Bagværk

Grahamsbrød

Det skal du bruge

1 liter mælk
60 g gær
knapt ½ kg grahamsmel
3 tsk. havsalt
godt ½ kg ubleget hvedemel

Sådan skal du gøre

Giv ¾ liter mælk et opkog og hæld det over grahamsmelet, der skal blandes med salt i en skål. Dæk det til, og lad det stå lunt 3-4 timer. Varm resten af mælken op til 37°, opløs den smuldrede gær heri og bland det i grahamsmelet. Arbejd hvedemelet i til en smidig, men ret blød dej. Ælt ikke for meget, for grahamsmelet optager en vis mængde luft i de 3-4 timer, det står, og den luftighed må ikke arbejdes ud af dejen. Form 3 brød og læg dem i smurte forme, der er drysset med lidt grahamsmel. Lad dem hæve tildækket på et lunt, trækfrit sted i ca. 1 time. Varm imens ovnen op til 190-200° og bag brødene i ca. 40 minutter. Pensel de varme brød med varmt vand, og lad dem køle af, løst tildækket med et viskestykke.

Læs også
Fuldkorn, sygdomme og dødsrate
Fuldværdig ernæring og fuldkorn
Maven – sådan holder du den sund via kosten
Sandwichfyld
Grovflûtes