Resultaterne af et forsøg offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition viser, at mænd og kvinder med Parkinsons med fordel kan tage tilskud af D-vitamin.
114 Parkinson-patienter blev tilfældigt inddelt i to grupper, der fik enten 1.200 I. E. D3-vitamin om dagen eller placebo i en periode på 12 måneder. Ved hjælp af forskellige tests (Hoehn and Yahr, Unified Parkinson’s Disease Rating Scale m.fl.) vurderede man sygdomsstatus før og efter behandling. Blodprøver udtaget ved forsøgets start blev analyseret for faktorer som indhold af 25-hydroxyvitamin D og calcium og variationer i gener med forbindelse til D-vitaminbindende protein og D-vitaminreceptor.
Ved forsøgets afslutning var status i gennemsnit forværret for de deltagere, som havde fået placebo, mens det i det store og hele var uændret for dem, der havde fået D-vitamin. Scoren for United Parkinson’s Disease Rating Scale var ligeledes uændret for de deltagere, der tog D-vitamintilskud, men forværret i placebogruppen.
Man iagttog en signifikant fordel ved D3-vitamin blandt de deltagere, der havde en af to D-vitaminreceptor Fokl-genotyper, men ikke hos dem, der havde en tredje Fokl-genotype.
D-vitamin bidrager til
- bevarelsen af normale knogler og tænder
- optagelsen og udnyttelsen af calcium og fosfor
- den normale blodcalcium-koncentration
- den normale celledeling
- den normale funktion af immunforsvaret
- en sund betændelsesreaktion
- bevarelsen af en normal muskelfunktion
Natur-Drogeriet A/S forhandler D3-vitamin i to styrker: 35 mikrogram (1.400 I.E.) og 85 mikrogram (3.400 I.E.).
Læs også
Parkinsons – en uhelbredelig sygdom med diffuse symptomer
D-vitaminmangel og Parkinsons
Parkinsons: D-vitamin spiller en rolle
Spis sundt og undgå Parkinsons
Ginseng-ekstrakt gavner Parkinson-patienter
Curcumin viser lovende takter mod Parkinsons
Bær – et vigtigt våben mod Parkinsons?
Kilde
Am J Clin Nutr, 2013.