Folkesundhed

Fakta om forhøjet blodtryk

Hvad skyldes forhøjet blodtryk?

l 95 % af tilfældene kendes årsagen ikke. De resterende 5 % skyldes oftest nyresygdomme og i sjældnere tilfælde forsnævringer i nyrepulsårene eller sygdomme i binyrerne.

Er andre ting end blodtrykket vigtige?

Ja, risikoen ved at have forhøjet blodtryk er større, hvis

  • der er forhøjet blodtryk og tilfælde af blodprop i hjerne eller hjerte i din familie
  • du er mand
  • du er ældre
  • du tidligere har haft blodprop i hjerne eller hjerte
  • du har sukkersyge
  • du ryger
  • du drikker for meget
  • du er overvægtig
  • du ikke motionerer
  • du har forhøjet kolesterol

Hvor højt må blodtrykket være?

Der måles to blodtryk: Et, mens hjertet pumper (det systoliske eller det høje blodtryk), og et, mens hjertet hviler (det diastoliske eller det lave blodtryk).

Blodtrykket er normalt, når det høje er 120 eller mindre, og det lave er 80 eller mindre. Lægen vil ofte sige “120 over 80” og skrive 120/80.
Hvis blodtrykket er højere end 120/80, er det forhøjet.

Hvordan skal jeg undersøges?

Lægen skal have oplysninger om dit helbred tidligere og nu, og han skal lave en almindelig undersøgelse. Der skal der udover tages en række blodprøver:

  • blodprocent
  • blodsalte
  • nyreblodprøve (kreatinin)
  • kolesteroltal
  • blodsukker

Der bør tages et hjertediagram (EKG). Endelig kan der blive tale om andre undersøgelser efter lægens vurdering: Ultralydskanning af hjertet (ekkokardiografi), nyreskanning (renografi) og øjenundersøgelse (oftalmoskopi).

Almindelige symptomer

Ved essentielt forhøjet blodtryk (uden kendt årsag) er der ingen specifikke symptomer (undtagen lejlighedsvis hovedpine), med mindre blodtrykket stiger kraftigt. Ved sekundært forhøjet blodtryk (sekundært til en anden sygdom, fx nyre-, nyrekar- eller binyrelidelser) tenderer sygdommen til at reflektere den underliggende sygdom (fx smerter i siden eller blod i urinen ved nyrelidelser).

Hvis det forhøjede blodtryk er moderat til alvorligt, kan man opleve

  • træthed
  • forvirring
  • synsforstyrrelser
  • kvalme eller opkastning
  • ængstelse, rastløshed
  • overdreven svedudskillelse
  • pludselig næseblødning
  • tydelig hjertebanken
  • bleg hud på arme eller ben
  • rødmen i ansigt og på brystet
  • ringen for ørerne
  • hjerteanfald-lignende brystsmerter
  • udvidelsen af milten
  • udvidelsen af hjertet
  • arterieudvidelse
  • nyresvigt

Mulig effekt af livstilsforandringer

Livstilsforandringer er væsentlige ved forhøjet blodtryk. Fx kan hver af disse adfærdsændringer sænke blodtrykket signifikant:

  • et vægttab på fem kilo
  • 30 minutters rask spadseretur tre gange om ugen
  • moderate til svære alkoholdrikke bør begrænse sig til to genstande om dagen
  • begrænsning af forbruget af salt og sukker
  • rygestop.

Kostplanen skal være rig på forskellige næringsstoffer, der vides at være af betydning for forhøjet blodtryk og andre faktorer forbundet med et godt helbred. Forhøjet blodtryk kan reduceres ved at følge en kostplan, der har et lavt indhold af mættet fedt, totalt fedt og kolesterol, et højt indhold af frugt, grønsager og fedtfattige mejeriprodukter. Kosten skal være rig på magnesium, kalium og kalcium, samt på protein og fibre.

Kilder
Anand MP. Non-pharmacological management of essential hypertension. Journal of the Indian Medical Association. 1999 Jun;97(6):220-5.
Frohlich ED. Stateof the Art lecture. Risk mechanisms in hypertensive heart disease. Hypertension. 1999 Okt; 34(4 Pt 2):782-9.
Laura P. Svetkey, MD, MHS; Denise Simons-Morton, MD, PhD; William M. Vollmer, PhD; Lawrence J. Appel, MD, MPH; Paul R. Conlin, MD; Donna H. Ryan, MD; Jamy Ard, MD; Betty M. Kennedy; for the DASH Research Group. Effects of Dietary Patterns on Blood Pressure: Subgroup Analysis of the Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH) Randomized Clinical Trial. Archives of Internal Medicine. 1999;159:285-293.
Law M. Salt. Blood pressure and cardiovascular diseases. Journal of Cardiovascular Risk. 2000 Feb; 7(l):5-8.
Meissner I, Whisnant JP, Sheps SG, Schwartz GL, O’Fallon WM, Covalt IL, Sicks JD, Bailey KR, Wiebers DO. Detection and control of high blood pressure in the community : Do we need a wake-up call? Hypertension. 1999 Sep;34(3):466-71.
Omvik P, Gerdts E, Myking O, Lund-Johansen P. Similar central hemodynamics in salt-sensitive and salt-resistant hypertensive patients. Blood Pressure. 1999;8(4):233-41.
Sowers JR, Lester M. Hypertension, hormones, and aging. Journal of Laboratory and Clinical Medicine. 2000 May; 135(5):379-86.
The Sixth Report of the Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure. National Institute of Health. NIH Publication No. 98-4080, November 1997
Wilson DK, Bayer L, Krishnamoorthy IS, Ampey-Thornhill G, Nicholson SC, Sica DA. The prevalence of salt sensitivity in an African-American adolescent population. Ethnicity and Disease.1999 Autumn;9(3):350-8.

Folkesundhed

Fakta om forhøjet blodtryk

Hvad skyldes forhøjet blodtryk?

l 95 % af tilfældene kendes årsagen ikke. De resterende 5 % skyldes oftest nyresygdomme og i sjældnere tilfælde forsnævringer i nyrepulsårene eller sygdomme i binyrerne.

Er andre ting end blodtrykket vigtige?

Ja, risikoen ved at have forhøjet blodtryk er større, hvis

  • der er forhøjet blodtryk og tilfælde af blodprop i hjerne eller hjerte i din familie
  • du er mand
  • du er ældre
  • du tidligere har haft blodprop i hjerne eller hjerte
  • du har sukkersyge
  • du ryger
  • du drikker for meget
  • du er overvægtig
  • du ikke motionerer
  • du har forhøjet kolesterol

Hvor højt må blodtrykket være?

Der måles to blodtryk: Et, mens hjertet pumper (det systoliske eller det høje blodtryk), og et, mens hjertet hviler (det diastoliske eller det lave blodtryk).

Blodtrykket er normalt, når det høje er 120 eller mindre, og det lave er 80 eller mindre. Lægen vil ofte sige “120 over 80” og skrive 120/80.
Hvis blodtrykket er højere end 120/80, er det forhøjet.

Hvordan skal jeg undersøges?

Lægen skal have oplysninger om dit helbred tidligere og nu, og han skal lave en almindelig undersøgelse. Der skal der udover tages en række blodprøver:

  • blodprocent
  • blodsalte
  • nyreblodprøve (kreatinin)
  • kolesteroltal
  • blodsukker

Der bør tages et hjertediagram (EKG). Endelig kan der blive tale om andre undersøgelser efter lægens vurdering: Ultralydskanning af hjertet (ekkokardiografi), nyreskanning (renografi) og øjenundersøgelse (oftalmoskopi).

Almindelige symptomer

Ved essentielt forhøjet blodtryk (uden kendt årsag) er der ingen specifikke symptomer (undtagen lejlighedsvis hovedpine), med mindre blodtrykket stiger kraftigt. Ved sekundært forhøjet blodtryk (sekundært til en anden sygdom, fx nyre-, nyrekar- eller binyrelidelser) tenderer sygdommen til at reflektere den underliggende sygdom (fx smerter i siden eller blod i urinen ved nyrelidelser).

Hvis det forhøjede blodtryk er moderat til alvorligt, kan man opleve

  • træthed
  • forvirring
  • synsforstyrrelser
  • kvalme eller opkastning
  • ængstelse, rastløshed
  • overdreven svedudskillelse
  • pludselig næseblødning
  • tydelig hjertebanken
  • bleg hud på arme eller ben
  • rødmen i ansigt og på brystet
  • ringen for ørerne
  • hjerteanfald-lignende brystsmerter
  • udvidelsen af milten
  • udvidelsen af hjertet
  • arterieudvidelse
  • nyresvigt

Mulig effekt af livstilsforandringer

Livstilsforandringer er væsentlige ved forhøjet blodtryk. Fx kan hver af disse adfærdsændringer sænke blodtrykket signifikant:

  • et vægttab på fem kilo
  • 30 minutters rask spadseretur tre gange om ugen
  • moderate til svære alkoholdrikke bør begrænse sig til to genstande om dagen
  • begrænsning af forbruget af salt og sukker
  • rygestop.

Kostplanen skal være rig på forskellige næringsstoffer, der vides at være af betydning for forhøjet blodtryk og andre faktorer forbundet med et godt helbred. Forhøjet blodtryk kan reduceres ved at følge en kostplan, der har et lavt indhold af mættet fedt, totalt fedt og kolesterol, et højt indhold af frugt, grønsager og fedtfattige mejeriprodukter. Kosten skal være rig på magnesium, kalium og kalcium, samt på protein og fibre.

Kilder
Anand MP. Non-pharmacological management of essential hypertension. Journal of the Indian Medical Association. 1999 Jun;97(6):220-5.
Frohlich ED. Stateof the Art lecture. Risk mechanisms in hypertensive heart disease. Hypertension. 1999 Okt; 34(4 Pt 2):782-9.
Laura P. Svetkey, MD, MHS; Denise Simons-Morton, MD, PhD; William M. Vollmer, PhD; Lawrence J. Appel, MD, MPH; Paul R. Conlin, MD; Donna H. Ryan, MD; Jamy Ard, MD; Betty M. Kennedy; for the DASH Research Group. Effects of Dietary Patterns on Blood Pressure: Subgroup Analysis of the Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH) Randomized Clinical Trial. Archives of Internal Medicine. 1999;159:285-293.
Law M. Salt. Blood pressure and cardiovascular diseases. Journal of Cardiovascular Risk. 2000 Feb; 7(l):5-8.
Meissner I, Whisnant JP, Sheps SG, Schwartz GL, O’Fallon WM, Covalt IL, Sicks JD, Bailey KR, Wiebers DO. Detection and control of high blood pressure in the community : Do we need a wake-up call? Hypertension. 1999 Sep;34(3):466-71.
Omvik P, Gerdts E, Myking O, Lund-Johansen P. Similar central hemodynamics in salt-sensitive and salt-resistant hypertensive patients. Blood Pressure. 1999;8(4):233-41.
Sowers JR, Lester M. Hypertension, hormones, and aging. Journal of Laboratory and Clinical Medicine. 2000 May; 135(5):379-86.
The Sixth Report of the Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure. National Institute of Health. NIH Publication No. 98-4080, November 1997
Wilson DK, Bayer L, Krishnamoorthy IS, Ampey-Thornhill G, Nicholson SC, Sica DA. The prevalence of salt sensitivity in an African-American adolescent population. Ethnicity and Disease.1999 Autumn;9(3):350-8.