Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Venustorn - oprindelsen

Det kendte naturmiddel Ægte Venustorn er fremstillet af planten Harpagophytum procumbens radix. Planten sender sine rødder 80-100 cm. ned i jorden, hvor de såkaldte sideskydende rødder besidder udvækster, der betegnes "sekundære rødder". Disse gevækster er i virkeligheden depotorganer og kan nå en diameter på 6 cm og en længde på 20 cm. Vægten kan ligge på helt op til 500 gram med et vandindhold på 90%.

Planten er hjemmehørende i Kalahari-ørkenen i det gamle tyske Sydvestafrika. Dette land har i dag opnået selvstændighed under navnet Namibia. Hovedstaden hedder Windhoeck, og planten kaldes lokalt også Windhoeck-rod.

De anvendte dele
De sekundære rødder skæres i ruller på stedet og tørres naturligt af sol og luft.

Det er i denne form Venustorn først kommer til Danmark, hvor den forarbejdes videre og forhandles som te, tabletter og kapsler.

Historie
Det latinske navn Harpagophytum skyldes frugternes form. Bantu-befolkningen i Namibia bruger planten som et bittert tonikum mod feber og fordøjelsesforstyrrelser, som et beroligende middel ved svangerskabssmerter og som pomade lavet af de friske rødder anvendt direkte på maven under vanskelige fødsler.

Ægte Venustorn anvendes her også som et afføringsmiddel og til behandling af udvortes sår.

Namibia blev en tysk koloni i sidste halvdel af 1800-tallet og var det indtil 1918. Det er årsagen til, at mange af indbyggerne endnu er tyskere og forklarer, hvorfor Ægte Venustorn kom til Europa via Tyskland. De første farmakologiske arbejder blev offentliggjorte i 1958 af professor Friedrich Zorn fra Friedrich Schiller Instituttet i Jena og drejer sig om rodens virkning på artritis (ledbetændelse).

Kemisk sammensætning
Den tørrede rod indeholder sukkerstoffer, glukose, fruktose, sakkarose, raffinose og førsl og fremmest stachiose (tetrasakkarider dannet af to galaktosemolekyler, et af glukose og et af fruktose). Bemærkes skal også tilstedeværelsen af gummi-resin og spor af æterisk olie (0,03% af den tørrede plante ). Mere vigtige er de eteroside iridosider: harpagosid, som er et bittert glykosid, harpagid og procumbid. Endelig er der i 1978 også blevet identificeret betasitosteroler.

Farmakologi og toksikologi
Zorn viste i 1958 ved undersøgelse af ødemer hos rotter, at Ægte Venustorn har en gunstig indflydelse på denne lidelse. Han konstaterede en klar reduktion af betændelsen i leddene og en fuldstændig rehabilitering af ledfunktionen. Interessant var det også, at der ikke indtrådte tilbagefald efter behandlingens ophør.

I de følgende år blev der foretaget yderlige forskning for at isolere de aktive stoffer. Hidtil har man ikke opnået særlige resultater ved at bruge eterosider (harpagosider) alene, og derfor er det sandsynligt, at virkningen af Ægte Venustorn skyldes samspillet mellem de mange substanser, der findes i planten.

Virkningen af betasitosterolerne, opdaget relativt sent, er alt andet end betydningsløs, fordi disse substanser er i stand til at forhindre prostaglandin-syntesen, af fundamental betydning for betændelsesprocessens opståen.

Toksiciteten er blevet undersøgt af professor Mose, som konkluderede, at planten er komplet harmløs. Dr. G. Sense Olive, Paris, konstaterede en LD50-værdi på 10 gram per kilo for rotter. En belgisk undersøgelse med Beagle-hunde, strækkende sig over seks måneder, afdækkede ingen uønskede bivirkninger.

Health News 2016

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012