Folkesundhed

Medicinafhængighed

De fleste, der lider af medicinafhængighed, ignorerer det faktum, at de er ligeså afhængige af deres “stof” som andre misbrugere. Pillemisbrug er diskret, og man kan langt bedre begå sig socialt. Ikke en gang en lugt af noget afslører, at giftstofferne har godt fat i både sjæl og krop. “Det er ikke så mærkeligt, at to tredjedele af pillemisbrugerne er kvinder,” siger den tyske lægemiddelekspert, professor Gerd Glaeske, leder af center for socialpolitik ved universitetet i Bremen. “Mænd drikker for at føle sig livlige og selskabelige. Kvinder tager ofte piller for at opfylde deres rolle og ikke falde igennem.”

Bivirkningerne ved afhængigheden er de samme for alle: Mange lukker sig mere og mere inde i sig selv, bliver glemsomme og er ofte deprimerede. Men ofte bemærker ikke en gang de nærmeste disse tegn – hvis de da overhovedet er der. Ifølge en undersøgelse fra universitetet i Dortmund er ensomhed og manglende støtte en af hovedårsagerne til, at man griber til kemiske midler.

Piller kan styrke og trøste. De hjælper med til at slappe af og bedre at kunne klare udefrakommende udfordringer. Og de virker hurtigt. Og ekstremt hurtigt overtager de også magten. “Allerede efter 2-4 uger kan fx benzodiazepin, som findes i receptpligtig sove- og nervemedicin, føre til afhængighed,” advarer Glaeske. “Holder man op efter længere tids brug, vil man få abstinenser, og søvnløsheden og uroen kommer tilbage med fornyet styrke”.

Er du i fare for at blive afhængig?

Pilleafhængighed er ofte en “stille” afhængighed. De fleste afhængige er svære at få øje på – de tager pillerne for at kunne “fungere”. Med denne test kan du finde ud af, om du måske er i fare for at blive afhængig. Besvar følgende spørgsmål helt ærligt. Hvis du har dobbelt så mange ja’er (eller mere) som nej’er, bør du tale med en læge eller et behandlingssted.

  1. Tager du regelmæssigt smertestillende eller beroligende piller eller sovemedicin, og har du allerede forgæves forsøgt at holde op?
  2. Tager du større doser end den, din læge har ordineret?
  3. Får du flere læger til at udskrive piller samtidig?
  4. Bestiller du receptpligtig medicin på internettet, hvor man ikke forlanger recept, eller får du medicinen via pårørende eller venner?
  5. Er du bange for, at du ikke vil kunne nå det, du skal i løbet af dagen, hvis du ikke har taget piller?
  6. Tager du piller, før du går i byen, så du føler dig mere fri?
  7. Gemmer du dine piller for kolleger, venner og familie?
  8. Har du angstanfald, stærk hjertebanken, depressioner, svimmelhed eller ukendte smerter, når du holder op med at tage bestemte typer piller?
  9. Tænker du ofte over, hvor du kan skaffe medicin?
  10. Har sovepillerne og den beroligende medicin fået en ophidsende virkning i stedet for den, du oprindeligt fik pillerne for?

Bivirkning: Afhængighed

“Hver 20. pakke medicin, som sælges, indeholder stoffer, som kan føre til afhængighed. 2 ud af 10 lægemidler bliver misbrugt,” advarer professor Gerd Glaeske, der forsker i afhængighed ved universitetet i Bremen. “Og mange af dem kan endog fås uden recept, fx smertestillende midler i håndkøb.” De mest afhængighedsskabende midler er:

Smertestillende håndkøbsmedicin

Eksempler: Acetylsalicylsyre (kodimagnyl), paracetamol
Disse midler kan føre til tilvænning – frem for alt, hvis de samtidig indeholder opkvikkende stoffer (fx koffein). Disse stoffer bevirker, at man i det hele taget føler sig bedre tilpas – og det fører igen til, at man tager flere end nødvendigt. Resultatet er, at man er i fare for at få farlige bivirkninger – forstoppelse, vedvarende hovedpine samt skader på mave og nyrer.

Stærke smertestillende midler

Eksempler: Tramadol, morfin
Medicin indeholdende opioider er som oftest kun tilgængelig på recept som bedøvelsesmiddel. De stopper ikke kun overførslen af smertesignaler til hjerne og rygmarv, men kan også virke euforiserende, hvis man tager for store doser. Det gør, at kroppen hurtigt vænner sig til stoffet.

Medicinafhængighed: Baldrian kan være et godt naturmiddelSovepiller af benzodiazepin-typen

Eksempler: Rohypnol, zolpidem
Længere tids brug fører hurtigt til vane – og man har ret hurtigt brug for større doser. Selv om lægen udskriver disse sovemidler, bør man ikke tage dem længere end 2-4 uger. Kan man ikke klare at falde i søvn uden hjælp, bør man i det mindste af og til prøve at klare sig med naturmidler (fx humle og baldrian). Mange afhængige tager i øvrigt også sovetabletter om dagen, fordi de i større doser kan virke euforiserende i stedet for beroligende.

Beroligende piller af benzodiazepin-typen

Eksempler: Diazepam, oxazepam, alprazolam
Disse midler ordineres bl.a. til at dæmpe stress-symptomer og kronisk angst. De virker afslappende på nervesystem og muskler. Som det gælder for sovetabletter af samme type, kan der allerede efter 2-4 ugers brug forekomme abstinenssymptomer – uro, angst og søvnproblemer kommer tilbage med fornyet styrke, og patienten får følelsen af ikke at kunne undvære pillerne.

Stimulerende midler

Eksempler: Ritalin, methylphenidate
Disse midler sætter kroppen i en form for kunstigt “alarmberedskab” og kan fortrænge træthed og udmattelse og øge koncentrations- og præstationsevnen. Men under alle omstændigheder formindskes virkningen hurtigt: Søvnbehovet forskubbes blot. Og så reagerer kroppen med overtræthed og tristhed. Afhængighed kan opstå allerede efter en uges brug. Den afhængige falder uden pillerne i en dyb depression, får angstanfald og føler sig totalt udmattet. Disse midler er specielt farlige for børn.

Hostestillende midler

Eksempler: Codein, dextromethorphan
De fleste hostestillende midler indeholder kodein eller deraf afledte stoffer, som kemisk set ligner morfin. Derfor kan de være stærkt vanedannende. Desuden optræder der ved længere tids brug stadigt mere alvorlige bivirkninger, fx forvirring, hukommelsessvigt og ændringer i opfattelsesevnen.

Læs også
Diabetesmedicin øger risikoen for hjerteanfald
Medicin ved fødsel kan give afhængighed senere i livet
Vanddrivende midler skader stofskiftet og optagelsen af B1-vitamin
Overforbrug af paracetamol kan være dødeligt
Det grønne medicinskab
Carsten Vagn-Hansen: Nødvendig medicin?
Carsten Vagn-Hansen: Medicin, mad og kosttilskud