Hjerte-/kredsløbssygdomme

Højt blodtryk og stort sukkerforbrug er en farlig blanding

En undersøgelse af 2.899 danske mænd i alderen 53-74 år har vist, at mænd, der er i behandling for for højt blodtryk og samtidig har et regelmæssigt sukkerforbrug, har næsten fire gange højere risiko for at få en blodprop i hjertet end mænd i samme al­der, der ikke døjer med for højt blodtryk.

Seniorforsker Poul Suadi­cani fra Bispebjerg Hospital i København var med til at lave undersøgelsen, og han forklarer, at hans resultater tyder på, at et regelmæssigt sukkerforbrug hos personer, der behandles med vand­drivende midler, har en betydeligt øget risiko for at få en blodprop i hjertet.

“En sandsynlig forklaring på sammenhængen kan være, at vanddrivende medicin i sig selv kan være med til at skabe en sukkersygetilstand i krop­pen, fordi den svækker krop­pens sukkertolerance”, mener Poul Suadicani. Han har kun set nærmere på patienternes brug af sukker i kaffe og te i nærstudiet. Men en under­søgelse, som Fødevarestyrelsen har lavet tidlige­re, viser, at folk, der søder deres varme drikke, generelt har et væsentligt større suk­kerforbrug, end de, der ikke skal have sukker i kaffen eller teen.

Læs også
Sukker øger risikoen for at dø af hjertesygdom
Sukker øger blodtrykket
Forhøjet blodtryk? Så brug C-vitamin og selen!
Stevia – et naturligt, uskadeligt og kaloriefrit sødemiddel
SteviaSød – sødemidlet uden sukker
Lars Okholm: Sukker
Forhøjet blodtryk: Koffein gør ikke ondt værre