Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

A. O. Hansens diæt nr. 11

»Livets virkelige grunddiæt«.  Man kan graduere denne Diæt paa tre Maader, saaledes: Den ene Dag tages et Grøntsagsmaaltid som anvist Morgen og Aften samt et Frugtmaaltid midt paa Dagen. Den anden Dag et Frugtmaaltid som anvist Morgen og Aften, men et Grøntsagsmaaltid midt paa Dagen. Eller for ældre, der ikke skal have saa meget, et Grøntsagsmaaltid Kl. 12 Middag og et Frugtmaaltid Kl.18 Aften og ikke andet. Men man kan ogsaa tage det akkurat som det staar anvist med to Grøntsagsmaaltider til Stadighed.

Morgenmaden:  1 stor tallerken fuld raa, finthakket Grønkaal og Hvidkaal, Ræddiker, Skorzonerrødder, raa Kartofler, raa Rødbeder, raa Jordskokker, raa Gulerødder. Endvidere spises i dette Maaltid en raa Æggeblomme, der eventuelt kan tages sammen med Mælken og Honningen, eller som man vil det, samt et stort eller to smaa Skalotteløg eller et halvt stort Zittauerløg spises raat. Hertil kan drikkes, eller det kan kommes i Tallerkenen, 1 Pægl raa Sødmælk samt 2 Theskefulde Honning.

Tilberedning:  Det tilberedes altid lige før Indtagelsen. En raa Æggeblomme slaas ud i en dyb Tallerken, derefter røres det rundt med Honningen, og derefter hældes fra 1/4 til 1/3 Liter Sødmælk paa dette, og det omrøres omhyggeligt.

Grønkaalen hakkes meget fint paa et Hakkebræt, ligeledes Hvidkaalen, Gulerødder, Kartofler eller Jordskokker og Løg og de andre Grønsager i dette Maaltid hakkes, eller bedst, rives paa et groft Raakostjern umiddelbart før Maaltidets Indtagelse; der maa ikke gaa mange Minutter, før det spises.

Det hele kommes i Tallerkenen med Mælken og Ægget og spises koldt. Man kan ogsaa spise det hver for sig, hvis det ønskes.

Nogle foretrækker at findele det hele og spise det uden at blande det med Mælken og saa for hver Mundfuld nippe lidt af den med Ægget piskede Honning eller Farin samt af og til drikke en Slurk Mælk til. Det er ligegyldigt, hvorledes De ønsker at spise det. Fordelingen af alle de nævnte Urter eller tilskud af andre Urter skal være ens fordelt. Men det er en fast regel, at alle de i Diæt 11 nævnte fastlagte Urter skal være med i hvert Maaltid. For meget svage maver kan Løg dog eventuelt udelades eller formindskes i Begyndelsen.

Frokost Kl. 12.  100 Gram Nødder eller 50 Gram Mandler og fra 2 til 5 Æbler, som man kan spise dem efter Størrelse og Sult, endvidere Aarstidens anden Frugt eller Sydfrugter Endvidere en Pægl raa Mælk.

Aftensmaden Kl. 5 - 7.  Som Morgenmaaltidet, dog maa man slutte Maaltidet (ikke begynde det) med 2 til 4 varme kogte Pillekartofler med koldt Smør, som man ønsker det med lidt raa, finthakket Peberrod. Ogsaa her er en raa Æggeblomme samt en Pægl Mælk og Honning anvendelig. Men allerførst alle de raa Grøntsager, der er vist i Morgenmaden.

Ekstramaaltid for den stærkt arbejdende.  Man kan ind imellem de foregaaende Maaltider eller maaske senere paa Aftenen, hvis der spises Kl. 5, tage yderligere en Pægl Mælk eller ½ Liter samt raa Æbler, Aarstidens Frugter, Sydfrugter, Mandler og Nødder.

Bemærk.  Til denne Diæt er der ingen Afvigelser. Intet Kompromis; hvis man vil spise mere da kun mere af alle Slags, men ligeligt fordelt, altsaa ikke mere Mælk, Honning, Fløde, Smør uden at en tilsvarende Portion Grøntsager følger med.

Det spirede Hvede- eller Rugkorn kan nogle Maaneder hvert Aar, hvor Nødderne ikke kan faas, indskydes i Maaltidet.

I Foraars- og Sommertiden kan Hvidkaal ombyttes med Spidskaal (eller med Spinat og Salat), Kartofler med Jordskokker og senere, naar Spidskaalen gaar helt ind i Stedet for Hvidkaalen, ombyttes Grønkaalen med Salat og Spinat, eventuelt i Foraarstidens honningfattige Tid sødes der med lidt Sukker.

Referencer: 
A.O Hansen » Helbredelse« Bd. 1., s. 432-3.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012