Magnesium

Magnesium – det bedste til dig og dit hjerte

Magnesium spiller en altafgørende rolle for mange af menneskets sygdomme. Det anvendes i over 300 forskellige enzymsystemer, og det er livsvigtigt for opretholdelsen af normale, raske kropsfunk­tioner. Der findes en enorm mængde forskningsresultater vedr. magnesium og den rolle, mineralet spiller for menneskets helbred. En stor del af disse resultater fokuserer på dets indvirkning på syg­domme i hjertets kranspulsårer.

Et lavt indhold af magnesium i kroppen kan meget vel spille en rolle i udviklingen af sygdomme i kranspulsårerne. Der er en sammenhæng mellem dårlig optagelse og utilstrækkelig tilførsel af mag­nesium og udvikling af forhøjet blodtryk, sygdom i hjertemusklen, slagtilfælde og åreforkalkning. Et lavt magnesiumindhold i vævene har fået en del af skylden for hjertesygdom, fordi det øger risi­koen for hjertearytmi og andre komplikationer.

Undersøgelsesresultater

Magnesium - det bedste til dig og dit hjerteUndersøgelser af befolkningsgrupper, hvor medlemmerne havde et højere indhold af magnesium i blodstrømmen, har vist en nedsat risiko for sygdomme i hjertets kranspulsårer. En anden undersø­gelse har vist, at personer med et højere magnesiumindtag generelt har en lavere risiko for at bli­ve ramt af et slagtilfælde. Og ved en tredje befolkningsundersøgelse kunne man konstatere, at magne­sium-tilskud også var i stand til at beskytte mod udviklingen af forhøjet blodtryk.

Desuden har det vist sig, at når magnesiumindholdet i kroppen er relativt lavt, optræder der mere natrium og kalium mellem cellerne, og dette kan føre til øget perifer modstand og spasmer i karmu­skulaturen, hvilket øger risikoen for forhøjet blodtryk. Magnesium er muligvis det mest gavnlige stof for kredsløbet på grund af dets medvirken til reduktion af blodtrykket – og derfor kan det være med til at forebygge udvikling af forhøjet blodtryk, som er en af de primære (men kontrollerbare) risikofaktorer for hjertesygdom.

Læs også
Magnesium: Ofte stillede spørgsmål
Magnesium reducerer risikoen for pludselig hjertedød
Magnesium mod benkrampe – og meget andet
Magnesium – en vigtig faktor ved diabetes
Magnesium øger knoglemineraltætheden
Kolde hænder skyldes måske magnesiummangel
C- og E-vitamin og hjerte-/karsygdomme
Carotenoider og hjertesygdom
Hvor meget ved du om dit hjerte?

Kilder
Appel LJ. Nonpharmacologic therapies that reduce blood pressure: A fresh perspective. Clin Cardiol 1999;22:1111-5.
Institute of Medicine. Food and Nutrition Board. Dietary Reference Intakes: Calcium, Phosphorus, Magnesium, Vitamin D and Fluoride. National Academy Press. Washington, DC, 1999.
Ford ES. Serum magnesium and ischaemic heart disease: Findings from a national sample of US adults. Intl J of Epidem 199;28:645-651.
Ascherio A, Rimm EB, Hernan MA, Giovannucci EL, Kawachi I, Stampfer MJ, Willett WC. Intake of potassium, magnesium, calcium, and fiber and risk of stroke among US men. Circulation 1998;98:1198-204.
Paolisso G, Barbagallo M: Diabetes mellitus, and insulin resistance: the role of intracellular magnesium. Am J Hypertens 10:346-355, 1997.
Douban S, Brodsky MA, Whang DD, Whang R. Significance of magnesium in congestive heart failure. Am Heart J 1996;132(3):664-71.