtkugler samler sig under indflydelse af mikrobølger til kæmpeformer. Dvs. de normale fedtkuglemembraner ødelægges (ligesom cellemembranerne) og genopbygges under indslusning af større fedtmængder, formentlig i en fremadskridende proces. Processen er endnu ikke tilstrækkeligt klarlagt.
  • Mælken oplades med energi. Den energirige bestråling bliver åbenbart oplagret i mælken. Bakteriernes lyskraft opretholdes ved tilstedeværelsen af en sådan mælk over længere tid end fx ved tilstedeværelsen af råmælk og den på anden måde behandlede mælk. Det må antages, at denne induktive optagelse af teknisk energi via mælken igen kan afgives induktivt i organismen.
  • Folsyremængden falder. Folsyre er et vitamin i B-gruppen og er uundværligt for bloddannelsen. Denne reduktion af folsyren bekræftes i litteraturen. Muligvis står denne nedbrydelse i forbindelse med lysfølsomheden af folsyren – også i det usynlige spektralområde i mikrobølgerne.
  • Ikke-proteinkvælstoffet øges. Ved denaturering af mælken stiger ikke-proteinkvælstoffet erfaringsmæssigt altid, mens ikke-kasseinkvælstoffet falder.
  • Vitaminerne kan ikke altid bestemmes fuldstændigt i råmælk. Gennem den teknologiske behandling følger der ofte en ændring af denne maskerede tilstand, hvorved der kan iagttages en tilsyneladende øgning af vitaminerne. Desuden siger en mængdeanalyse lidt om form og kvalitet af vitaminerne.

4.2 Grønsagerne

Det store væsketab i mikrobølgeovn kan nedsættes ved en længere og mindre intensiv optøning. Dermed vinder næringsmidlerne også i udseende og konsistens, som ellers lider hårdt ved en hurtig optøning. Selv i fine skiver kunne gulerødder ikke færdigkoges i mikrobølgeovn på 30 min. Tilsyneladende er denne grønsag lidet egnet til mikrobølgeovn. Derimod holder smag og udseende sig upåklageligt ved begge slags grønsager ved tilberedning i mikrobølgeovn.

Afgivelsen af energi ved grønsager er meget langsommere end ved mælk. For at energien hurtigere kan stå til rådighed, må der ved grønsager være en forudgående “oplukken” gennem kogningen. Bakteriernes lyskraft stimuleres – den øges.

Det noget lavere energiniveau i grønsager fra mikrobølgeovn må føres tilbage til vægttabet som følge af saftudsivningen. Det kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de andre varianter. Heller ikke ved gentagelser opnåede man sammenlignelige resultater. Saftudsivningen kunne ikke undgås under kogning. Men det er fuldtud tænkeligt, at der inklusive det ca. 20 % safttab er en totalenergi i grønsagerne, som er lig med, ja måske endog højere end i grønsager, der er tilberedt i trykkoger.

5. Sammenfatning og diskussion af resultaterne

5.1. Almene konstateringer

Alle målte værdier (udgangsværdier og testværdier) af erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit og leukocytter bevæger sig ved de nederste grænser af det normalt betegnede svingningsområde. Efter hæmatologisk fortolkning er der tegn på en anæmisk disposition i testpersonernes blod. Denne situation forstærkes i 2. forsøgsmåned, hvorved der samtidig med et yderligere fald i blodværdierne sker en stigning i kolesterolniveauet. For denne tilstand i blodbilledet kan der ikke udelukkes miljøbetingede stressfaktorer.

De enkelte testpersoner, selv i en højkontrolleret gruppe af mennesker med samme livsstil, medbringer individuelle biologiske dispositioner, der bl.a. også påvirkes af miljøet i større eller mindre grad. Deres udgangsværdier er tilsvarende forskellige. Statistisk tages også kun forandringerne fra nul-værdierne med.

De forskellige virkninger af konventionelt tilberedt mad og mad lavet i mikrobølgeovn på den menneskelige organisme er ved den enkelte portion for det meste ubetydelig. Alligevel kan der fastslås tendenser, som på nogle vigtige områder lader sig statistisk sikre efter “rang”.

Erytrocytterne øges tendentielt ved grønsager, der er optøet i mikrobølgeovn (variant 7). Blandt andre blodfaktorer har erytrocytterne den egenskab, at de ved kortsigtet stress mobiliseres – ligeledes kortfristet – muligvis fra milten og tiltager i blodet. Ved længere varende stresspåvirkning aftager de snarere.

Hæmoglobinet aftager tendentielt ved råmælk (variant 1) og ved mælk, der er opvarmet i mikrobølgeovn, ved grønsager, der er tilberedt i mikrobølgeovn aftager det signifikant. Fald i hæmoglobinet vurderes normalt som stressfaktorer. De tre nævnte næringsfaktorer fremkalder stress i den menneskelige organisme. Fordøjelsen af råmælk er grundforskellig fra fordøjelsen af enhver form for opvarmet mælk. Passagen af råmælk er på grund af udkoaguleringen og tilgængeligheden i maven og for organismen forbundet med et vist stress. Men denne proces er naturlig, normal og ikke giftig.

Varmebehandlet mælk passerer i almindelighed hurtigere gennem tarmen end råmælk. Proteinet er allerede forandret således, at det koagulerer hurtigere og mere grødagtigt. På denne måde virker opvarmet mælk nok mere stressende på organismen, men er også mindre værdifuld. Men med mælk opvarmet i mikrobølgeovnen opstår der åbenbart – i forhold til virkningerne af almindeligt opvarmet mælk – en stresssituation, som ikke er sammenlignelig med råmælkens stressfremkaldende virkning.

5.2. Ændrede hæmoglobin-værdier

Som hæmoglobinet reagerer også hæmoglobin-koncentrationerne (MCHC) og hæmoglobinindholdet (MCH). Værdierne aftager frem for alt signifikant ved levnedsmidler tilberedte i mikrobølgeovn (varianterne 4, 7 og 8). Også denne aftagen er tegn på anæmi. Den sættes i litteraturen i forbindelse med mikrocytose (hæmoglobinindhold), forgiftninger (kemi, stråling) og deres følgevirkninger som reuma, feber, hypofyseinsufficiens osv.

Hæmatokritværdien tiltager ved grønsager tilberedt i mikrobølgeovn tildels signifikant (varianterne 7 og 8). Mens lave hæmatokritværdier kan være tegn på en anæmi som følge af vedvarende, forstyrrende påvirkninger snarere peger på en akut forgiftning.

Øgning af leukocytter, der ligger ud over de normale dagssvingninger, fx efter næringsoptagelse, tages alvorligt af hæmatologer. Leukocytterne reagerer meget følsomt på ydre stress. De er ofte tegn på patogene påvirkninger af det levende system, fx ved forgiftninger og ikke-infektiøse vævs/cellebeskadigelser. Øgningen af leukocytter er større ved levnedsmidler (varianterne 4, 7 og 8), tilberedte i mikrobølgeovn end ved alle andre varianter. Det kan være bevis på en sådan stressituation.

Lymfocytterne reagerer ved påvirkning af ydre stress (fx gifte) i almindelighed omvendt af leukocytterne. De aftager snarest. Deres reaktion ligner hæmoglobinet. Der kan konstateres en stresspåvirkning ved råmælk (variant 1) og ved grønsager tilberedt i mikrobølgeovn (variant 7 og 8). Lymfocytterne aftager her – i det mindste på kort sigt – tydeligere end ved de andre varianter.

5.3. Stress produceres

Selvom kolesterolværdierne i blodet efter almindelig mening aftager nærmest langsomt og langsigtet, så stiger i de foreliggende undersøgelser kolesterolet og især HDL- og LDL-andelene efter indtagelsen af grønsager (variant 5 til 8): Ved mælk (variant 1 til 4) forbliver de derimod ens, og aftager endog specifikt ved råmælk (variant 1). Denne yderst interessante konstatering synes at give den nyere videnskabelige litteratur ret i, at kolesterol ved en akut stresssituation også kan stige stærkt, og at der er mindre sammenhæng mellem kosten og kolesterol, end der er mellem ydre stresspåvirkninger og kolesterol.

Sådanne stresspåvirkninger er, som det kan udledes af disse undersøgelser, også mulig gennem næringsmidler, som praktisk taget ikke indeholder kolesterol. Stråling og gifte har en kolesterolstigende effekt. I det elektromagnetiske felt ændrer kolesterol også sin krystalstruktur og vandrer ud af blodet til depoterne. Hos kræftpatienter er kolesterolspejlet i blodet altid stærkt hævet. Øget kolesterol i blodet kan derfor betragtes som tegn på en begyndende eller allerede igangværende kræftproces.

Bevægelsen i jernværdierne viser ved grønsager tilberedt i mikrobølgeovn (varianterne 7 og 8) i modsætning til alle andre varianter en tiltagende tendens. Som årsag hertil kunne en hæmolyse som følge af en cellemembranbeskadigelse komme på tale. De gennemførte undersøgelser tillader imidlertid ingen entydige slutninger.

I en samlet vurdering viser de fremkomne resultater blodforandringer, der peger på en sygdomsmæssig forstyrrelse hos de testpersoner, som indtog mad tilberedt i mikrobølgeovn sammenlignet med konventionelt tilberedt mad. De viser et billede, der muligvis kan tolkes som begyndelsen til en kræftproces og bør tages alvorligt. Resultaterne er sammenfaldende med de kemisk-fysiologiske deformationer, der kan iagttages på levende celler.

Bakteriernes luminiscens i kontakt med serum fra testpersoner, som har indtaget mikrobølgeovntilberedt ernæring, er signifikant højere end hos bakterier, der er i kontakt med serum fra testpersoner, som har indtaget de øvrige næringsvarienter. En induktiv overførsel af strålingsenergi via den bestrålede næring til den levende organisme, henholdsvis blodet, må følgelig anses for påvist. Som konklusion kan fastslås, at mikrobølger virker skadeligt på mennesker ikke kun ved direkte bestråling, men også indirekte gennem den bestrålede ernæring.

Læs også
Mikrobølgeovnen er en antioxidant-røver
Mikrobølger ødelægger B12-vitamin
Frugt og grønt: Sunde stoffer går tabt ved forarbejdning
Fordele og ulemper ved forskellige tilberedningsmetoder
Stærkt forarbejdede fødevarer giver vægtøgning
Bogomtale: Mineralindhold i grønsager i 1940 og 1991 – et skræmmende fald