Graviditet og fødsel

Mors kvalme beskytter fostret

Kvalme og opkastninger er ubehagelige følger af graviditeten for mange kvinder. Men for fostret er det positive symptomer. De hindrer kvinderne i at spise mad, der kan skade fostret.

Det mener dr. Margie Profet, University of California, USA. Hun tror, at kvinder instinktivt ved, hvilke kemikalier i fx grønsager og bakterier i kød der kan skade fostret. En viden, som er nedarvet fra Jordens “urmødre”. Fostret er specielt sårbart for giftstoffer, når det er 1-2 måneder gammelt og i færd med at udvikle specialiserede celler til dannelse af arme, ben og andre lemmer og organer. Og det er også på dette tidspunkt, at mange gravide lider mest af kvalme og opkastninger.

I dag er det sjældent at støde på fødevarer, der indeholder stoffer, der kan skade fostret. Det skyldes bl.a. forædlede landbrugsvarer og bedre hygiejne under tilberedningen af maden. Men for Jordens urmennesker var det anderledes. Deres kost bestod typisk af rå bær, frugter og kød, som kunne indeholde gifte, der var skadelige for et foster. Derfor udviklede gravide kvinder efterhånden evnen til at spore disse giftstoffer i maden. Og undgå at fordøje dem ved at reagere med kvalme og opkastninger, mener dr. Profet.

Læs også
Har du ofte kvalme i første trimester? Så får du en pige…
Ingefær mod morgenkvalme
Graviditetskvalme kan lindres
Gravide vegetarer lever sundere
Forurening kan ændre vores celler
Hvidløg under graviditet = færre for tidligt fødte børn