Folkesundhed

Træk vejret ordentligt!

Vi udskiller 60 % af vores affaldsstoffer igennem vores vejrtrækning, 25 % igennem huden (fx når vi sveder), og de sidste 15 % ryger ud i toilettet. De mange saunagus-vejrtrækningsøvelser forstærker afgivelsen af affaldsstoffer.

Prøv denne lille åndedrætsøvelse derhjemme

  • Ånd ind og fyld maven på et og to
  • Fortsæt op til brystet på tre og fire
  • Ånd ud i brystkassen på en og to
  • Ånd ud i maven på tre, fire, fem, seks, syv, og otte.

Det skal du være opmærksom på, når du trækker vejret…

  • Husk at trække vejret ind gennem næsen. Den har en rengøringsfunktion i og med, at den fjerner bakterier, støvpartikler osv. fra ilten.
  • Men du skal ånde ud gennem munden. Udåndingen skal altid vare ca. dobbelt så længe som indåndingen. Det er vigtigt for at sikre, at du får al den brugte ilt ud af lungerne. Mange mennesker føler sig udmattede og trætte, fordi de ikke får lungerne fuldstændigt tømt for udåndingsluft. Efter udåndingen opstår der altid en lille pause – et ”åndehul”. Du har sikkert fornemmelsen af, at der ikke sker mere, men kroppen er stadig i gang med at skille sig af med den brugte ilt. Efter denne pause forlanger kroppen igen helt automatisk ny luft og giver sig til at ånde ind.
  • Lad være med at begå den fejl, at du med al magt forsøger at ind- og udånde så meget luft som overhovedet muligt. Et åndedræt, der er for intensivt, fører til nøjagtigt det modsatte af det, du vil opnå: Du spænder op, du bliver svimmel, og dine hænder og fødder begynder at krible. Det er meget vigtigt, at du lader åndedrættet komme af sig selv – at du tillader det, så at sige. For kun på den måde kan du lade være med at spænde – og dermed gøre noget godt for dig selv.
  • Hvis andet ikke er angivet, kan du også udføre åndedrætsøvelserne i et lukket rum. Men for at sikre, at der er nok frisk luft i rummet, skal du lufte godt ud i ca. 10 minutter inden øvelserne (brugt ilt er der ikke mere energi i).
  • For alle åndedrætsøvelser gælder, at du først skal foretage et godt grund-åndedræt (helt ned i maven). Det gælder dog ikke ved hovedpine. Ved alle øvelser skal du få åndedrættet helt ned i maven.

Dampbad kan lindre forkølelse

  • Lav et dampbad af en skål fyldt med ca. 2 liter varmt, men ikke længere kogende vand tilsat med æterisk olie (3 dråber pebermynte- eller fyrrenåleolie).
  • Læg et håndklæde over hoved og skål, og træk vejret helt ned i maven (brug mellemgulvsmusklen).
  • Ånd langsomt ind gennem næsen og ud gennem munden.
  • Fortsæt i 5-10 minutter.

Læs også
Mindre salt giver bedre vejrtrækning
Zink til din vejrtrækning, når du dyrker sport
Zink letter åndedrættet hos børn
Hvad sker der i kroppen, når du går i sauna?
10 faktorer, der booster dit immunforsvar
Et æble om dagen fremmer din lungefunktion
Forkølelseskur: Prøv et ansigtsdampbad
Æteriske olier dufter godt, føles godt og virker godt