Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Jern - Det, du ikke ved om jern, kan du ikke bruge til noget

Jernmangel er noget, der påvirker hele din krop - immunforsvaret, temperaturreguleringen og endda også din evne til at lære nyt og koncentrere dig.

Når det drejer sig om jern, så er vi nok nogen, der er i stand til bilde os selv ind, at vi ved det hele. Jern er helt sikkert noget, alle har hørt nok om - takket være reklamerne. Man behøver ikke være professor i biokemi for at forstå, at røde blodlegemer, der er sprængfyldte med jern, bringer energigivende ilt rundt i hele kroppen - eller for at indse, at resultatet af at spise en kost, der indeholder for lidt jern, er en overvældende træthed, som gør det næsten uoverskueligt at tørre støv af og endnu værre at deltage i et bestyrelsesmøde.

Men ny forskning sætter fornyet fokus på jern, så vores viden udvides til at omfatte mere end almenviden og reklameslogans. Lægerne får stadigt flere nye metoder til at måle, hvordan vores kroppe optager, transporterer og lagrer jern, og de er dermed i stand til at sætte tal på vores jernniveau. Og de har fundet frem til, at det, der engang blev anset for at være en tilstrækkelig mængde jern, måske ikke altid er nok, og at kroppen også kan vise symptomer på mild jernmangel - der behøver ikke være tale om en decideret anæmisk tilstand. Man er begyndt at se på jernmangel som en "sygdom for hele organismen" - en, der påvirker immunforsvaret, legemstemperaturen samt indlærings- og koncentrationsevnen.

Jern til immunforsvaret
"Forskerne har længe vidst, at jern er vigtigt for vores evne til at afværge infektioner. Men præcis hvordan jernet påvirker immunforsvaret, arbejder man stadig på at finde ud af", siger Jose I. Santos, M.D., assisterende professor i pædiatri og patologi ved Boston University School of Medicine.

Man ved, at fagocytterne - de hvide blodlegemer, som er som kroppens primære forsvarsmekanisme mod bakterielle infektioner - er afhængig af jernholdige enzymer for at kunne udføre deres arbejde, fortæller Dr. Santos. Disse celler omslutter bakterierne og udskiller en række ætsende substanser kaldet oxidanter, som fordøjer de angribende mikroorganismer. Fagocytterne har brug for masser af ilt for at kunne producere peroxider - og det er jern, der leverer denne ilt. "Det siger derfor sig selv, at jernmangel direkte påvirker denne proces," siger Dr. Santos.

Andre af de hvide blodlegemer, lymfocytterne, fungerer endnu dårligere med for ringe jerntilførsel. "Lymfocytter har brug for jern til energiforbrænding og til produktion af enzymer, som er vigtige på grund af deres meget specialiserede rolle i immunforsvaret," siger Dr. Santos. Produktionen af antistoffer kræver også jern-afhængige enzymer, tilføjer han.

Men mikroorganismer, specielt bakterier, har også brug for jern for at overleve og formere sig, når først de er trængt ind i kroppen. Det er grunden til, at kroppen over for nogle typer infektion - f.eks. malaria og tuberkulose - begynder at tage jern ud af kredsløbet og lagre det i knoglemarven, leveren og andre kropsområder, hvor det ikke er tilgængeligt for bakterierne. Som en form for modvægt til dette producerer bakterierne kemiske kelatorer (ordet stammer fra det græske ord for "klo"), som tager fat i jernet og fjerner det fra blodbane og væv. Så paradoksalt nok er en lav blodprocent en fordel, når det drejer sig om at modstå infektioner.

Men lige præcis det modsatte er tilfældet, når det gælder virusinfektioner, siger Dr. Santos. "De fleste virussygdomme, herunder herpes på kønsdelene, forværres, hvis man lider af jernmangel". Dette kan ikke overraske, eftersom lymfocytterne, som er det primære forsvar mod virale infektioner, jo har brug for jern for at fungere optimalt.

Virus har også brug for jern for at formere sig, men kan ikke opsamle og gemme det, som bakterier kan. "Så står man over for en virusinfektion, er det bedste, man kan gøre, at sørge for at holde jernniveauet i top", siger Dr. Santos.

Kuldemodstand
Hvis vinteren tegner til at blive kold, er jerntilskud næsten ligeså vigtigt som det uldne undertøj. Evnen til at holde sig varm, når det er koldt udenfor, påvirkes af jernmangel, hævder forskere ved University of Washington Medical School i Seattle.

De har fundet frem til, at hvis en gruppe rotter udsættes for ca. 4oC i 24 timer, så bliver de rotter, som i forvejen led af anæmi, syge, mens raske dyr godt kunne holde til den lave temperatur. Hos de anæmiske rotter iagttog man nedsat kropstemperatur, nedsat iltoptag og nedsat funktion i skjoldbruskkirtlen, og et af de mest varmeproducerende væv, det brune fedt, var markant mindre aktivt i stofskiftet end hos kontrolgruppen af rotter uden anæmi.

"Disse afvigelser ser også ud til at gælde for mennesker", siger Dr. Finch. "Vi har fundet frem til, at mennesker med jernmangelanæmi ikke er i stand til at opretholde deres legemstemperatur i tilfælde af mild hypotermi".

Hos rotterne kunne man desuden spore en ophobning af kemikalier kaldet katecholaminer, som udskilles af hjernen. Disse stoffer anvendes syntetisk til at behandle chok, for lavt blodsukker og hjertestop. Katecholaminerne er sammen med skjoldbruskkirtelhormonerne med til at få stofskiftet til at fungere. Men i dette tilfælde, siger Dr. Finch, har de en dobbeltfunktion, hvor de også fungerer som reservemekanisme i forsøget på at få kroppen til at producere nok energi til at opretholde dens temperatur.

Nogle forskere hævder, at en ubalance blandt de neurotransmittere, som har brug for jernholdige enzymer, kan have forbindelse med den opførsel og de indlæringsvanskeligheder, som kan iagttages ved jernmangel. Spædbørn og børn med jernmangel viser ofte tegn på indlæringsvanskeligheder. De beskrives som "alvorlige, irritable og uopmærksomme." Teenagere med jernmangel beskrives som rastløse, forstyrrende og uopmærksomme. Men i børnenes tilfælde kan blot få dages jerntilskud få billedet til at vende.

I Chile har forskere fundet frem til, at 15 måneder gamle børn (med såvel decideret anæmi som generel jernmangel) blev langt mere opmærksomme og lette at have med at gøre og viste en klar forbedring i forskellige psykologiske tests efter 10 dage med jerntilskud.

Ernesto Pollitt, Ph.D., fra University of Texas School of Public Health i Houston mener, at børn med både mild og svær jernmangel og en unormal evne til at "modtage" information kan hjælpes med behandlinger med jerntilskud.

"Vores undersøgelsesresultater tyder på, at motivationen til at fortsætte med intellektuelt udfordrende opgaver nedsættes, opmærksomheden kan fastholdes i kortere og kortere tid, og det generelle intellektuelle niveau sænkes hos børn med jernmangel", siger Dr. Pollitt.

Disse resultater er specielt bekymrende i lyset af følgende: Selvom svær anæmi nu stort set er en ukendt sygdom i USA, så er jernmangel stadig landets mest fremtrædende ernæringsmæssige problem - specielt for spædbørn, teenagere, kvinder og ældre.

"Børn mellem 9 måneder og 2 år er i højrisikogruppen, fordi spædbørn generelt opbruger kroppens lager af jern. Og i samme periode bliver de vænnet fra enten jernrig brystmælk eller modermælkserstatning tilsat jern og begynder at få jernfattig komælk", siger Frank Oski, M.D., professor i pædiatri ved Upstate Medical Center i Syracuse, New York. Dr. Oski har påvist, at jernmanglen er på 10-25% blandt spædbørn i velstillede familier og helt op til 50% hos spædbørn fra lavere sociale klasser.

Ca. 5% af alle 5-8 årige, 2,6% af alle unge og 25% af alle gravide teenagers lider af jernmangel. En undersøgelse af kvindelige studerende under 21 år ved Yale University viste, at 18% led af lettere jernmangel. Overraskende? "Måske", siger Dr. Oski, "Her er en gruppe unge, som efter alt at dømme har en høj social og økonomisk status, og alligevel lider de af anæmi i en eller anden grad. Men det er ikke så overraskende alligevel, når man tager i betragtning, at et sted mellem 25 og 50% af alle amerikanske kvinder i den fødedygtige alder lider af jernmangel".

Undersøgelser har også vist, at ældre er i farezonen, når det gælder jernmangel - specielt hvis de har en lav indkomst og er over 60 år gamle. 23% af en gruppe ældre sorte borgere med lav indkomst i Washington, D.C., viste sig at være i jernunderskud. Det har Allan Johnson, Ph.D., ved Harvard University fundet frem til. 41% indtog mindre end den anbefalede, daglige tilførsel (ADT).

Dårlig kost er helt klart én forklaring på jernmangel, men det er ikke den eneste. Det kan godt være, at man spiser jern nok, men det er ikke sikkert, at kroppen optager nok til, at man kan holde niveauet oppe - specielt ikke efterhånden som man bliver ældre.

"Jernmangel kan sagtens skyldes dårlig optagelse i kroppen - og ikke nødvendigvis, at man ikke spiser jern nok," siger James D. Cook, M.D., fra University of Kansas Medical Center. Han og kollegaen Sean Lynch, M.D., har udstyret jernmolekyler med radioaktive partikler for at kunne spore, hvordan og hvor meget kroppen optager under forskellige forhold.

Normalt optager vi kun ca. 10% af al den jern, vi spiser. Og dette faktum er medregnet i ADT. For kvinder ligger tallet på 18 mg, men kroppen har kun brug for 1,8 mg. (For mænd ligger ADT på 10 mg).

"Heme-jern er kun ca. 5% af al den jern, vi spiser, men vi kan optage 25% af det," forklarer Dr. Cook. Og i modsætning til, hvad du forsøgte at bilde din mor ind, så ER lever helt klart den bedste kilde til jern blandt samtlige fødevarer. En portion kyllingelever på ca. 100 gram indeholder 7,1 mg jern, oksekød indeholder 3,3 mg, kylling 1,0 mg og fladfisk 1,2 mg.

Men 95% af vores jern kommer fra det, der kaldes non-heme kilder, dvs. grønsager, korn - og kød. "Lever er også den bedste kilde til non-heme jern", siger Dr. Cook. Normalt optager vi kun ca. 5% af non-heme jern fra fødevarer.

I modsætning til heme-jern afhænger optageligeheden for non-heme jern meget af, hvad vi spiser sammen med. Det hele hænger sammen med 90 cm tyndtarm. I det sure miljø i mavesækken er jernmolekylet frit, men så snart maden bevæger sig ned i tyndtarmen, og syreindholdet falder, leder jern febrilsk efter en partner. Hvor optageligt jernet er, afhænger af, hvor villig denne partner er til at afgive det til slimhinderne i tarmen.

Aminosyrer i kød og ascorbinsyre (C-vitamin) har vist sig at være uundværlige makkere til non-heme jern. Begge stoffer kan mere end fordoble jernindtaget, siger Dr. Cook.

Tilsætning af bare 60 mg C-vitamin til et måltid med ris mere end tredobler optagelsen af jern. Tilsætter man papayasaft, som indeholder 66 mg C-vitamin, til et måltid med kornprodukter, stiger jernoptagelsen med 500%.

Nogle stoffer vil til gengæld ikke afgive jern. Dr. Cook har ved laboratorieforsøg konstateret, at garvesyre fra te nedsætter optagelsen med 64%. For garvesyre i kaffe er tallet ca. 40%.

Der er modstridende undersøgelsesresultater med hensyn til, om soja eller fiber hindrer jernoptagelsen. "Det er helt sikkert at, sojaprotein forhindrer jernoptagelsen med 70-80%", siger Dr. Cook. "Men hvis du tilsætter det til et måltid i stedet for at tage det som erstatning for kødproteiner, så er der mere end nok jern i sojaen i sig selv til at modvirke den hæmmende virkning på optagelsen af jern fra andre kilder."

Fiber hæmmer ikke jernoptagelsen nok til, at man behøver bekymre sig om det - og så har fibre så mange andre gode egenskaber, siger Dr. Cook.

Oxalsyre, som findes i spinat og rabarber, er en meget kraftig hæmmer. Det samme gælder grønsager, som indeholder store mængder af det kemiske stof phytat - f.eks. aubergine, roeblade og linser.

Det fosfat-kompleks, som findes i æggeblommer, binder den store mængde jern, som findes i blommen, og gør dermed æg til en meget dårlig jernkilde. I det hele taget er mælk og mælkeprodukter ikke gode kilder til jern, men Dr. Cook kan ikke give nogen forklaring på hvorfor.

Man bør ikke spise kalktabletter sammen med jern, siger Dr. Cook, fordi uorganiske kalkkomplekser virker stærkt blokerende på jernoptagelsen. Og at tage jern som en del af en multivitaminkur er muligvis ikke nogen god ide, fordi jern binder mange af de øvrige indholdsstoffer i multivitaminpillen. (Tip: Anvend Maximum vitamin/mineral tabletter uden jern og K-vitamin). Den optagne del af 65 mg jerntilskud kan falde fra 8,1 mg, hvis man tager tilskuddet alene, til 1,8 mg, hvis man tager jernet som en del af en multivitamintablet, som også indeholder kalk, siger Gabe Mirkin, M.D., fra University of Maryland, College Park.

Blot ved at spise noget samtidig med, at du tager jerntilskud, kan du reducere mængden af optaget jern med 50%, siger Dr. Cook. Hvis du vil opnå den største optagelighed, skal du tage jerntilskuddet mellem måltiderne og sammen med C-vitamin.

Men du kan ændre din kost, så du får fuldt udbytte af den jern, du spiser. Her er en række råd til, hvordan du forbedrer optagelsen af jern i din krop:

  • Sørg for at få C-vitaminer til alle måltider. Drik appelsin- eller tomatjuice, spis en halv grapefrugt eller nogle jordbær. Lad måltidet omfatte C-vitaminholdige grønsager - tomater, grøn peber, squash, broccoli, radiser og grønne bladgrønsager som grønkål og roer (men undgå spinat!). Brug citron- eller limesaft eller persille som krydderi på maden.
  • Uden nødvendigvis at øge den samlede mængde kød i dine måltider kan du fordele de proteiner, du får fra kødet, over flere måltider. Kylling og fisk er lige så godt som rødt kød. Spis mindre portioner i kombination med fuldkorn og friske grønsager.
  • Efterlign italienerne. Tomatsauce, der har stået og simret i flere timer, kan lokke jernet ud af en hvilken som helst fødevare. Eller mexicanerne, hvis snedige brug af en lille smule oksekød sammen med masser af bønner, ris og rød chili også udnytter hvert eneste lille jernmolekyle.
  • Brug køkkenudstyr lavet af jern. Koger du pastasauce i tre timer i en jerngryde, kan du øge saucens jernindhold 30 gange i forhold til, hvad det ville have været i andre former for gryder.

Hvis du spiser rigtigt, får du nok jern - og dermed også alle de andre vitaminer og mineraler, du har brug for for at holde dig på toppen og yde det optimale!

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012