Kinesisk malurt er en plante med mange talenter. Her får du et indblik i plantens alsidighed.
Artemisia og dens varianter
Kender du malurt og gråbynke? Indrømmet – det kan godt lyde som noget, der hører hjemme i Harry Potter-universet, men det er faktisk ganske almindelige navne for planten Artemisia, som er ved at vinde indpas som et effektivt, naturligt kræfthæmmende middel.
Hvis du holder af havearbejde, har du måske allerede stiftet bekendtskab med Artemisia i et af dine bede. Planten har ingen blomster, men løvet har en fin sølvagtig grøn farve.
Der findes mange forskellige varianter af Artemisia, og det kan være svært at afgøre, hvilken art der vokser i netop dit bed, så lad være med at eksperimentere med at indtage det, du kan høste i egen have. Denne artikel omhandler kun én art, Artemisia annua, og den fantastiske virkning, den har på kræftpatienter.
Artemisia annua – kendt i århundreder
En håndbog i kinesisk medicin, skrevet i det 4. århundrede og opdaget i 1970, viser, at planten var almindeligt brugt af kinesiske urtelæger til at behandle den feber, der opstår ved malariasmitte.
De forsøg, der omtales her, er foretaget med ekstrakter (ikke hele blade eller rod). Og resultaterne er endnu mere opløftende end de gamle rapporter om behandling af malaria.
To forskere ved University of Washington, Henry Lai og Narendra Singh, undersøgte i 2001 Artemisia og specifikt dets indholdsstof artemisinin for dets indvirkning på brystkræftceller. De fandt frem til, at artemisinin er stærkt toksisk over for kræftceller – med kun minimal indvirkning på normale brystceller. Det vil sige, at stoffet er en glimrende skarpskytte, der kan dræbe kræftceller uden at ramme uskyldige celler. Men hvordan kan det lade sig gøre?
Hvad kan kinesisk malurt?
Malaria
Artemisinin er programmeret til at angribe unormale celler. Ved hjælp af malariamyggen har de to forskere påvist, at artemisinin reagerer på høje jernforekomster i cellerne og skaber en kemisk reaktion. Dermed opstår en form for fri radikal, der angriber cellemembranerne i parasitten. Efter at malariamyggens cellevægge er blevet nedbrudt, invaderer artemisinin cellerne og dræber mikroben.
Brystkræft
Og fordi kræftceller også har en høj koncentration af jern, regnede Lai og Singh med, at den samme taktik kunne virke over for kræftceller. ”Kræftceller har brug for en masse jern for at replikere DNA, når de deler sig. Da vi først fuldt ud forstod, hvordan artemisinin virker, begyndte vi at spekulere på, om vi kunne bruge denne viden i forhold til kræftsygdomme”.
Overfladen på kræftceller – herunder brystkræftceller – har flere transferrinreceptorer end raske celler. Disse receptorer er den dør, der lader jern komme ind i cellen. Forskernes mål var at pumpe kræftcellerne fulde af jern og derefter sende kavaleriet ind. De udsatte normale og kræftramte celler for tre forskellige behandlinger:
- Holotransferrin (til at hjælpe transferrinreceptorerne med at transportere jern ind i cellerne)
- Dihydroartemisinin (en vandopløselig form for artemisinin)
- En kombination af begge stoffer
Resultaterne? Der var ingen større forskel i de celler, der kun fik et af stofferne. Men de kunne iagttage en drastisk virkning, når kræftcellerne blev angrebet fra begge flanker med både holotransferrin og dihydroartemisinin. På ca. 8 timer var 75 % af kræftcellerne væk – og efter 16 timer var stort set alle kræftceller væk. Ikke nok med det: De fleste normale brystceller døde IKKE. Det viser, at behandlingen selektivt går efter unormale celler – og på en sikker måde.
Andre kræftformer
Og det er ikke et enkeltstående tilfælde: Andre forskningsresultater viser, at artemisinin er et dødbringende våben mod kræft i bugspytkirtel, lunger og prostata, samt leukæmi. Leukæmi er kræft i blodet eller knoglemarven. Forskere har fundet frem til, at leukæmiceller har 1.000 gange så høj jernkoncentration som normale celler. Dermed er de en perfekt kandidat til artemisinin-behandling. I et forsøg omtalt i Cancer Letters fandt professor Lai frem til, at alle leukæmiceller, der blev udsat for kombinationen af holotransferrin og dihydroartemisinin, blev ødelagt i løbet af otte timer.
Tidsskriftet Archive of Oncology omtalte en patientberetning fra en 72-årig mand med kræft i strubehovedet. Han var hæs, havde problemer med at synke sin mad og havde smerter i hals og øre. Forskerne gav patienten et Artemisia-ekstrakt kaldet artesunate i form af indsprøjtninger og tabletter i en periode på ni måneder. Resultatet var, at efter blot to måneder var svulsten i mandens hals reduceret med ca. 70 %, og han havde fået stemmen og appetitten tilbage – uden nogen form for bivirkninger.
Disse resultater viser, at artemisinin (malurt) er et gammelt lægemiddel fra Østen, der viser lovende takter som et effektivt kræfthæmmende middel. Og så skal det lige nævnes, at læger på Madagascar har succes med at bruge artemisinin til at forebygge og behandle COVID-19.
Læs også
Kinesisk malurt giver fuld sundhedsværdi
Artemisinin – et stof udretter mirakler
Artemisinin-behandling mod malaria
Nigellafrøolie mod COVID-19?
Slanke, fysisk aktive kvinder har lavere risiko for brystkræft
Seks myter om kræft
En stueflue er en jumbojet for mikrober
Kilde
https://www.cancerdefeated.com/common-garden-plant-doubles-as-a-potent-cancer-killer/