Demens-sygdomme E-vitamin Kosttilskud

Alzheimers: Vent ikke på ny medicin – sats på kosttilskud

Der er ingen tid til at spilde. Mens videnskaben forsøge at finde nye me­dikamenter mod Alzheimers, er omkostningerne til hjernesygdommen ved at slå bunden ud af sundhedsvæsnet. Det er langt mere hensigts­mæssigt at satse på kosttilskud.

Bibelen siger, at den virkelige Moses ”var 120 år gammel, da han døde; han havde bevaret sin livs­kraft og sit gode syn” (5. Mosebog 34:7). Det, at Moses bevarede sit gode helbred og sin vitalitet til en høj alder, kan måske tilskrives en sparsom kost. Ifølge Bibelen gennemgik Moses ikke blot tre lange fasteperioder; han spiste også en kaloriefattig kost bestående af manna – korianderlignende frø, der lå på jorden om morgenen efter natteduggen (2. Mosebog 24:18; 5. Mosebog 9:9,18,25 og 10:10, 2. Mosebog 16:31). Moses’ flok længtes efter de fisk, meloner og agurker, de havde spist i Egypten. Nu havde de kun de kedelige manna, som de bagte pandekager af (4. Mosebog 11:4-9)

Sparsom kost eller rødvin til hjernen

I dag mener man, at et usædvanligt godt helbred og et langt liv skyldes en kaloriefattig kost. Man har for nylig fundet frem til, at en kost med få kalorier aktiverer det såkaldte Sirtuin 1 DNA-repa­rationsgen og forebygger ophobningen af betaamyloid-plak i hjernen.

Forskere verden over rapporterer, at resveratrol, kendt som ”rødvinsmolekylet”, kan være ”en vel­signelse for Alzheimer-patienter” på grund af dets evne til at efterligne en kaloriefattig kost og aktivere reparationsgenet. Videnskabelige beviser bekræfter, at resveratrol kan både behandle og forebygge Alzheimers. Un­dersøgelser af befolkningsgrupper har vist, at et moderat indtag af rødvin (1-3 glas pr. dag) nedsæt­ter risikoen for Alzheimers. Men overforbrug af rødvin er naturligvis skadeligt. Det er værd at bemærke, at resveratrol ikke hæmmer produktionen af betaamyloid-plak, som menes at være ansvarlig for sygdommen, men snarere fremmer nedbrydningen af plak i hjernen.

Andre kosttilskud

Desuden viser masser af forskningsresultater, at folsyre (et B-vitamin), E-vitamin, fiskeolie, amino­syren carnitin og den kinesiske urt huperzine er langt mere effektive til at bevare hjernens funktion end de fleste af de medicinske præparater, der ordineres i dag. En kombination af disse kosttilskud kan have en synergistisk virkning og dermed give optimal beskyttelse af hjernecellerne.

Medicinen skuffer fortsat

Den primære medicintype, der bruges til behandling af Alzheimers, kaldes acetylcholinesterase-hæmmere, men til 30-40 % af Alzheimer-patienterne er den ikke velegnet, og op imod 29 % holder op med at tage medicinen på grund af bivirkninger. Kun 1 ud af 7 patienter, der tager det førende middel, Aricept/Cognex (donepezil), oplever stabilisering i de tidlige stadier af Alzheimers, og kun 1 ud af 42 oplever en markant forbedring.

Alzheimers vil slå bunden ud af sundhedsvæsnet

En rapport i tidsskriftet Nature Medicine fra juli 2006 med titlen ”Alzheimer’s disease: progress or profit?” (Alzheimers: Fremskridt eller fortjeneste?) hævder, at samfundet ikke har ret meget tid til at finde en kur, før antallet af Alzheimer-patienter forventes at stige drastisk til et niveau, hvor det muligvis ikke længere er muligt for sundhedsvæsnet at dække de øgede omkostninger. Alzheimer kostede i 2005 det amerikanske sundhedsvæsen (Medicare) ca. 500 mia. kr. – et tal, der skønnes at være steget til 900 mia. i år 2010. Heri er ikke medregnet de stigende omkostninger til Alzheimer-plejeboliger, som Medicare også betaler for. Dette svarer til en 13 % stigning i det samle­de Medicare-budget til behandling af blot én sygdom.

De amerikanske myndigheder bruger anslået 647 mio. dollars på forskning i Alzheimer’s. Men ind­til videre er medicinskabet stort set tomt – trods den kæmpeindsats, der bliver gjort for at udvikle et præparat, der virker. Man skønner, at mere end 70 % af Alzheimer-patienterne vil bo hjemme og dermed lægge en øget belastning – både fysisk og psykisk – på dem, der skal pleje dem. De fleste af de ramte familier vil få omkostninger, der kan tvinge dem til at gå fra hus og hjem, fordi omsorgen for en Alzheimer-pa­tient nemt kan løbe op i 3.000 dollars pr. måned.

Kilder
Journal of Biological Chemistry, 2. juni 2006, online
Brain Research Reviews, 9. juni 2006, online
Neurology 3:579, 2004
Journal of Biological Chemistry 280:373777, 205
Am J Clinical Nutrition 82: 636, 2005
Pharmacopsychiatry 36: 297, 2003
J Nutrition 135: 549, 2005
Neuroscience Letters 361: 56, 2004
Brain Research 1061: 114, 2005