I en artikel i Stroke: Journal of the American Heart Association rapporterer japanske forskere, at de har påvist lavere risiko for hjertesvigt hos mænd og lavere risiko for hjertesygdom og hjerneblødning hos kvinder – og dermed lavere risiko for kredsløbsdødsfald – hvis kosten indeholder relativt store mængder af folsyre og B6-vitamin.
Professor i befolkningssundhed ved universitetet i Osaka, Hiroyasu Iso, MD, og hans kolleger evaluerede data fra 23.119 mænd og 35.611 kvinder i alderen 40-79 år. Alle deltog i det såkaldte Japan Collaborative Cohort Study Group. Kostspørgeskemaer blev analyseret for folsyre-, B6-vitamin-og B12-vitaminniveau. Deltagerne blev fulgt i gennemsnitligt 14 år. I løbet af denne periode skete der 2.087 dødsfald som følge af kredsløbssygdom, herunder
- 424 hjertedødsfald og
- 986 dødsfald som følge af hjerneblødning.
Forsøgets resultater
Forskerne fandt frem til en sammenhæng mellem øget kostindtag af folsyre og B6-vitamin og en reduktion i dødeligheden som følge af hjertesygdomme, hjerneblødning og generelle kredsløbssygdomme hos kvinder. Justering for risikofaktorer for kredsløbssygdomme eller fjernelse af kosttilskudsbrugere fra analyserne kunne ikke i signifikant grad påvirke sammenhængen. For mænd syntes folsyre og B6-vitamin at virke beskyttende mod dødelighed som følge af hjertesvigt. Man fandt ingen sammenhænge med kredsløbsdødelighed for B12-vitamin.
Forfatterne forklarer resultaterne med folsyre og B6-vitamins evne til at sænke kroppens indhold af homocystein. Homocystein er en aminosyre, som, når den findes i for høje mængder, er sat i forbindelse med en øget risiko for kredsløbssygdom.
Selvom vitaminet findes i grønsager, fisk, fuldkorn og andre fødevarer, har japanske mænd og kvinder et lavere indtag af B6-vitamin . “Japanere har behov for et større kostindtag af folsyre og B6-vitamin. Dette kan føre til forebyggelse af hjertesygdom”, bemærker dr. Iso.

Homocystein – en overset dræber
Homocystein, folsyre, B6-vitamin og B12-vitamin
Folsyre, B6 og B12 beskytter hjerte og kredsløb
Folsyre og B6-vitamin mindsker risikoen for abort
B6-vitamin og hjerneblødning
B6-vitamin og folsyre beskytter mod sygdom i kranspulsårerne
Folsyre, B6-vitamin og hjertesygdomme hos kvinder
Super B-Complex – et godt supplement til din travle hverdag
Total B-Complex – alle B-vitaminerne + lidt mere


