Magnesium

Magnesiumtilskud sænker blodtrykket

Kan magnesiumtilskud kan nedsætte blodtrykket hos kvinder med mildt til moderat forhøjet blodtryk? Det undersøgte en gruppe hollandske og belgiske forskere i et dobbeltblindet, kontrolleret forsøg.

Forsøget omfattede 91 kvinder mellem 35 og 77 år, som ikke tog blodtryksnedsættende medicin. Alle kvinderne havde et systolisk blodtryk på mellem 140 og 185 mm kviksølv og et diastolisk tryk mellem 90 og 105 mm. Efter en to ugers periode, hvor alle forsøgsdeltagerne fik placebo, blev kvinderne delt i to grupper. Den ene gruppe blev ved med at få placebo, den anden fik 485 mg magnesium aspartathydroklorid om dagen.

Både placebo- og magnesiumtilskuddet blev givet som fire daglige breve med vandopløseligt pulver, som skulle indtages ved måltiderne. Ved slutningen af det seks måneder lange forsøg var det systoliske blodtryk i magnesiumgruppen gået ned med et gennemsnit på 2,7 mm og det diatoniske tryk med 3,4 mm sammenlignet med placebogruppen.

Forskerne konkluderer, at supplering med magnesium kan være en effektiv måde at nedsætte blodtrykket på hos folk, der lider af mildt til moderat forhøjet blodtryk, og som ikke tager blodtryksnedsættende lægemidler.

Magnesiumtilskud kan medvirke til at sænke blodtrykket

Læs også
Forhøjet blodtryk og magnesium
Magnesium – et mineral med mange egenskaber
Magnesium – en vigtig faktor ved diabetes
Magnesium ved angina pectoris
Magnesium og inflammation
Magnesiummangel – mulige konsekvenser
Forurenet luft kan påvirke blodtrykket

Kilde
Witteman JCM et al. Reduction of bloodpressure with oral magnesium supplementation in women with mild to moderate hypertension. American Journal of Clinical Nutrition, bd. 60, 1994.