Kaffe mod Alzheimers og Parkinsons – det lyder som en rigti’ go’ nyhed!
Tidsskriftet Frontiers in Neuroscience omtaler resultaterne af et forsøg foretaget af Krembil Research Institute i Toronto, Canada. Her påviste man en potentielt beskyttende virkning af kaffedrikning mod Alzheimers og Parkinsons. ”Kaffedrikning synes at have en vis sammenhæng med en mindsket risiko for at udvikle Alzheimers og Parkinsons”, bemærkede dr. Donald Weaver, som er en af direktørerne for Krembil Brain Institute. ”Men vi ønskede at undersøge hvorfor – hvilke stoffer er involveret, og hvordan påvirker de aldersrelateret kognitiv svækkelse”.
Beskrivelse af forsøget
Dr. Weaver undersøgte sammen med dr. Ross Mancini og Yanfei Wang letristede, mørkristede og koffeinfrie mørkristede kaffesorter. ”De mørkristede – både med og uden koffein – havde ens styrke i vores indledende forsøg”, forklarer dr. Mancini. ”Så vi fandt tidligt i forsøget ud af, at den potentielle virkning ikke kunne have noget med koffein at gøre”.
Forskerteamet identificerede fenylindaner- en gruppe stoffer, der produceres i kaffe som et resultat af ristningen – som værende i stand til at hæmme den sammenklumpning af proteinfragmenter, der kaldes tau og amyloid beta. Klumpning af disse substanser kan forekomme hos både Alzheimer- og Parkinson-patienter. ”Så fenylindaner er dobbelthæmmere”, bemærker dr. Weaver.
Eftersom ristning øger indholdet af fenylindan, kan mørkristet kaffe havde en stærkere virkning end letristet kaffe. ”Det er første gang, nogen har undersøgt, hvordan fenylindaner interagerer med de proteiner, som er ansvarlige for Alzheimers og Parkinsons”, siger dr. Mancini. ”Næste skridt er at undersøge, hvor sundhedsfremmende disse stoffer er, og om de har evnen til at komme ind i blodstrømmen eller krydse blod-/hjernebarrieren”.
”Det, dette forsøg gør, er at tage de epidemiologiske beviser og forsøge at bearbejde dem og vise, at der rent faktisk er stoffer i kaffe, der kan medvirke til at bremse kognitiv svækkelse”, konkluderer dr. Weaver.
Læs også
1-3 kopper kaffe om dagen er helt ok
Grøn te og kaffe er godt for diabetikere
Kaffedrikning og hjertesygdomme
Kaffe giver ikke unormal hjerterytme
Alzheimers: Sådan kan du forebygge
Spis sundt og undgå Parkinsons
Q10 beskytter mod amyloid beta-peptid
En behandlers erfaringer med Brottrunk og Olivir
Kilde
Life Extension, 2018