Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Undgå 32. uges-fødselskrisen

Der er større risiko for at få en depression under graviditeten end efter. Så hold øje med humøret!

Fødselsdepressioner er et velkendt fænomen. Men faktisk har kvinder større risiko for at løbe ind i depressioner, mens de er gravide, end de har efter fødslen.

En undersøgelse, som inddrog ca. 9000 kvinder, har vist, at antallet af depressioner topper, når kvinden er 32 uger henne i graviditeten. Mere konkret havde 11,8 pct. af kvinderne depressioner i 18. uge, mens tallet var 13,5 pct. ved 32. uge. Til sammenligning fandt forskerne, at "kun" 9,1 pct. af kvinderne havde depressioner otte uger efter fødslen.

Resultatet får forskerne fra Bristol University, England, til at efterlyse yderligere forskning. Konsekvenserne af "graviditetsdepressioner" kendes nemlig ikke fuldt ud. En anden undersøgelse har dog antydet, at stress og uro kan give barnet adfærdsmæssige problemer – f.eks. hyperaktivitet.

Under alle omstændigheder kan du selv, hvis du er gravid, gøre dit til at holde humøret højt og lære faresignalerne for en depression at kende.

Her er faresignalerne
• Søvnløshed
• Ingen energi
• Appetitløshed
• Svær nedtrykthed
• Angst og uro
• Tanker om at skade barnet.
• Selvmordstanker
• Frygt for ikke at være en god nok mor, for ikke at kunne slå til

Forebyg depression - før og efter
• Gør hver dag så enkel som muligt. Undgå unødig stress
• Inddrag din partner mest muligt i pasningen af barnet
• Prøv at komme ud af huset mindst en gang dagligt
• Brug mødregrupperne og/eller andre netværk
• Tag imod alle tilbud om aflastning og hjælp fra dine pårørende
• Tøv ikke med at søge professionel hjælp

Kilde: British Medical Journal/British Journal of Psychiatry 2002

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012