En systematisk analyse foretaget af Mayo Clinic viser, at carnitin er godt for dit hjerte. Stoffet kan således reducere risikoen for at dø efter et hjerteanfald, opleve unormal hjerterytme eller udvikle angina. Metaanalysen kommer kort tid efter, at et forsøg i Nature Medicine viser, at L-carnitin måske medvirker til at øge risikoen for kredsløbssygdomme.
Beskrivelse af forsøget
Mayo Clinic gennemgik 13 kontrollerede forsøg med 3.629 personer og konkluderede, at L-carnitin havde en række positive virkninger på hjertet for personer, der havde haft et hjerteanfald. “Sammenlignet med placebo- eller kontrolgrupper giver L-carnitin en 27 % reduktion i antallet af dødsfald (alle årsager), 65 % færre tilfælde af ventrikulær arytmi og en 40 % reduktion i anginasymptomer hos patienter, der oplever akut myocardie-infarkt. Der er behov for yderligere større randomiserede, kontrollerede forsøg med denne billige og sikre behandling”, siger forskerne.
Forskerne fandt frem til forsøg offentliggjort mellem 1973 og 2012 ved at søge i tre videnskabelige databaser: Ovid MED LINE, PubMed og Embase. De udvalgte de forsøg, der sammenlignede voksne (over 18 år), der fik L-carnitin, med placebo- eller kontrolgrupper med hensyn til resultater for dødsfald (alle årsager), kredsløbssygdomme (inkl. gentagne hjerteanfald), hjertesvigt og unormal hjerterytme.
Gennemgangen af litteraturen gav 153 forsøg, men kun 18 blev gennemgået til bunds, og 13 blev vurderet som egnede til at indgå i metaanalysen.
Hvad er carnitin

Læs også
Carnitin – et stof med afgørende betydning for dit helbred
Carnitin – hold dig ung, når du bliver ældre
Carnitin – eliksir for krop og sjæl
Carnitin mod ømme muskler
Carnitin mindsker træthed efter kemoterapi
Carnitin øger præstationsevnen ved fysisk udfoldelse
Carnitin og omega 3-fedtsyrer nedbryder fedt og opbygger muskler
Kilde
DiNicolantonio JJ, Lavie CJ, Fares H, Menezes AR, O’Keefe JH. L-Carnitine in the Secondary Prevention of Cardiovascular Disease: Systematic Review and Meta-analysis. Mayo Clinic

