De færreste af os tænker over, at dagligdagens gøremål – fx at hænge vasketøj op eller sætte indkøb på plads – har en langsigtet indvirkning på helbredet. Men ny forskning tyder på, at du reducerer din risiko for kredsløbssygdomme, når du foretager dig mange af disse dagligdags aktiviteter.
For de fleste udgøres den daglige aktivitet af let fysisk arbejde, men de offentlige retningslinjer for fysisk aktivitet fokuserer stort set udelukkende på moderat til intensiv fysisk aktivitet. Denne mangel kan i vid udstrækning forklares med, at det er svært at måle en persons lette fysiske aktivitet. Man kan ikke måle med et spørgeskema. Den mængde let fysisk aktivitet, en person tror, han eller hun har udført, er helt forskellig fra virkeligheden. Det betyder, at det har været svært at undersøge virkningen af let fysisk aktivitet på helbredet på den lange bane.
I dette forsøg, som er offentliggjort på JAMA Network Open, var man i stand til mere nøjagtigt at måle let fysisk aktivitet hos knap 6.000 ældre kvinder ved hjælp af et såkaldt accelerometer (et apparat, der registrerer bevægelse), som deltagerne gik med i syv dage. I løbet af de følgende fem år kunne man konstatere, at de kvinder, som var mest fysisk aktive (seks timer eller mere pr. dag) havde 46 % lavere risiko for få eller dø af et hjerteanfald. Og de havde 26 % lavere risiko for at blive ramt af et kredsløbs-”event” (hjerneblødning, svær angina pectoris) sammenlignet med de kvinder, der foretog sig mindst – tre timer eller mindre pr. dag.
Der var klare tegn på, at der er en sammenhæng mellem mængde og resultat: Jo længere tid kvinderne brugte på lette fysiske aktiviteter, desto mere reducerede de risikoen for at udvikle kredsløbssygdom. Hver eneste ekstra time med let aktivitet ud over tre timer reducerede risikoen for hjerteanfald med ca. 15 %. Let fysisk aktivitet synes at være vigtigt, selv når man tog højde for, om personerne også foretog sig fysiske aktiviteter med større intensitet.
Hvad er årsag, og hvad er virkning?
Et kritikpunkt er, at der er tale om en tværsnitsundersøgelse (dvs. et øjebliksbillede), og den kan derfor ikke definitivt påvise, om sammenhængen også er til stede på langt sigt. Det er muligt, at evnen til at foretage sig en masse lette fysiske aktiviteter er et tegn på et godt helbred snarere end en årsag til et godt helbred. Så det er vigtigt at følge op med interventionsstudier, der har som mål at øge mængde af let fysisk aktivitet og holde øje med, om dette reducerer antallet af tilfælde af kredsløbssygdom.
Men der findes dog andre beviser fra mindre laboratorieforsøg, der viser, at let aktivitet er vigtigt for vores helbred på langt sigt. Således er let fysisk aktivitet en væsentlig del af det samlede fysiske energiforbrug, og det har indvirkning på reguleringen af kropsvægten og -sammensætningen. Ved regelmæssigt at bryde lange perioder, hvor man sidder stille, med korte perioder af let aktivitet er også en effektiv måde at sænke blodets glukose-, insulin- og fedtniveau i blodet efter et måltid.
Hvis man derimod beder folk nedsætte den mængde af lette aktiviteter, de foretager sig, resulterer det hurtigt i et fald i kondition og mængden af muskelmasse og en forøgelse af kropsfedt, blodsukker og insulin.
Er det nok?
Er det nok?Betyder resultaterne af dette forsøg, at man skal opfordre folk til kun at fokusere på den mængde let fysisk aktivitet, de udfører? Nej, lyder det fra fysiologer. Aktivitet med let intensitet spiller ganske givet en rolle, men der er mange andre aspekter af fysisk aktivitet, som bevisligt har en indvirkning – af forskellige årsager. Således er det kun regelmæssig fysisk aktivitet af moderat intensitet, der kan forbedre kredsløb og åndedræt. Og kun hyppig modstandstræning – styrketræning – kan vedligeholde eller øge muskelmassen og styrken, efterhånden som man bliver ældre.
Den vigtigste betragtning er den samlede fysiske aktivitet – dvs. med både let, moderat og høj intensitet (inkl. rastløshed), fordi dette mål i store træk beskriver forskellene i den samlede energi, en person forbruger på en dag. Man kan sagtens score højt på ét aspekt af fysisk aktivitet og dårligt på et andet. Tag fx kontorarbejderen, der tilbringer det meste af dagen bag en computer (skadeligt for helbredet), men løber en halv time to gange om ugen i moderat tempo (gavnligt for helbredet).
Generelt kan det siges, at nogen fysisk aktivitet er godt for helbredet, men mere er bedre. Man kan ikke ofte nok opfordre andre til at bevæge sig mere (at øge mængden af fysisk aktivitet med let eller moderat intensitet) og bevæge sig oftere (lade være med at sidde for længe ad gangen). Og derefter prøve at indarbejde mere struktureret motion 2-3 gange hver uge for at forbedre kredsløbet og muskelapparatet.
En af de væsentligste samfundsopgaver på sundhedsområdet i det 21. århundrede er at få skabt et social, kulturelt og fælles miljø, der ansporer alle til at være mere aktive.
Læs også
Fysisk aktivitet giver nedsat sygdomsrisiko
Fysisk aktivitet nedsætter risikoen for slagtilfælde
Gør noget proaktivt for at bevare et godt helbred
Dyrk motion i alderstilpassede mængder
Motion er effektivt mod 27 sygdomme
Mangel på motion er lige så sundhedsskadeligt som rygning og overvægt
Regelmæssig træning giver ældre 25 % færre smerter
Pulszoner – hvad er det, og hvad skal du bruge dem til?
Træk vejret ordentligt!
Motion og livsforlængelse
Kilder
https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2727997
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25647557
https://www.gov.uk/government/publications/uk-physical-activity-guidelines
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24306390
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29727403
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26628415
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25607280
https://bmjopensem.bmj.com/content/2/1/e000152
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25607280
https://bjsm.bmj.com/content/early/2019/02/26/bjsports-2018-099254
