Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Læge Kirstine Nolfi: den virkelige årsag til kræft

Teorierne om årsagen til kræft er mangfoldige og forskellige. Så forskellige er de, at en fremragende videnskabsmand sammenfatter dem i følgende sætning: -- »Vi ved intet om kræft.«

Sir Arbuthnot Lane ser på det på samme måde og tilføjer: - »Kræft er en civilisationssygdom, en sygdom, der skyldes manglende indvendig renlighed og forkert føde. Kræft angriber aldrig et sundt organ«, - og igen: - »Vi behøver ikke at afskaffe civilisationen for at afskaffe kræften.«

At kræft ikke er forårsaget af uskyldige vækster, som vorter og pletter og lignende, ej heller af kronisk irritation af almindelig slags, eller af alderdom eller bakterier, eller af hundrede og en andre stadig skiftende teorier fremsat af laboratorieeksperter, fremgår tydeligt af de mange forskellige former, under hvilke den viser sig og sygdommens meget varierede forløb.

Lad os se på nogle af disse former af kronisk forgiftning: -

1.Vi læser om kræft hos skorstensfejere, hos folk, der arbejder med tjære, beg, mineralolier, anilin, aspirin, røntgen og radium. Her er kræften forårsaget af forgiftning af blodet med de omtalte substanser.

2. Et kræftfrembringende gift findes i kroniske brandsår i forskellige former. Da Carto skriver i sin »Moderne Kirurgi«: »Blodet af forbrændte dyr indeholder toksiner.« Andre skribenter bekræfter dette. Brandsår i enhver form fører til forgiftning af legemet. Tusinder af tilfælde af kræft er en følge af forbrænding med røntgenstråler, hvad enten de skyldes forbrændingen eller en anden ukendt virkning. Radium har forårsaget flere kræfttilfælde end nogen anden kendt substans med undtagelse af røntgenstråler. Deres kræftskabende giftstråler vil forhindre held med enhver behandling af kræft, den være sig bekæmpende eller helbredende.

Vi har kræft hos fyrbødere, maskinpassere og andre, som konstant er udsatte for forlænget påvirkning af hede til hofterne. Violette og ultraviolette stråler frembringer alvorlige resultater, observerede år efter deres brug, - ifølge en artikel i »London Lancet«. Som det er tilfældet med radium, holder forgiftningen i vævene sig længere, end vi hidtil har troet. Der dannes et toxin af brandsår, som cirkulerer i blodet, og som før eller senere har tilbøjelighed til at fremkalde en kræftsvulst.

En anden form er den indre forbrænding. Derfor finder vi ofte kræft i maven og spiserøret som resultat af fortsat brug af drikke, te, suppe, vand etc., slugt skoldhedt, - det vil sige nogle grader over legemstemperaturen. Dr. William Mayo mener, at mavekræft ofte skyldes denne vane.

3. Metaller, mineraler og deres salte er for største parten tydelig giftige for det menneskelige legeme, med en kronisk forgiftning ved længe fortsat brug i små doser, der er for små til at forårsage en akut forgiftning. Arsenik er bekendt for at kunne frembringe kræftsymptomer og eventuelt en virkelig hudkræft. Bly forgifter blodet, så kræft kan blive resultatet. Anilinforgiftning er velkendt. Anilinarbejdere, som for eksempel farvere, er tilbøjelige til at få kræft i blæren.

Hos parafinarbejdere er kræft anerkendt som en realitet. Der er i virkeligheden mange tilfælde af beskæftigelseskræft, der har sin årsag i, at organismen gennem lange tider udsættes for specifikke gifte under arbejdet. 

4. Overdreven brug af alkohol gennem lange tider har længe været erkendt som en gift for den menneskelige organisme, specielt hvis den ikke er et rent produkt.

5. Syfilitiske gifte er en frugtbar kilde til kræft, ikke mindst, hvor patienten gennem mange år er blevet behandlet med kviksølv og arsenik i form af salvarsan. Den syfilitiske mikroorganisme gennemtrænger og forgifter hver eneste celle i legemet. Bedre var det vel at kalde den form »kviksølv- eller arsenikkræft«, end kræft på basis af syfilis.

6. En af de største kræftskabende faktorer er vanen at tage medicin. Den vedvarende og vanemæssige brug af medicin forgifter eventuelt det menneskelige legeme på en sådan måde, at den observerende læge af symptomerne ofte kan sige patienten, hvilken medicin han tager.

Folks ønske om at blive fri for smerter og ubehag er meget stærk. De kan ikke vente på undersøgelse og diagnose. De behandler sig selv, forgifter sig selv, og slutresultatet er tuberkulose, kræft, ondartet anæmi og andre kroniske lidelser. De undgår læger og kommer i hænderne på bedragere og undermålere.

Man behøver blot at henvise til de averterende medicinalvarefabrikker for virkelig at vise, i hvilken uhyre udstrækning menneskeheden konstant forgiftes af medicin, som er fremmed for det menneskelige legeme, og som uden begrænsning udleveres.

Folk køber medicin og foreskriver for sig selv og tager på egen hånd og ganske forkert, som regel med ødelæggende resultater; fortsat brug forgifter hele systemet og lægger en god grund til kræft og andre sygdomme.

Sådanne ting som nervina, hovedpinepulvere, smertestillende tabletter, der befrier for smerter af en hvilken som helst årsag, - afførende piller for forstoppelse, forkølelsestabletter, halspastiller, piller for nyrerne, for lidelser og sten i galdeblæren, - forkølelses- og hostemedicin, - medicin for asthma, lidelser i næsen og svælget, hostebolsjer, influenzakapsler, pepsin, stimulerende hårvædsker, der renser for skæl, - en hel hær af præparater, der ender på -al og -ol. - Der er for eksempel ikke nogen medicin, der mere sikkert end aspirin forgifter blodet, svækker hjertet og disponerer til kræft.

Forgiftning af luften med benzinos fra automobiler har fået skylden for den stærke stigning af lungekræft, sammen med radium er den sandsynligvis hovedårsagen til denne stigning.

Allerede i 1923 skriver en engelsk skribent følgende: »Fremfor alt ved vi, at folk, som arbejder i og lever nær ved garager, vil få kræft i løbet af 10-30 år fra nu af. Vore med benzinos fyldte byer vil blive udklækkere for kræft, veritable dødsfælder.«

I hvert fald kan denne forurening af byluften med benzinos ikke være god. Mennesker behøver frisk luft, men vi ødelægger den, og resultatet må blive svækkelse af de lufthungrende indbyggere.

Der findes også afmagringspiller i snesevis, disse indeholder enten i overensstemmelse med vor medicinske viden thyreodin eller udtræk af glandula thyreoidea, som afmagrer, men som er overmåde farlig, eller de indeholder ingen thyreoidin og virker derfor ikke afmagrende.

Medicin for epilepsi indeholder ofte brom eller luminal, der ikke har nogen helbredende virkning på den sygdom, hvad lægerne udmærket godt ved, den virker kun nedsættende i hukommelsen.

Alle disse gifte kolliderer med ernæring og vitaminfunktion og gør derved ubodelig skade.

7. En anden form for kræftskabende gifte findes i de kemisk behandlede fødemidler, som vi glæder os over som et resultat af vor fremskredne civilisation. Vi angiver nogle få:
Svovlforbindelser blandes i drikkevarer og bruges af slagtere for at holde kødet fri for at blive fordærvet. Benyttes også til anden desinficering.
Frosset kød i jernbanevogne og skibsladninger behandlet med paraldehyddampe, - et meget skadeligt kemisk produkt.
Smør, fløde, margarine og flæskeprodukter indeholder ofte borsyre eller borax.
Abrikoser, rosiner, figner og dadler er ofte for udseendets skyld svovlede.
Præserverede ærter, bønner, spinat indeholder kobber for at virke kønnere.
Forskellige drikkevarer som øl, citronsaft, indeholder hyppigt salicylsyre eller benzoesyre.
Mel bleges med salpeterholdige luftarter, også klor. Ris forskønnes med fransk kridt, der indeholder arsenik. Konservesartikler i tinbeholdere opløser ofte noget af metallet, - hvor meget er afhængigt af artiklens syreindhold. Sure frugter, tomater, rabarber indeholder ganske store mængder. Tin er en velkendt gift for legemet.

Aluminiumhydroxyd, som er afgjort giftigt, opløses i aluminiumkasseroller under kogning. Selv vand fra hanen, kogt ½ time, bliver tydelig mærket og afsætter ved afkøling et hvidt præcipitat. Enhver kan efterprøve det med en ren aluminiumkasserolle. Der er intet, der renser en afbleget aluminiumkasserolle så godt som at koge tomater i den.

Således bombarderes vi med kemiske gifte ved hvert måltid. Er det så underligt, at kræft er i tiltagende og er tiltaget stærkt efter den tid, da størsteparten af vor føde gik direkte fra gård til køkken og ikke blev forskønnet ved at bevares grøn eller bleget med svovl. Vore bedstemødre satte lidt saft, vin eller brændevin til deres kødmad for at pynte på den, en langt mere uskadelig procedure end benzoesyre.

Vi har ganske vist vore love mod forfalskning af fødevarer, men grænserne er usikre, og det er ikke hvor meget, der kan tåles uden øjeblikkelig sygdom eller død, der er afgørende, man behøver ikke at være kemiker for at kende virkningen af minimale doser på det menneskelige legeme, fortsat gennem lang tid.

Følgende er fra dr. F. Hoffmann:

»Den verdenskendte forøgelse af kræftdødeligheden må på en eller anden måde have tilknytning til vor måde at leve på. - - Naturføden formindskes overalt, den kunstige føde forøges. - - Hvad vi virkelig spiser er føde, som har været måneder i lagerrum og har været underkastede store variationer af forandring - for ikke at sige forfalskningsprocesser.«

Klorbehandling af vort drikkevand følger samme forgiftningslinier. Måske finder vi en dag ud af, at vi er i færd med at udvikle en typisk klorforgiftning i flere af vore byer.

8. Vi skal nu betragte en anden form for forgiftning, som er såre almindelig og af yderste vigtighed, også hvad angår kræft.

Det er selvforgiftning eller autointoxication. Denne skyldes uhyre giftige stoffer, der specielt findes i udtømmelserne. Under normale forhold sørger naturen for, at de bliver uskadelige og at de udtømmes på regulær og harmonisk måde til bestemte tider. Naturen modvirker med stor energi alle skadelige substanser.

Hvis naturens signal forsømmes, udsættes, ignoreres, og hvis indførelse af forgiftet materiale i mad og drikke fortsættes, giver naturen op, og symptomet tarmtræghed og forstoppelse gør sig gældende.

Tarmtræghed, forstoppelse og det modsatte, diarre, er symptomer, ikke sygdomme, skønt det til tider har været bekvemt at klassificere dem som sygdomme.

Symptomerne tarmtræghed og forstoppelse opstår af, at tarmen efterhånden slappes og hører op med både sekretion og bevægelse: årsagen er forsømmelse over for naturen, mangler i føde og kronisk forgiftning, og det ender med intestinal stase. De udmattede tarme fungerer  ikke  mere. Tarmindholdet forbliver i tarmene og forrådner. Tarmindholdets gifte opsuges af blodet og en selvforgiftning, en autointoxication, bliver følger.

Symptomet kronisk forstoppelse er den lige vej til kræft, og man kunne vente, det ville ende med, at en eller anden svækket del af tarmen blev sæde for kræft, og det hænder jævnligt.

Sir Arbuthnot Lane siger: - »I ethvert tilfælde, hvor jeg har haft lejlighed til at undersøge det, har jeg fundet, at kræftpatienten led af kronisk forstoppelse, og at kræften var en indirekte følge af denne tilstand.«

Dr. Robert Bell, forfatteren af »The Conquest of Cancer«, siger: »Jeg har aldrig truffet et eneste tilfælde af kræft, hvor patienten ikke har været offer for kronisk forstoppelse.«

Dr. Panchet, en anerkendt fransk autoritet, siger: »De ni af ti kvinder med brystkræft har forstoppelse. Hvis de var blevet advarede mod forstoppelse 10 eller 15 år i forvejen, ville de aldrig have fået knude i brystet eller kræft.«

Det er ikke blot ved manglende opmærksomhed over for naturens signaler, ved mangelfuld føde, at vi svækker vor tarmfunktion, men dertil føjer vi irriterende gifte i form af afførigsmidler og renselsesmidler i vore selvmordsforsøg på at korrigere genvordighederne; de simpelthen forværrer tilstanden, som til at begynde med kan have været en simpel forstoppelse, men som derved kan blive en veritabel lammelse, eller en komplet intestinal stase.

Det anses for rigtigt, at 90 pct. af den civiliserede befolkning har forstoppelse, og det er sandt, at forstoppelse er et symptom på eller indledning til mange sygdomme. Dens ledsager er feber, mange former af rygmarvssygdomme, af sindssygdom og andre lidelser.

Men forstoppelse er ikke det eneste forløbersymptom på kræft, skønt det måske er et af de mere betydningsfulde. Vi må blive familiære med den hele gruppe af forløbersymptomer på kræft, være i stand til at klassificere dem, vi vil derved tage et vigtigt skridt fremad i retning af at kunne forebygge og helbrede sygdommen. Dette vil vi gøre vore erfaringer om, ikke i laboratoriet, men ved studiet af det enkelte individ som har sygdommen eller truende faresignaler til den.

Kræftundersøgelser har hidtil praktisk talt udelukket den kliniske side.

En ting, jeg indtrængende må advare imod, er biopsi (mikroskopisk undersøgelse af kræft). Jeg fik det gjort i januar 1948, fordi så mange læger sagde, at jeg havde aldrig haft kræft. Jeg måtte altså med mit liv som indsats bevise, at jeg virkelig led af kræft i brystet. Denne biopsi blev foretaget på Radiumstationen i København, og den var positiv. Der var kræftceller i dette aragtige væv i huden over mit bryst, men det var den mest godartede form, der findes, den kaldes Schirrus. Min til at begynde med ondartede, hurtigt voksende kræftsvulst var altså under råkostens påvirkning omdannet til den mest godartede form, der findes. Men alligevel var dette indgreb lige ved at give kræften overtaget, så jeg blev bange. Jeg fik for første gang metastase til armhulen, to nødstore knuder, og kræften bredte sig meget i huden over mit bryst. Det tog et halvt år at få den til at falde til ro. Men det gik også denne gang. Siden har jeg haft det godt! De sidste somre har jeg været oppe og ude at arbejde i min have fra solopgang. Der har jeg arbejdet mange timer daglig, men det er meget sundere end at sidde indendørs og arbejde som læge. Jeg havde jo ikke alene Humlegaardens patienter, men også en stor udenbys konsultation og en meget stor korrespondance fra hele Norden. Det var mere, end jeg kunne magte. I januar 1949 holdt jeg op med at praktisere. Alle patienter, der kommer på Humlegaarden, ved jo, hvad de fejler, de har været hos specialister og på sygehuse, de skal bare her have besked om råkosten.

Der ærgrer menneskene, at sandheden er så enkel
Goethe.

Uddrag af Kirstine nolfi: "Levende føde - råkostens betydning for sundheden" (1955).

Health News  2002 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012