Krom

Krom – væsentligt for stofskiftet

Kroms rolle i stofskiftet

Krom er et væsentligt mineral for stofskiftet. Når vi har spist, omdanner kroppen proteiner, kulhydrater og fedtstoffer til ét enkelt energistof, glukose. For at kroppens energisystem kan fungere korrekt, skal hver enkel celle have glukose fra blodstrømmen. Alle elementer i det korrekte glukose-stofskifte skal være til stede, for at energistofskiftet fra blodet til cellerne kan finde sted.

Insulin, en nøglefaktor i det korrekte glukose-stofskifte, arbejder hånd i hånd med en vitaminlignende substans, kaldet Glukose Tolerance Faktoren (GTF). Krom er vitalt for GTF, og GTF er vital for insulin, for uden GTF kan insulin ikke transportere glukose fra blodstrømmen over i cellerne. Krom er derfor en afgørende del af den magiske proces, vi kalder stofskiftet.

Krom - væsentligt for stofskiftet

Kroppen kan ikke selv fremstille GTF, men krom stimulerer dannelsen af GTF gennem en syntese med bistand fra nyttige bakterier i fordøjelseskanalen. Men som altid er et komplet kostprogram nødvendigt: For at GTF kan dannes, skal B-vitaminet niacin og de tre aminosyrer glutansyre, glycin og cystein også være til stede.

Hvis der ikke er nok GTF i kroppen, begynder den at bruge af sine kromreserver. Jo mere sukker, man spiser, des mere GTF – og dermed krom – er der brug for til det vigtige samvirke med insulinen. Sukker og raffinerede fødeemner får altså kroppen til at forbruge ekstra krom. Da disse praktisk taget ikke indeholder krom, betyder det, at kroppen tærer på sine reserver. Dette kan gå hen og blive et reelt problem, for kroppens lager af krom er ret begrænset og kan køres ned alene som følge af for ensidig industrialiseret kost.

Al føde, der omsættes hurtigt til overskudsglulose – og det gør alle sukkerholdige fødeemner – vil med andre ord hurtigt fratage kroppen mere krom, end den tilfører den, fordi krombeholdningen konstant mobiliseres for at hjælpe insulinen med at klare den pludselige stigning i blodsukkerniveauet, der følger af indtagelsen af enkle og raffinerede kulhydrater. Denne opdagelse repræsenterer et gennembrud for forståelsen af den rolle, sukker og raffinerede fødemidler spiller for udviklingen af hjertesygdomme.

Kroms funktioner

Kromets funktioner er alle bundet til dets tilstedeværelse i GTF. Og GTF er en medvirkende faktor i følgende funktioner:

  • Fremmer transporten af glukose og optagelsen af denne i muskler og væv
  • Stimulerer oxideringen af glukose
  • Virker som katalysator for glykogendannelsen af glukose i lever og hjerne
  • Fremmer udnyttelsen af glukose i fedtsyntesen
  • Øger vævenes sensitivitet over for insulin
  • Kontrollerer blodkolesterolniveauerne og normaliserer dem
  • Reducerer koncentrationen af beskyttende HDL (High-Density Protein = tunge lipoproteiner)
  • Reducerer blod-fedtværdierne
  • Reducerer hyppigheden af dannelsen af arteriosklerotiske blodplader i aortas hos rotter
  • Stimulerer aminosyre-transporten og proteinsyntesen i skeletmuskleme
  • Stimulerer syntesen af essentielle hjerne-/nerve-transmittere ved at øge transporten af aminosyre-forløbere over blod-/hjerne-barrieren
  • Kontrollerer nogle sider af immunforsvaret i sygdomsmodstanden, herunder interferonforsvaret mod virus
  • Fremmer glukose-optagelsen i mæthedscentret i hjernen, således at den hjælper med til at undertrykke sultsymptomer.

Mangel på krom

  • Giver anledning til et syndrom, der minder om diabetes (forsøg med rotter) – kromtilskud fjerner denne tilstand
  • Forårsager alvorlig skade i glukose-tolerancen, karakteristisk for underernæring hos børn på grund af for lidt protein i kosten. I mange tilfælde kan dette bedres hurtigt og markant ved en behandling med krom
  • Giver anledning til nervelidelser også ved normale insulin-værdier
  • Forårsager forhøjede blodkolesterolværdier hos ældre hanrotter – ordinering af krom sænker kolesterolspejlet
  • Forårsager dannelse af blodplader i aortas hos rotter
  • Giver anledning til høje blodfedt-værdier hos rotter
  • Fremkalder øgede blodkolesterolværdier hos nogle patienter
  • Anføres i epidemiologiske undersøgelser som én af årsagerne til hjertesygdomme
  • Viser sig under alkoholisme
  • Er én side af hypoglykæmi (for lavt blodsukker).

Årsagerne til krommangel kan være høj indtagelse af sukker og raffinerede kulhydrater; diabetes som følge af en komplet mangel på insulin, når der mistes store mængder krom i urinen; lange slankekure; mangel på krom i jordbunden; graviditet; alvorlig underernæring; alkoholisme.

Hvor i kroppen virker krom?

Krom findes overalt i kroppen, om end i små mængder. Relativt store mængder oplagres i mave, nyrer, muskler, fedtvæv, hud og hår. Det er især vigtigt for hjertet, de hvide blodceller, leveren, protein-produktionen, hjernen, immunsystemet og binyrerne.

Men før vi ser på årsagerne til det, så lad os først kigge på det sted, hvor der er koncentreret mest krom: Moderkagen. Et foster har brug for alle spormineraler i høje koncentrationer; måske udtømmer fosteret nærmest moderens krombeholdning. Til gengæld har den nyfødte en høj forsyningsgrad af krom. Den mængde, den nyfødte har, reduceres løbende i de første 10 år eller deromkring. Fra denne alder har man, såfremt man spiser naturlig føde med tilstrækkelige mængder krom, stort set den samme mængde krom i kroppen, nemlig ca. 6 mg.

Hvor i kroppen arbejder de 6 mg krom hårdest? Selvsagt er det nødvendigt i alle celler, eftersom det findes i centret af GTF-molekylet. Men krom er særligt vigtigt på følgende områder:

Hjertet

Hvis der ikke er nok krom til et effektivt glukose-stofskifte, så lider hjertet under det, fordi leveren vil være ude af stand til at bruge glukose i sin fremstilling af glykogen. Glykogen er en oplagret form for glukose og er vigtigt, fordi musklerne bruger det til at kunne trække sig rigtigt sammen. Den muskel, der har mest brug for glykogen, er hjertet. Faktisk er det ikke nogen tilfældighed, at uanset hvor lille et lager af krom kroppen har til disposition, så er hjertet det sidste af kroppens organer, der vil opgive sin kromtilførsel.

Krom spiller også en nøglerolle med hensyn til at mobilisere overskydende fedt i blodet – fedt, som kan forårsage åreforkalkning. Hvis der mangler krom, kan leveren ikke fjerne fedtet og bruge det til at danne sådanne elementer som fedtsyrer, fosfolipider, kolesterol og lipoproteiner, fordi krom er nødvendigt, for at leveren kan foretage disse konverteringer. Derfor bliver det overskydende fedt i blodet, hvor det vil ende med at tilstoppe hjertets arterier.

Immunsystemet

Immunsystemet har også specielt brug for krom. En af dette systems vitale mekanismer med hensyn til at modstå indtrængende bakterier og virus – de hvide blodceller – indeholder en betydelig mængde krom, når organismen er sund og velfungerende. Stress kan være med til at opbruge cellernes beholdning af krom; derfor er man mere tilbøjelig til at blive syg, hvis man er træt og nedkørt.

Leveren

Som vi allerede har bemærket, er krom en essentiel bestanddel i leverens produktion af glykogen, nødvendig for muskelsammentrækningen. Krom er også nødvendig for leveren, så den omsætter de overskydende mængder fedt, den modtager fra blodstrømmen. Hvis der er for lidt krom, kan leveren ikke fremstille lecithin til nedbrydning af kolesterol og fedtproteiner i blodet, ej heller kan den sænke kolesterolet. Dette kan have alvorlige følger: Træthed, overvægt, opdukken af alderdomssymptomer eller åreforkalkning.

Protein-produktionssystemet

Kroppen har brug for krom til at producere de nye proteiner, der skal forhindre den i at degradere og ældes for tidligt. Hos børn sikrer krom den rigtige vækst, proteinsyntesen og et effektivt glukose-stofskifte. En tilstrækkelig forsyning af krom kan forbedre energisituationen på et hvilket som helst alderstrin.

Hjernen

Hvis krombeholdningen er utilstrækkelig, kan insulinforsyningen ikke udnyttes ordentligt. Resultatet er glukosemangel i hjernen. Symptomerne? Trauma for både nerve- og endokrinsystemerne, træthed, svimmelhed, angst, søvnbesvær og alkoholtrang. Andre mere alvorlige konsekvenser er uklart syn, rysten, panikfølelse, depression, fobier og selvmordstrang.

Meget af kroppens kromforsyning er koncentreret i hjernen: En antydning af hvor vigtigt det er for den mentale sundhed. Nogle undersøgelser viser, at en krommangel sammen med en mangel på dets GTF-partner, niacin, direkte kan føre til forskellige former for skizofreni.

Binyrekirtlerne

Krom findes i relativt store mængder i binyrerne, der sammen med hjernens hypofyse bidrager til kroppens forsvar i stresssituationer. Krom aktiverer også C-vitamin, en anden vigtig faktor for disse kirtlers funktion.

Krom i næringsmidler

Gennemsnitsværdier i de mest kromholdige næringsmidler (i mikrogram pr. 100 g):

Æggeblomme 183
Molasse  121
Ølgær  117
Oksekød  57
Ost  56
Kalvelever  55
Grapefrugtsaft  47
Fuldkornsbrød  42
Hvedeklid  38
Sort peber  35
Råsukker  35
Chili  30
Rugbrød  30
Honning  29
Gamle kartofler  27
Æbleskræl  27
Østers  26
Hvedekim  23
Nye kartofler  21
Margarine  18
Kyllingelår  18
Spaghetti  15
Smør  13
Kyllingebryst  11
Spinat  10
Bananer  10
Gulerødder  9
Æggehvide  8

Optagelsen af krom fra fødeemner er lav. Kun mellem 3-10 % fra føden, og dette er i den organiske form. Af denne grund er kromtilskud gavnligt for mange mennesker.

Krom-tilskud

Mennesker med hyppig hypoglykæmi (for lavt blodsukker) eller diabetes, hjertepatienter, mennesker med svagt syn, mentalt lidende og personer, der har tilbøjelighed til at blive ramt af infektioner har særligt behov for dette mineral. Det samme har de af os, der er udsat for kraftig forurening, der har gennemgået et kirurgisk indgreb, gravide og mennesker, der lider af leddegigt.

Chrom (chrompicolinat) er et specielt kosttilskud, der udmærker sig ved at være særdeles letoptageligt – et springende punkt, når det drejer sig om spormineraler. Kromet er her bundet (keleret) til picolinsyre. Den amerikanske læge Gary Evans fandt i løbet af 1980’erne ud af, at picolinsyre dannes af aminosyren tryptofan via blodet til bugspytkirtlen. Under fordøjelsen udskilles picolinsyre fra pancreas til tarmen.

Krom-optagelsen i vævene er meget større, når mineralet er et picolinat end i andre former. Eftersom kroppen udnytter picolinsyre til at absorbere og transportere krom, og fordi vores celler hurtigt optager mineralpicolinater, så er det en klar fordel at fremstille krom-tilskud på grundlag af denne viden.

Krom - væsentligt for stofskiftet

Chrom tabletter er således også uden gær og giver ingen problemer for folk med fx candida albicans.

Læs også
Krom – det skal du have mere af!
Krom: Hvorfor er det et vigtigt næringsstof?
Krom reducerer risikoen for hjerteanfald
Magnesium og krom modvirker insulinresistens og diabetes
Magnesium og krom sikrer optimalt tab af kropsfedt
Krom mod diabetes type II
Forbrugererfaring: Krom og kanelbark regulerede mit blodsukker
Anprisninger: Krom