Hjerne

Omega-3 fedtsyrer påvirker hjernen hos aber

Omega-3 fedtsyrer (specifikt docosahexaen-syre (DHA)) påvirker hjernen hos rhesusaber på en positiv måde. Det skriver forskere fra Oregon Health and Science University i tidsskriftet Journal of Neuroscience.

Forsøget er det første, der udnytter den nye FMRI-teknik (Functional Brain Magnetic Resonance Imaging – funktionel magne­tisk resonans) til at observere interaktionen i flere hjernenetværk hos levende aber.

Forskningen omfattede rhesusaber i alderen 17-19. Aberne havde hele deres liv fået en kost med enten højt eller lavt indhold af DHA. Forskerne påviste en stærk sammenhæng mellem tidlige visuelle stier i hjernen på de aber, der havde fået en kost med et højt DHA-indhold. Desuden så man øgede forbindelser inden for hjernenetværkene, der lignede dem, man fandt hos mennesker. Heriblandt de forbindelser, der har med genkendelse og avanceret forarbejdning af indtryk at gøre.

“Data viser, hvordan stoffet påvirker udviklingen af abernes hjerne i løbet af deres levetid, når de har fået en kost med store mængder omega-3 fedtsyrer.” Sådan lyder forskernes konklusion. “Data viser også i detaljer, hvor stor lighed der er mellem netværkene i hhv. abens og menneskets hjerne. Ligheden ses dog kun i sammenhæng med en kost, der er rig på omega-3 fedtsyrer”.

Omega-3 fedtsyrer findes bl.a. i hørfrøolieLæs også
Omega-3 fedtsyrer sat i forbindelse med aldring i hjernen
Omega-3 kan medvirke til at beskytte hjernen mod luftforurening
Omega-3 og problemer med indlæring og adfærd
Fedtsyrer øger babyers intelligens
Børn skal have fedt – men det skal være det rigtige fedt
Spis fedtsyrer og sov bedre

Kilde
J Neurosci, 5. februar 2014.