Kvinder, som regelmæssigt dyrker sport eller har et fysisk krævende job, har betydeligt lavere risiko for at udvikle brystkræft end inaktive kvinder.
Sportslig aktivitet synes primært i årene inden overgangsalderen at give en beskyttende virkning. Det var resultatet af en undersøgelse under ledelse af Dr. Inger Thule foretaget ved universitetet i Tromsø. Undersøgelsen omfattede 25.000 kvinder i alderen 20-54 år, som i gennemsnit blev fulgt i 13,7 år og to gange i forløbet udspurgt om deres fritidsbeskæftigelse og fysiske belastning.
I undersøgelsesperioden fik 351 kvinder konstateret brystkræft. Kvinder, som regelmæssigt dyrkede sport i mindst 4 timer pr. uge, havde ifølge undersøgelsen 37 % lavere risiko for at få brystkræft i forhold til sportsligt inaktive kvinder. Et fysisk anstrengende erhverv reducerede risikoen med helt op til 52 %. Den laveste risiko havde kvinder, som var slanke og dyrkede sport.
Forskere fra Alberta Cancer Board i Calgary undersøgte 1.233 kvinder med brystkræft og 1.237 raske kvinder, som udgjorde kontrolgruppen. Undersøgelsen viste, at kvinder, der var fysisk aktive (heri også medregnet rengøring og fx indkøb) i mindst 43 timer om ugen, reducerede risikoen for at få brystkræft med 31 %. Bruger man derimod 29 timer eller mindre på fysisk aktivitet, er risikoen derimod øget.
Kilde
Alberta Cancer Board, Calgary/American College of Sports Medicine Journal
Læs også
Motion mod kræft
Kosttilskud mod overvægt
Kom i form – og bliv i form
Er mammografi nødvendigt?
Regelmæssig træning giver ældre 25 % færre smerter
Fibre kan hjælpe kvinder til at holde den slanke linje
Kinesisk malurt: En plante med mange talenter
Når overgangsalderen spiller én et puds
Vegetarkost og risikoen for brystkræft
Unik Spirulina – den ærlige og naturlige slankepille!