Folkesundhed

Hormonforstyrrende stoffer

Noget er rivende galt. 9 % af alle drengebørn fødes med misdannede kønsorganer. Fire ud af ti unge, danske mænd har så lav sædkvalitet, at de har store problemer med frugtbarheden. Et stigende antal drenge og mænd får testikelkræft. Prostatakræft, brystkræft og andre hormonrelaterede sygdomme er i uhyggelig vækst.

Advarslerne er nu så klare, at der bør handles omgående på den stærke mistanke, hvis vi skal sikre vores børn og børnebørn, siger forskerne. Politikerne tøver. De kemiske stoffer findes overalt i uoverskuelige mængder og former – og industrien kæmper imod forbud og lancerer konstant nye stoffer. Hvis et enkelt stof forbydes, kommer der nye på markedet.

“Hvis vi ikke får mere styr på de kemiske stoffer, der påvirker hormonerne, så kan det få katastrofale følger for de næste generationer”, pointerer Anna-Maria Andersson. Hun er forskningsleder på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion. Hun er ikke i tvivl om, at vi står over for en trussel, der rammer lige ind i kernen af menneskets eksistens.

De tre hovedmistænkte stoffer, der har vist sig at virke hormonforstyrrende på dyr, og som mistænkes for også at påvirke mennesker, er ifølge Klinik for Vækst og Reproduktion:

  1. Visse phthalater som dibutylphthalat (DBP) og diethylhexylphthalat (DEHP). Bruges bl.a. som blødgører i plastik, maling og kosmetik.
  2. Butylparaben og isobutylparaben. Bruges som konserveringsmiddel i fødevarer, medicin og kosmetik
  3. Bisphenol-A. Bruges bl.a. i fødevare-emballage, på indersiden af dåser til mad, i computerudstyr og i visse typer plastik. EUs liste over mistænkte hormonforstyrrende stoffer er på mindst 533 forskellige – men ovennævnte stoffer skønner danske forskere, at befolkningen generelt udsættes for i så høj grad, at de kan sammenlignes med den mængde, der bruges i dyreforsøg.