Personlig pleje og wellness

Naturlige masker til de hyppigste hudproblemer

Alle kender situationen: En vigtig aftale ligger lige om hjørnet, og det ansigt, du ser i spejlet, har hævede øjne og grå hud. Hvad gør du? Udsætter aftalen? Melder afbud? Det behøver du ikke! For der findes skånsom og hurtig hjælp fra naturen – biologiske masker til din hud.

Kosmetolog Ingrid Schröter har udviklet ti masker lavet af gammelkendte lægeplanter – en garanti for hjælp, når der er hudproblemer i farvandet. Udløsende faktorer kan være hverdagens stress eller frustration over en ny opgave. Men også miljøbelastning som varme, kulde, tør luft eller forkert ernæring kan give denne form for hudproblemer. Og huden er sjælens, omverdenens og kostens spejl, ved kosmetolog Ingrid Schröter af mange års erfaring.

Det er ofte billigere, sikrere og bedre selv at blande kosmetik end at bruge produkter, som indeholder kemiske konserveringsmidler. Men det gælder kun, hvis du bruger dine hjemmelavede blandinger med det samme. De fordærves hurtigt og kan derfor inficere huden. Har du sart hud, bør du først teste blandingen på din underarm.

De hyppigst forekommende hudproblemer

Sart hud

Sart hud er for det meste også tør, mangler fedt og er anspændt, hvis den ikke får tilstrækkeligt med creme. Der er derfor brug for en ekstra nænsom, plejende urtehjælp. Du kan berolige denne type hud med en Salvie/Æg/Olie-maske.

Sprængte blodkar

Dette problem er ofte arveligt betinget og optræder ved svagt bindevæv. Også indflydelse udefra, fx i form af solbadning, kan være medvirkende årsag til, at blodkarrene springer (couperose). Lægeplanten melisse virker hæmmende på gennemblødningen. Derfor har vi valgt Melisse/Fløde-masken som løsning på denne type hudproblemer.

Røde pletter

Følsomme mennesker lider under, at huden ved stress og miljøpåvirkning bliver rødspættet. Dem kan vi hjælpe med en Lavendel/Kvark-maske, som virker lindrende og beroligende på irritationen.

Akne

Ved stress eller ophidselse reagerer huden ofte med forhøjet talgproduktion eller forstørrede porer. Og bumserne dukker altid op i fuldt flor lige før en ansættelsessamtale eller en stor fest. Med en Laurbær/Agurke-maske kan du rense og helbrede huden.

Fedtet hud

Dette hudproblem kan dels være naturbetinget, men kan også – ligesom den urene hud – være symptom på en belastningssituation. Vores Rosmarin/Gulerodsmaske virker affedtende og regulerer samtidig den forhøjede fedtproduktion.

Rynker omkring øjnene

Rundt om øjnene er huden ekstra fin og producerer næsten ingen fedt. Derfor udtørrer den let, og der opstår små rynker. Til dette område anbefaler vi en Merian/Kamille-maske. Den glatter og plejer sart hud.

Skællet hud

Dette problem skyldes mest tør hud, men kan også, ligesom de andre hudproblemer, opstår som følge af udefrakommende irritation. I alle tilfælde kan en Mynte/Avocado-maske nære huden og få hudskællene til at forsvinde.

Poser og rande under øjnene

Under huden findes der slimhindevæv, som kan hæve, hvis man smører fedtet creme på. I ekstreme tilfælde kan anvendelsen af forkerte produkter, dvs. produkter, som er for fedtholdige til øjenområdet, føre til poser under øjnene. Rande under øjnene opstår mest som følge af for lidt søvn. De kan også være arveligt betingede og viser sig i så tilfælde ved det mindste træthedstegn. Efeu/Mel-maske virker opstrammende og samtidig let lysnende.

Træt, grå teint

Nedtrykthed kan komme til udtryk som en gusten hudfarve – på samme måde som anspændthed eller udmattelse. Her hjælper Fennikel/Alge-maske til et strålende og friskt udseende.

Naturlige masker

Salvie/Æg/Olie-maske

Beroliger og plejer sart hud. Lav et afkog af 10 g salvie, pisk 2 spsk af afkoget godt sammen med 2 æggeblommer og 1 spsk olivenolie. Smør blandingen på huden og lad den sidde i 10 minutter, før du nænsomt vasker den af.

Melisse/Fløde-maske

Mindsker rødmen. Lav et afkog af 10 g melisse. Pisk 50 g piskefløde let, og rør 2 spsk af afkoget i. Smør på de røde pletter, og lad blandingen sidde i 20 minutter. Vask af med lunkent vand.

Lavendel/Kvark-maske

Virker beroligende på irritation. Lav et afkog af 10 g lavendel og 5 g katostblomst. Bland 2 spsk afkog i 3 spsk kvark. Smør blandingen på ansigt og hals og lad den sidde i 20 minutter, inden du vasker den af.

Laurbær/Agurke-maske

Renser og læger uren hud. Lav et afkog af 5 blade laurbær. Riv ½ agurk, pres vandet fra, og bland agurken med 2 spsk laurbærafkog. Smør på huden og lad den sidde i ca. 10 minutter, inden du vasker den af.

Rosmarin/Gulerodsmaske

Hjælper ved fedtet hud. Lav et afkog af 10 g rosmarin og 5 g røllike. Riv 3 gulerødder og bland 3 spsk afkog i. Smør blandingen på huden og lad den sidde i 10 minutter. Vask masken af med fortyndet afkog.

Merian/Kamille-maske

Udglatter små rynker i øjenregionen. Lav et afkog af ½ tsk merian og 10 g kamille. Bland 2 spsk af afkoget med 1 tsk hvedekimolie og 1 tsk honning. Bland med stiftpiskede æggehvider.

Hvis du ikke kan få disse planter i frisk form, kan du sagtens bruge dem tørrede – virkningen er den samme.

Læs også
Masker og cremer til ansigt og krop
Rosen, hudproblemer og eksem
Hjemmelavet naturkosmetik giver frisk hud
K-vitamin viser potentiale mod rynker
Naturlig foryngelseskur til huden
Avocadoolie: Masser af gode indholdsstoffer
Essentielle fedtsyrer mod Dariers sygdom
Forbrugererfaring: Kristpalmeolie til ansigtshuden