Nye opdagelser i kampen mod glemsomhed og svigtende hukommelse
Det er en aminosyre, der er udgangspunktet for hukommelsesprocesserne. Men calcium spiller en afgørende rolle – mineralet er nemlig med til at overføre erindringerne mellem de forskellige hjerneceller.
Den 14-årige Mozart var i stand til at afskrive hele partituret til den katolske salme Misere efter at have hørt den fremført af koret i Det Sixtinske Kapel. Pico della Mirandola, italiensk filosof fra 1400-tallet, kunne citere en bog ordret fra ende til anden efter blot at have læst den én gang. Sådanne usædvanlige hukommelsespræstationer er endnu fuldstændigt uforklarlige, men også den almindelige hukommelsesproces er i mange henseender stadig indhyllet i mysterier.
Hvordan fungerer hukommelsen?
Men nogle amerikanske forskere under ledelse af professor Gary Linch fra University of California menes at have fundet en nøgle, der kan forklare, hvordan hukommelsens kredsløb dannes i hjernen. Registrering, oplagring og erindring af data er de tre faktorer, som karakteriserer denne mentale funktion. Det vil sige, at hjernen kan betragtes som et magnetbånd, hvorpå der »fæstner sig« de informationer, vi modtager gennem sanserne. Disse informationer udgør hukommelsen på kort sigt, hvorved vi er i stand til at huske de ting, der netop er skete. Mange informationer bliver derpå slettet, mens andre bliver overført til en slags computer og kommer til at udgøre hukommelsen på længere sigt. Således er det muligt at huske ting, der er indtruffet for endog meget længe siden. Forskellige påvirkninger stimulerer derpå fremkaldelsen af informationerne, det vil sige hukommelsen.
Alt dette sker gennem en række af biokemiske processer, der fører til nye nervemæssige kredsløb; med andre ord til nye forbindelser mellem neuronerne, der udgør hukommelsens base. Det er netop disse biokemiske processer, der optager neurobiologerne. De forklarer hukommelsen på samme måde, som man forklarer andre af organismens funktioner som fx fordøjelsen eller åndedrættet.
Hvad kan aminosyren asparagin?
Professor Linch og hans team identificerede en særlig receptor i nervecellerne, kaldet NMDA (N. mentil-D-aspartat). Det drejer sig om en receptor, som stimuleres af en aminosyre ved navn asparagin, og som synes at udgøre udgangspunktet for hukommelsesprocesserne. Forskerne er sikre på, at der eksisterer forskellige aminosyrer, der påvirker nervecellerne, men det er først og fremmest asparagin, som har betydning for indlæringen og hukommelsen.
Forsøg med rotter, der har fået tilført en substans kaldet AP5, som blokerer asparagins receptorer, har vist, at rotternes rumlige indlæring og erindring forhindres. AP5 hindrer med andre ord, at asparagin stimulerer receptorerne og starter hukommelsesprocessen. Et andet bevis for vigtigheden af disse receptorer har man fra et klinisk tilfælde: En patient, hvis blodtilstrømning til hjernen var blevet formindsket under en hjerteoperation, havde fuldstændigt mistet hukommelsen. En efterfølgende undersøgelse viste, at den manglende blodtilførsel havde skadet det bestemte område i hjernen, der kaldes hypocampus. Dette område betragtes som et af hukommelsens hovedcentre, og det er formentlig ikke tilfældigt, at det er særligt rigt på NMDA-receptorer.
Når en impuls eller flere impulser (fx farven og smagen af frugt) ledes fra det ydre miljø gennem nervebanerne, stimuleres asparagins receptorer i nervecellen og aktiverer denne, og derved oprettes et nervekredsløb, der repræsenterer basen for erindringen om frugten.
Calcium spiller en afgørende rolle
Når nervecellen stimuleres, træder calcium ind i cellen og aktiverer en række kemiske reaktioner, som igen ændrer nervecellens forbindelser med de andre celler i hjernen, hvorved der skabes nye systemer af forbindelser. En bekræftelse på calciums betydning for hukommelsesprocesserne og i almindelighed for hjernens aktiviteter er det faktum, at man i dag med gode resultater bruger calciumpræparater til specifikt at virke på nervesystemet til behandling af forstyrrelser, der er forbundet med ælde af hjerneorganet. Denne proces begynder netop at vise sig som en svækkelse af hukommelsen på kort sigt.
Hvilket calciumtilskud skal jeg vælge?
Vælg et naturligt og dermed letoptageligt præparat. Følgende tre produkter har bevist deres virkning og uskadelighed ved igennem flere år at have været mange menneskers foretrukne calciumtilskud:
- Kalk + Magnesium tabletter: Her får du to-i-én: Calcium kombineret med magnesium. Magnesium er kendt som anti-stress- og anti-krampe-mineralet og spiller en positiv rolle også ved forebyggelse af hjerteinfarkt og blodpropper.
- Kalk + D: Lavet af calciumcitratmalat, der er lettere optagelig end nogen anden calciumforbindelse. Tilsætningen af D-vitamin øger yderligere optageligheden. Anbefales ved knogleskørhed. Ny forskning viser, at calcium kan sænke et for højt blodtryk.
- Okinawa Koralkalk: Renset, fint formalet, basisk koralkalk. Okinawa Koralkalk har været anvendt af lokalbefolkningen på Okinawa i århundreder til at øge pH-værdien (baseværdien) i drikkevarer og madlavning og til at tilføre kroppen kalk.
Læs også
Kosttilskud kan styrke hukommelse og forarbejdning af data
Genvej til bedre hukommelse
Hjælp til hukommelsen
20 af de sundeste fødevarer til et optimalt helbred
Kalk + Magnesium: Et af fremtidens vigtigste kosttilskud
Kalk + D – et godt plus til kosten
Folsyre kan styrke hukommelsen hos ældre