Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Skimmel i tarmen

Flere og flere sygdomme fremkaldes af mycotoksiner (svampegifte). Til dato har det primært været leverkræft, der typisk opstår som følge af en svampeforgiftning. Svampeangrebet dyrefoder giver oftere og oftere misdannelser og fertilitetsproblemer. Nu er der mistanke om, at kronisk tarmbetændelse som cøliaki hos mennesker også forværres af skimmelgifte - selvom de måske ikke direkte opstår som følge af giftstofferne. Der mangler epidemiologiske forsøg, der kan underbygge dette, men teorien er velbegrundet.

Forskerne ved Universitetet i Aix-Marseille støtter deres tese på tre virkninger:

Mycotoksiner beskadiger tarmepitelet og gør tarmvæggen utæt over for antigener, og dermed øges overførslen af mikroorganismer fra tarmens indre til kredsløbet.

Mange mycotoksiner - nemlig dem, der er dannet af fusarier - er immunundertrykkende. Ved dyreforsøg har de vist sig at kunne øge modtageligheden over for bakterielle og virale infektioner.

Mycotoksiner kan fremme betændelse. Frem for alt deoxinivalenol stimulerer dannelsen af IgA.

WHOs foreløbige maksimal-mængder er for høje. Virkningen viser sig ved langt lavere mængder. I dyreforsøg (Ferkel) viste mycotoksinet desoxinivalenol og zearalenon en synergistisk virkning.

Kommentar: Cøliaki er tarmbetændelse, der udløses af gluten i bagværk, som ikke nedbrydes enzymatisk. Men gluten er ikke kun en naturlig bestanddel i mel - det tilsættes også dejen for at øge dens elasticitet. Desuden bliver gluten, der i store mængder opstår ved produktion af stivelse, udnyttet som proteinkilde i dyrefoder. Tidligere var der megen debat, fordi dyrefoderet regelmæssigt var belastet af mykotoksiner, og man regnede med - uden dog at vide noget med sikkerhed - at det også blev anvendt til menneskeføde.

Desuden har de emulgatorer, der anvendes i bagværk, til opgave at gøre gluten "sæbeagtig", og derved bliver tarmen naturligt utæt over for intakt gluten, som på sin side provokerer immunforsvaret. Er gluten desuden kontamineret med immunotoksiske fumonisiner, kommer kroppens forsvar fuldstændig ud af trit. Desuden undervurderer den almindelige fumonisin-analyse det reelle indhold betydeligt. Kombinationen af mycotoksiner, gluten og emulgatorer er ikke god.

Den immunologiske betydning af fumonisinerne er netop blevet påvist i et omfattende epidemiologisk forsøg i Afrika. Her sammenstillede man dødeligheden ved visse kræftarter og AIDS og 'mistænkelige' levnedsmidler som kassave, jordnødder og majs med sociale parametre som indkomst og religiøst tilhørsforhold. Der viste sig en slående sammenhæng: Jo mere majs der spises, desto flere AIDS-tilfælde (grundlaget for udregningen var data fra WHO).

Virkningen var udpræget og signifikant. Da majs indeholder masser af immunundertrykkende fumonisiner, taler meget for en årsagssammenhæng. Forfatterne til forsøgsrapporten anslår antallet af årlige ny-infektioner med AIDS i det sydlige Afrika, som skyldes fumosinin-indholdet i majs, til at være ca. 1 mio.

Sygdomsbilleder, som kan fremkaldes af mycotoksiner

Sygdom

Skyldes...

Stof

Meldrøjeforgiftning (ergotisme)

Meldrøje, aspergillus fumigatus

Ergot-alkaloid

Reyes syndrom

Aspergillus-arter, penicillin

Aflatoksin

Alimentær, toksisk aleuki

Fusarier, cladosporium

T-2-toksen

Sukkerrørsforgiftning

Artrinium

3-nitropropionsyre

Hepatitis, cirrhose

Aspergillus-arter

Sterigmatocystin, aflatoksin, islanditoksin

Kræft (lever, spiserør, nyrer)

Aspergillus-arter, penicillium

Aflatoksin, fumonisin

Nefropatier

Aspergillus-arter, penicillium

Ochratoksin, deoxynivalenol,

citrinin

Indeklimasyge

Stachybortis

Satratoksin, stachybotrytoksin

Neuralrørsdefekter

Fusarier

Fumonisin, ochratoksin

Pellagra (B3-vitaminmangel)

Fusarier i majs

Fumonisin

Beriberi

Penicillin i ris

Citreoviridin

Kashin-Beck sygdom (ledsygdom)

Alternaria på byg

Ukendt

Kilder:
Maresca M., Fantini J.: Some food-associated mycotoxins as potential factors in humans predisposed to chronic intestinal inflammatory diseases. Toxicon 2010: 56: 282-294.
Cereal Chemistry 2004; 81: 582-588.
Analytical and Bioanalytical Chemistry 2009; 395: 1335-1345.
American Journal of Clinical Nutrition 2010; 92: 154-160.

Health News 2011

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012