En spørgeskemaundersøgelse blandt 2.500 færdigbehandlede kræftpatienter, som har deltaget i et rehabiliteringsforløb på Kræftens Bekæmpelses RehabiliteringsCenter Dallund viser, at 96 % har senfølger efter deres kræftbehandling. 60 % af dem angiver at have slemme senfølger.
Der er tale om symptomer/bivirkninger, der er knyttet til kræftsygdommen og behandlingen, fx koncentrations- og søvnbesvær, træthed, muskel- og ledsmerter, hukommelsesbesvær og seksuelle problemer.
“Undersøgelsen slår fast, at kræftpatienter ikke kun slås med et enkelt symptom/ bivirkning af kræftbehandlingen, men slås med så mange, at det går ud over livskvaliteten og gør det svært at passe hverdagen og arbejdet”, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse, som står bag undersøgelsen.
Læs også
Kost som et led i kræftbehandlingen
Antioxidanter ved kræftbehandling
Strålebehandling kan skade knoglerne
E-vitamin beskytter mod bivirkninger ved kemoterapi
Medier giver misvisende billede af effekten af kræftbehandling
Alternativ behandling udbredt blandt kræftpatienter
Testikelkræft: Stor risiko for bivirkninger af kemoterapi
Kilde
tæt på kræft, juni 2011.