Flere undersøgelser har vist, at gifte folk har et bedre helbred, men helt så sort-hvidt er det nu ikke. Ægtefolks helbred afhænger bl.a. af, hvordan de tackler ægteskabelige uenigheder, viser forskning.
En amerikansk professor har fundet en sammenhæng mellem dårlige diskussionsvaner og forkalkede blodårer. Forsøgspersonerne blev sat til at diskutere forskellige temaer, diskussionerne blev analyseret, og forsøgspersonerne blev undersøgt med CT-scanner.
Det viste sig, at der er forskel på, hvilke uvaner der skader det andet køn: Jo mere fjendtligt kvinderne optrådte i diskussionerne, jo mere forkalkede var årerne rundt om kvindernes hjerter. Mændene derimod så ikke ud til at tage skade af de fjendtlige opgør.
